We meet again. Uh .. In a way.(Phoenix)

''Hvordan kan du sige det skyldes hvad personen er? Det er jo ikke fordi han ikke vidste hvad han lavede han var klar over det så derfor er det jo også personen der er klar over det og skyld i det.''

Han havde ikke tænkt sig at lade hende komme nogen steder hen før hun indså at hun var for hård overfor folk der var mutanter. Han havde virkeligt ikke tænkt sig at lade hende ud. Hun var nød til at indse hun var stædig og blind.

''en løver flænser dig heller ikke, en løve går efter at skære din strube eller hals over. Og i de fleste tilfælde når nogen bliver dræbt af mennesker bliver de skudt i maven eller siden eller andre steder hvor de får lov til at forbløde, s¨nej mennesker er ikke humane.''

Han rullede øjne af hende, og han kunne ikke lade være med at grine.

''Det er gode grunde og er derfor okay og et grundlag? men dyr har ikke et grundlag er det det du siger?''

Han rystede på hovedet af hende, hun havde ikke ændret samtaleemne hun havde bare udsat det lidt.

''Nej du har bare udsat det.''

"Ja, men han havde nok ikke gjort det hvis han ikke var en blodsugende freak, vel?"
Hun var godt træt af det her samtaleemne - mest fordi hun var ved at løbe tør for argumenter, og det var trættende at skulle finde på nye hele tiden. Nye vinkler, nye argumenter, slå hans argumenter væk. Faktisk ville hun netop nu ønske at hun enten kunne helt fysisk lægge sig til at sove i nogle timer, eller at hun kunne putte samtaleemnet væk og fokusere på nogle lidt lettere emner. Cher var god til sjove, lette emner, men sådan nogle tunge, støvede nogle som det her, var ikke et af hendes specialer.
"Måske, men så rammer de sgu ret dårligt, ikke? Både løver og mennesker."
Hvad hun, på en lidt latterlig måde, havde sagt, var at hvis løver forsøgte at skære struben over, så ramte de ret dårligt fordi hun altid syntes at høre om opflænsede folk, som løver havde slået ihjel. Hvad hun også havde sagt var at hvis mennesker ramte alle mulige andre steder, så var det bare fordi mennesker ramte dårligt, og ikke fordi de faktisk ikke kunne gøre det humant, modsat løver, som hun ikke mente kunne slå ihjel på en human måde.
Det irriterede hende endnu engang at han grinte af hende, for det fik hende til at føle sig så dum.
"Det er da et grundlag for dem der gør det! Dyr har ikke et grundlag på samme måde, altså!"
Det her emne ville hun gerne stoppe netop nu, for hun var løbet tør for argumenter, hvilket slet ikke var godt. På nogen måde.
"So? Jo længere jeg kan udsætte det, jo bedre!"

''Det havde han nok ikke, men han ville kunne have kæmpet imod hvis han ville. Og faktisk findes der mennesker der uden grund har drukket andres blod. Han levede af det, Hvordan ved du han ikke var ved at dø af sult?''

Han sagde det roligt, og han rystede på hovedet af hendes argument med at de ramte dårligt, en løve ramte måske dårligt men den forsøgte at gøre det så hurtigt og nemt som muligt, modsat et menneske der sjældent gik efter hovedet det var oftere maven eller den højre side af brystet.

''Nej en løve rammer måske dårligt, i forsøget på at dræbe så hurtigt og nemt som muligt, det er i deres natur. Mens mennesker er fyldt med had og en masse lyster der gør at de færreste sigter efter hovedet, nej de fleste tilfælde der skydes der efter torsoen.''

Han grinede af hende igen, og rystede bare endnu engang på hovedet af hende, mennesker havde ikke grundlag.

''Hvordan er det et grundlag at være jaloux, men ikke et grundlag at være skræmt og trængt op i et hjørne så din eneste mulighed er at dræbe for at overleve?''

