We meet again. Uh .. In a way.(Phoenix)

"Mhmmm ..."
Den halvt bekræftende lyd der blev skubbet ud mellem hendes læber, syntes ikke helt at høre hvad han sagde, men bekræftede blot hvad end han sagde for at gøre ham tilfreds. Cher var ikke ligefrem den skarpeste kniv i skuffen, men hun var ikke helt uintelligent. Hendes barndom havde været hård, og hun var kommet ud i et stofmisbrug og de dårlige kredse i en forholdsvis tidlig alder, og selvom hun mere eller mindre var kommet ud af stofmisbruget, så var hun endnu dybt inde i det mere dårlige miljø, der nok også spillede lidt på den u-uddannede side af hende.
Hun kunne ikke se ham, men blot høre lyden at det tunge åndedræt bag hende, og uvilkårligt gled et smil frem på hendes læber, uden hun dog kommenterede videre på lyden der kunne forstås på utroligt mange måder. Og misforstås på ligeså mange måder. Da han insisterende begyndte at snakke om billederne og uret igen, sukkede hun lettere irriteret og så på billedet og klokkeslættet, samt datoen igen. Og derefter op på uret.
Og ned på telefonen igen. Wtf han var hurtig! Hun havde ikke set ham tage et billede af en anden person mens hun var herinde, men det var den eneste måde hun kunne tænke sig til det var muligt. Medmindre han havde stillet på uret! Det måtte sgu være derfor .. Hvorfor gjorde han det? Var det en del af hans surrealistiske leg? Den var gået fra underlig til psykotisk.
"Slip mig fri, du er fandme sindssyg! Hvorfor forsøger du at bilde mig ind at jeg ser anderledes ud?! Jeg er ikke dum, jeg ved godt hvem jeg er!"
Hun kæmpede for at komme fri med hurtige, flående bevægelser der tydeligvis ikke havde forsøgt at komme fri at noget rigtig før, og var meget panikslagne. Hvis han var sindssyg nok til det .. Gad vide hvad han ellers kunne finde på? Hendes stemme var desperat, som hun rev og flåede for at komme fri, uden at komme nogle vegne. Hun ville væk, nu!

Han kiggede på hende, og han lagde sit hoved ned i sin hånd, fordi han virkeligt ikke kunne forstå hvordan hun kunne være så dum og tro på at han på nogen måde kunne have snydt med det han havde gjort. Han kiggede bare på hende roligt, og undrede sig virkeligt over hvordan han skulle få hende overbevist.

''For det første, er jeg ikke sindsyg, for det andet så prøver jeg at overbevise dig om det fordi det er sandt.''

Han satte sig i en stol og rullede hen foran hende, for at han kunne se på hende mens han forsøgte at forklare hende hvad det var der gjorde at hun ikke var sig selv. Han kiggede på hende helt roligt, og sendte hende et venligt og varmt smil.

''Du er blevet udsat for et uheld. Du har måske hørt om besatte? Folk besat af en anden sjæl en deres egen? Du er blevet udsat for faktisk det modsatte. Din sjæl er blevet hevet ind i en anden kvindes krop fordi den var blevet tømt for hendes egen sjæl.''

Han kiggede på hende ganske ganske roligt.

Cher panikkede næsten. Halvdelen af hende var både desperat og skrækslagen som hun panisk kæmpede for at komme fri, mens den anden halvdel af hende ikke kunne bestemme sig for om den skulle tilslutte sig den første del, eller bare tro det hele stadig var noget seksuelt. Hans ord hjalp ikke på det, for det faktum at han selv troede fuldt og fast på hans ord, slettede ligesom den seksuelle mulighed og fik bare panik og desperation til at bruse frem fra alle hjørner i hende. Især fordi han mente han ikke var sindssyge. Alle de mest sindssyge mente altid, at de aldrig var sindssyge!
"Slip mig nu bare fri! Jeg sladrer ikke til nogen om det her!"
Cher var ikke modig selvom hun forsøgte at overbevise nogle om det var fra tid til anden, for selvom hun ikke var en kujon, så var hun utroligt bange for døden. Skrækslagen, endda. Tanken om bare at forsvinde, for aldrig at komme tilbage igen .. Den skræmte hende næsten mere end noget andet, hun kunne tænke sig til. Bare være .... væk.
Hendes blik fulgte ham, som han rullede ind foran hende. Hvad lavede han!? Åh, hun kunne ikke lide at han bevægede sig! Hvordan kunne hun være gået så hurtigt fra at forsøge at forføre ham, til pludseligt at være næsten panisk bange for ham? Hans smil beroligede hende ikke rigtigt, selvom hun af uforklarlige årsager lyttede efter ved hans ord. Måske fordi hun var for bange til at gøre andet.
Ordene lød faktisk kloge, selvom hun ikke kunne lide klangen af dem.
"Min sjæl er blevet hvad ...? Jeg er mig! Jeg kan mærke det! Slip mig nu bare fri ... Please ..."