"Og slået en anden ihjel! Mutanter er bare freaks der slår alt muligt ihjel! Og han måtte godt dø af sult, for så ville én morder i hvert fald være død!"
Hun havde intet til overs for mutanter, og hvis det stod til hende, ville de alle sammen forsvinde fra jordens overflade, fra den ene dag til den anden. Puf! Og så behøvede man ikke se på deres grimme, morderiske - eller irriterende smukke - ansigter igen længere! Aldrig mere! Hun havde bosat sig i Salutem fordi den ifølge rygterne var helt fri for mutanter, men selv her var de alle vegne. Hun havde endda hørt at der var mutanter der var medlemmer af Regeringen, og som arbejdede på at lovliggøre mutanters levevis i Salutem! Det var så forkert, på så mange måder!
"... Torsoen?"
De dér fancy ord var ikke Chers stærkeste side, og lægebegreber var ikke ligefrem noget hun gjorde sig mest i. Det var også derfor hun helt bevidst fokuserede på at spørge om hvad en torso var, i stedet for faktisk at besvare hans ord, idet hun ikke lige på nuværende tidspunkt havde et fantastisk argument hun kunne slynge i hovedet på ham, der ville skyde hans egne argumenter ned og gøre at hun vandt diskussionen godt og grundigt.
"Fordi mennesker føler på en helt anden måde en dyr gør! Dyr er bare ... dyr! Det er jo ikke ligefrem fordi de har følelser eller noget."
Ligesom mutanter, i Chers øjne. Mutanter havde heller ikke følelser, var heller ikke mere end dyr. De følte ikke, de var ikke. De var der bare, som slibrige, skrækkelige monstre der myrdede løs uden tanke eller takt, og som bare ødelagde hvad de kom i nærheden af. Og det var også sådan nogle mutanter var, men hvad Cher ikke ville se i øjnene var, at det var langt fra de fleste.

''Se du kommentere ikke på at mennesker har gjort det uden grund... Du vil ikke indrømme du tager fejl.''

Han sagde det roligt. Han kiggede på hende med et stille blik. Og han vidste ikke lige hvad han mere skulle sige hvordan kunne hun ikke vide hvad torsoen var? det gav ingen mening overhovedet, det var da direkte dumt, hun anede intet så hun valgte bare at være ignorant og racistisk?

''Ja den øvre del af din krop, mave, og bryst samt ryggen.''

Han kiggede på hende,og hun var tæt på at gøre ham vred, hvordan kunne man sige sådan om dyr? de var mere venlige, de var mere gode og mere perfekte et noget menneske nogensinde kunne blive.

''Dyr er bare dyr? De føler da ligesom mennesker. Elefanter er kendt for at dø af et knust hjerte, de sulter sig selv. ulve er kendt for at holde sammen for livet mere end man kan sige om mennesker. Og dyr modsat mennesker bærer ikke nag eller er onde overfor andre, Det er mennesker.''

Han kiggede på hende roligt, og han overvejede lidt at finde en computer frem, så havde han en masse han kunne vise ehnde om hvordan mennesker var.

"Jeg tager jo ikke fejl, altså!"
Helt ærligt, hvorfor ville han ikke bare tro på hende? Det ville ligesom gøre alting meeget lettere. Ved hans næste ord trak hun blot på skuldrene, for faktisk fandt hun det ikke utroligt vigtigt at vide sådan noget, idet hun ligesom ikke havde nogle planer om at blive hverken læge eller sådan noget andet fancy noget hvor man var nødt til at vide sådan nogle ting. Hun løftede hånden og viftede den imod ham med en attitude der sagde 'aha', og fik så fat i chokoladen. Hun rev næsten en bid af med tænderne, og lod den fyldige smag forplante sig til hendes mund, inden hun besvarede hans ord.
"Hvorfor siger du så ikke bare overkrop?"
Det gav ikke nogen mening for hende. Hvis der fandtes et langt simplere ord for det samme, hvorfor så ikke bruge det ord der faktisk var sådan .. Normalt og sådan? Helt ærligt, hvilket normalt menneske sagde faktisk 'torso'? I denne sætning bemærkede Cher ikke, at hun faktisk havde kaldt ham en mutant - og dermed sandheden.
Cher vippede hovedet til siden ved hans ord, og ventede på at han blev færdig med sætningen.
"I så fald er elefanter mega dumme for at sulte sig selv. Og så ved ulve måske bare ikke hvad kærlighed er, fordi hvis de holder op med at elske én så bliver de ikke skilt. Og det gør dyr ikke fordi de ikke er kloge nok til at blive sure over noget, altså!"

''Så du vil ikke indrømme at mennesker har gjort mere forfærdelige ting end mutanter nogensinde har været med til at gøre.''

Det havde faktisk intet at gøre med at han selv var mutant at han var lidt sur og irriteret over hendes racisme, det var det faktum at hun bare var racistisk. Han kiggede på hende roligt, og grunden til det var fordi det var mere præcist og lidt bredere.

''Det er mere korrekt end overkroppen.''

Han grinede af hende over at hun bare påstod de var dumme. Hun ville bare ikke indrømme at hun tog fejl.

''Så det er klogt at bære nag er det det du siger? Og nej det betyder ikke elefanter er dumme, det betyder bare de har empati, følelser og sympati, hvilket mange mennesker ikke har inklusiv dig åbenbart. Så ved du hvad nu vil jeg vise dig hvad mennesker har gjort gennem tiden.''

Han fandt en computer frem og sluttede den til en fremviser i rummet. Han satte så en lang række videoer på af diverse krige til at starte med, senere hen tortur og andet ondskabsfuldt, så sluttede han af med at vise nogle af de forsøg der er blevet udført på mennesker af mennesker, mod dyr også.

Han gjorde hvad han kunne for at tvinge hende til at se det hele i samme omgang.

''Du mener stadig mennesker er bedre end mutanter?''

"Mutanter er freaks, de kan næsten ikke gøre noget der ikke er forfærdeligt!"
Okay, lige præcis dén sætning ville hun gerne indrømme måske var utroligt generaliserende, rascistisk og nedern sagt, men hun mente samtidig hvert et ord. Hun ikke blot frygtede dem som ind i helvede, men hun fandt også uhyggeligt mange grunde til aldrig nogen sinde at tillade at de ikke var som mennesker. Liana var blot en af dem, og hvis det var nødvendigt ville hun bruge tid på at forklare hver eneste evige af de grunde til ham. Men kun hvis det blev nødvendigt, for ærligt talt så orkede hun ikke rigtigt forklare det ...
Endnu engang viftede Cher med hånden, og slog hans ord hen med en 'ja ja så siger vi det'-bevægelse, som om hun hele tiden havde vidst det, men også mente at det ikke var så forfærdeligt vigtigt alligevel, så at han ikke burde bekymre sig om det.
"Ja ja, men det er altså næsten det samme, så."
Hun trak på skuldrene ved hans næste ord. Ja, det var jo næsten det hun sagde faktisk, fordi hvis man bar nag, så kunne man også huske hvad en anden person havde gjort galt, samt opfatte at personen havde gjort noget galt. Det var da klogt på en eller anden måde!
"Ja det er! Og jeg har altså også følelser og alt det der, og nok mere end en flapøret, langnæset, grå tyksak!"
Hun besvarede ikke på den del med at vise hende hvad menneskene havde gjort, for hun vidste praktisk talt ... eh, noget af det menneskene havde gjort, og fortid var fortid på det plan. Der var stor forskel på blot noget mennesker havde gjort engang, og så mutanter der sugede uskyldige mennesker tør uden grund.
Hun betragtede videoerne, og selvom hun adskillige gange lukkede øjnene og lod blikket flakke væk, så vidste hun ikke mange tegn på noget.
"Sluk det, det er bare klamt."

''Så du vil påstå fordi du har oplevet en mutant gøre noget ondt så er alle mutanter onde?''

Han stillede hende spørgsmålet igen, selvom han havde gjort det før fordi han kunne huske at hun havde virket knap så glad for hans spøærgsmål. han betragtede hende roligt. han rystede på hovedet, at bære nag var en dum ting, der var intet intelligent over det, da det ikke bare noget godt emd sig overhovedet.

''Det eneste nag bærer med sig er at gøre folk sure på hinanden, hvilket føre til at mennesker gøre onde ting som at fange nogen og sulte dem til døde. Igen er mennesker ikke onde?''

Han kiggede på hende mens hun så på videoerne, og han slukkede ikke lige med det samme. Han slukkede slet ikke han talte bare videre, imens han lod det køre i baggrunden. han ville ikke have hun kunne lide mutanter, men hun burde indse at ikke alle mutanter var onde.

''Du vil stadig mene mutanter er værre en mennesker? på trods af du nu kan se alt det onde mennesker har gjort mod hinanden?''

Imens han sagde det kom der flere videoer og frem af mennesker der gjorde sindsyge ting mod ufrivvilige, de var fra dengang man forskede i mutanter så ikke ret gamle. De viste ondskabsfulde forsøg mod mennesker.

"Nej, jeg vil påstå at alle mutanter er onde fordi det ligger i deres gener! Daah!"
Det sidste ord var irriterende teenageragtigt, som en teenager der med 'daah'-lyden sagde at det var en selvfølge at det var som hun sagde. En teenager der sagde Jeg har ret, jeg er dronnigen, jeg bestemmer og har ret! Så shut up og løft min taske!. Selvom det måske ikke helt var det hun mente med ordene, så var størstedelen af det sandt nok, for på mange måder havde Cher endnu den der lette .. teenageside af sig, som hun ikke for alvor kunne skubbe væk, selvom hun vel egentligt godt vidste at det var lidt barnligt af hendes 20-årige sind.
"Nej de er ikke onde, de gør bare nogle gange nogle dumme ting, okay?! Jeg gider altså ikke diskutere!"
Hun sagde ikke blot at hun ikke gad, hver celle i hendes krop udstrålede at hun var træt af det, og at hun godt ville lave noget andet. Nu! Det behøvede ikke lige være sex, alkohol eller noget lignende, for meget andet ville fungere nogenlunde lige så godt. Uh, hun kunne sgu godt trænge til en fest! Hvis hun var heldig var der måske endda nogle cigaretter .. Hun kunne sgu godt trænge til en smøg. Hvorfor havde hun egentligt ikke smøger på sig? Underligt.
Cher så ikke længere på filmen, men var i stedet begyndt at granske lokalet for noget spændende at tage sig til. Hvis hun var heldig havde han noget sprut stående et sted i en af hjørnerne .. Han lignede godt nok lidt den der forskertype, der sikker fortalte mere om hvor skadeligt sprut var end at drikke det, men hun kunne godt bruge lidt til at gøre tankerne sløret lige nu!
"Nej, mennesker gør dumme ting. Mutanter er bare freaks der gør de onde ting med vilje, og ikke som dumme ting. Har du noget Vodka? Whiskey? Eller bare alkohol overhovedet?"
Hun sprang ned af stolen og gik på opdagelse i rummet, tilsyneladende ikke interesseret i samtalen. Mest fordi hun pludselig havde trang til alkohol.