''Nej jeg mener du bør kende sandheden, og du er ikke rolig nok til at jeg vil kunne føre en almindelig samtale med dig.''

Han kiggede bare på hende roligt, og kiggede så ned på hans hænder kort, inden han forklarede hende det hele. Han kunne svagt fornemme at hun blev rolig til sidst, men også bange og skræmt af det han fortalte hende, men han forstod det egentligt også godt, det måtte være skræmmende for hende at høre. Han kiggede på hende roligt.

''Du er dig selv ja det er sandt, men den krop du er i er ikke din egen. Grunden til du ikke mærker det er grundet hvordan vores hjerne og vores sjæl fungerer. Din hjerne ved hvordan du ser ud og det sætter den ind i dit hoved hvilket gør du ser dig som dig selv og ikke hvordan du ser ud. Derfor tog jeg det billede af dig, så jeg kunne vise dig det. Hvorfor du ikke tror på mig ved jeg ikke, du holdte øje med mig hele tiden jo, du var fuldstændigt optaget af min krop, så du burde vide jeg ikke ændrede ved noget.''

"Rolig nok?! Nej fandme nej, jeg bliver bundet til en stol af en sindssyg mand der siger jeg ikke er hvem jeg er! Jeg vil fri!"
Hun rykkede sig, kæmpede, flåede, rykkede og gjorde sit bedste for at komme fri, på en måde der tydelig viste hvordan hun ikke vidste hvad hun gjorde i forhold til at bryde fri, men at panikken havde tag i hende. Hendes håndled begyndte så småt at blive følelsesløse over det konstante pres der blev trykket imod dem, men hun kæmpede videre i adskillige sekunder mere, inden hun gav op og lagde sig mere eller mindre til ro på stolen. Sved begyndte at pible frem fra hendes pande.
Cher kommenterede de første mange minutter ikke på de ord han sagde, men lå bare med lukkede øjne og let rystende hænder. Hendes panikdans var ovre for nu, og med røde, brændende ømme håndled lå hun nu og forsøgte at absorbere hans ord. Hun kunne ikke lide det her. Det skræmte hende, det gjorde ondt på hende, på en måde hun ikke brød sig om. Men når hun alligevel ikke kunne komme væk, så ...
"Hold op med den tekniske snak .. Jeg forstår jo ikke en brik af hvad du siger!"
Hun gav et kort ryk med håndleddet, og fortsatte så med sin sætning, som et svar på hans enormt lange ordstrøm. For hende var den enormt lang, i hvert fald.
"Og jeg var ikke optaget af din krop, nej!"

''Hvis du ikke var bundet havde du enten sagt: Fuck det her jeg skrider og finder en mere villig mand! Eller også havde du været i gang med at forsøge at forføre mig. Det her var den eneste mulighed for at kunne tale med dig.''

Han sagde det helt roligt, da han var ret sikker i hans sag, om hun var engi med ham havde han godt nok ikke nogen ide om, men hvis hun var uenig regnede han med det var en løgn og at hun godt vidste at han faktisk havde ret i det han sagde til hende, men han slappede af trod hun ikke troede på ham.

''Okay hvor simpelt vil du så have det forklare før du tror på mig?''

Han kiggede på hende og han grinede bare lidt af hende, over det hun sagde md hans krop. Han smilede roligt, og lænede sig frem mod hende.

''Så du siger du ikke ville glo langt efter mig hvis jeg smed skjorten?''

Han grinede og havde ikke tænkt sig at gøre det alligevel.

Der var en laaang stilhed ved Chers læber, før hun næsten rystende svarede ham med ord, der dog viste hastige glimt af Chers personlighed.
”Jeg havde i hvert fald ikke opgivet.”
Hun havde så småt opgivet at komme fri fra den position hun var fanget i, og faldt derfor overraskende hurtigt til tro, som accepterede hun sin skæbne hundrede procent. Hendes fingre skrabede dog endnu halvnervøst imod stolen, da hun lukkede øjnene i nogle sekunder, og derefter drejede hovedet for at lægge blikket imod ham. Hun var ikke fan af situationen, men jo længere der gik, jo mere begyndte hun at finde mulige løsninger på hele dette setup - løsninger der ikke betød at hun ikke var sig selv.
”Det ved jeg ikke, hvor simpelt kan du gøre det?”
Cher vidste godt at hun ikke var en … uhm, hvad var det de dér folk der forskede i rumskibe og sådan noget hed? Rumforskere? Raketvidenskabs…mænd? Anyway så vidste hun godt hun ikke var ligesom sådan én, og hun erkendte derfor hundrede procent at hun ikke var den skarpeste kniv i skuffen. Men hun var en person, og hun var en god person, udenset hvad han så end forsøgte at bilde hende ind, og også selvom han grinede af hende. Var det måske ikke derfor hun var blevet prostitueret? Ud over at hun godt vidste hun var køn, og godt vidste hvor mange penge man fik ud af det, og sådan?
Hun fulgte ham med blikket da han lænede sig tættere på, og kunne ikke stoppe blikket fra at løbe hastigt nedover hans krop da han snakkede om at smide trøjen.
”Skal vi teste om jeg ville?”
Hun sendte ham det sædvanlige smil der osede af selvtillid, inden det gik op for hende at hun var bange, og smilet forsvandt.