''Se så kan jeg så fortælle dig at det gør det ikke. Jeg er forsker og har studeret mutanters dna og gener gennem en lang periode. dem der gør noget ondt gør det ikke grundet deres gener, men grundet et selvstændigt valg.''

Han sagde det roligt, og grinede bare af hende, hun var dummere end en dør. Han havde ikke tænkt sig at lade det ligge han kiggede på hende og rystedet på hovedet.

''Okay så hvis jeg nu lukker og låser alt herinde og lader dig sidde og sulte så er det bare dumt? det er ikke ondt?''

Han så på hende roligt, og grinede igen af det sidste hun sagde han fandt hende morsom, mest fordi hun var så dum som hun var.

''Så fordi en mutant drikker blod så er det noget ondt han gør med vilje? Men hvis et menneske går hen og skyder en person fordi han har lyst så er det ikke med vilje men bare dumt?''

"Nå, men det er i hvert fald deres geners skyld at de vælger det!"
Cher holdt stædigt fast i sit synspunkt, og det var egentligt meget usandsynligt at det ville lykkes ham at få hende til at ændre det synspunkt - simpelthen fordi selvom hun måske ikke havde beviser eller en videnskabelig uddannelse(hun havde ingen uddannelse overhovedet), så var hun hundrede procent sikker i sin sag. Og når først Cher mente noget var rigtigt ... Tja, så var det sandheden for Cher, og for hende var det at ændre hendes mening om noget, ligesom at få en videnskabsmand til at ændre synet på hvordan jorden blev skabt eller synet på hvorfor himlen var blå. Det var noget nær umuligt.
"Det ville i hvert fald være rigtigt dumt gjort af dig."
Hun trak skuldrene en smule op om sig, og løsnede dem derefter med det samme, som for at vise at hun var ligeglad med ordene eller ikke kendte svaret på dem. Stemmen viste også ligegyldighed, men det var mest fordi intet i hende troede på at han ville låse hende inde og ikke give hende mad. På trods af tidligere ... Eh ... Uheldige oplevelser med ham, så frygtede hun ham ikke rigtigt længere. Han virkede bare ikke som den der sindssyge type.
"Nogen mennesker er jo også onde, men alle mutanter er! Du misser pointen, jo!"
Hun rystede lettere irriteret på hovedet, og et dybt suk forlod hendes læber. Han ville bare ikke lytte til hvad han sagde. Men det mest presserende for hende lige nu, var at han ikke havde besvaret hendes sidste sætning.
"Betyder intet svar at du ikke har noget alkohol ...?"

''Nej der er du forkert på den. Det er deres gener der gør de har brug for det, men det er deres personlighed der gør de ikke står imod.''

Hun var godt nok ikke den smarteste og hun ville ikke se sandheden for sig, det var faktisk helt igennem utroligt at hun ikke ville. Hvad fik hun ud af at skyde skylden på mutanter generelt? Hun fik jo bare nogen at være bange for, nogle som hun nemt kunne få brug for og som ville kunne være til stor nytte for hende. Det gav ikke nogen mening overhovedet, det var dumt og ulogisk.

''Du svarede ikke på om det ville være ondt.''

Han betragtede hende roligt, og en latter slap hans læber da hun igen påstod at alle mutanter var onde og det var ligesom hendes eneste argument. Han kiggede på hende roligt. Han satte sig ned og betragtede hende roligt inden han talte.

''Så de simple mutanter der lever deres liv med at udnytte deres evner til at hjælpe mennesker er også bare onde? De mutanter der er stærkere end andre som lever med at være flyttemænd og som kan flytte store sten som har hjulpet med at redde folk. De er også bare onde?''

Han rystede bare på hovedet af hende.