Han kiggede på hende roligt, han havde aldrig sagt hun ikke var en god person, hvilket var grunden til han faktisk havde forsøgt at forklare hende at hun stadig var sig selv rent personlighedsmæssigt, men at hendes krop var en andens. han kiggede roligt på hende, og han tænkte lidt.

''Jeg kunne gøre det meget simpelt, men så dum tror jeg heller ikke du er.''

Han kiggede hurtigt på hende så kiggede han rundt, og han smilede lidt igen.

''Din personlighed eller sjæl, er på en eller anden måde blevet taget ud af din egen krop og stoppet ind i en anden kvindes krop. Du deler nu kroppen med nogle andre, blandt andet en der kalder sig Echo, og som er kroppens egen personlighed. Derved er du helt igennem dig selv når det kommer til din personlighed og evner, men din krop er ikke din egen.''

Han kiggede på hende helt roligt, han gik så over til døren og låste den, den var låst med en kode og derved var der ingen nøgle. Koden trykkede han heller ikke ind, da den kun var nødvendig for at låse op. Han gikn så over til hende og trykkede på en knap.

''Nu kan du da bevæge dig, men jeg vil stadig snakke lidt mere med dig. Og nej jeg tror ikke du har fortjent at se det.''

Hun hævede et øjenbryn da han sagde han ikke troede hun var så dum igen, og et kort sekund overvejede hun om han faktisk var lige så flink som han syntes at være. På trods af diverse fastspændinger til stole, sindssyge historier og sådan. Derfor lyttede hun da også lettere forvirret til hans ord, og selvom Cher ikke var naiv, så begyndte hun halvt om halvt at tro på ham, efter han fortalte om hende. Men hun ønskede ikke at høre på det, og især ikke tro på hans ord, for det skræmte røven ud af bukserne på hende. Hun var ikke en anden, hun var sig selv. Hvorfor kunne hun ikke bare få lov at være sig selv?
Hun besvarede dog alligevel hans ord, selvom hendes læber i adskillige sekunder havde været ploppet fra hinanden i overraskelse, og hendes øjne spilet let op i forvirring. Halvdelen af hende kæmpede for at erklære ham mentalt ustabil endnu engang, imens den anden begyndte at hviske om fornuft i hans ord. Men hun ville ikke! Hun ... Hun ville ikke ...
"Jamen .. Hvordan er jeg kommet ind ...?"
Hendes stemme rystede let, og skælvede faktisk næsten. Hendes blik derimod fulgte ham over til døren hvor blikket lå støt imod døren der låstes, og automatisk følte hun et lille stik af frygt, idet hun vidste at hun var fanget. På den anden side, pigen sat fast til en stol blev chokeret fordi døren blev låst så hun var fanget? Too late, hun havde været fanget længe.
Hendes blik klistrede endnu til ham da han gik over og trykkede på en eller anden knap, og mærkede straks presset om hendes håndled forsvinde. Men først ved hans ord rev hun hænderne op så de blev løsnet, og gav sig til at gnide de lettere ømme håndled i adskillige sekunder, før hun langsomt overvejede sine muligheder. For hende var der kun to; Spring op og flygt hen til døren, find ud af om du kan komme ud. Eller, lyt til hvad han sagde.
Den sidste var mindst anstrengende, så den valgte hun - midlertidigt.
"Tak."

''For at være ærligt jeg ved det ikke endnu. En mutation eller noget, det er virkeligt noget jeg ikke forstår, det virker underligt og det giver ikke meget mening for mig.''

Han smilede roligt til hende, han forstod egentligt godt hvis det skræmmede hende, men det måtte da et eller andet sted give mening for hende? Hvorfor var det ellers hun ikke kunne huske hvordan hun var kommet her hos ham? Gav det ikke mening for hende at han havde ret når hun tænkte på det hele?

''Så lidt.''

Han smilede roligt, og han satte sig roligt ned på hans stol, og kiggede rundt inden han igen kiggede på hende. Han tiltede hovedet på skrå. inden han stillede hende et spørgsmål.

''grunden til du er prostitueret, er det virkeligt at du føler verden er elendig så du flygter gennem sex?''

"Åh gud! Åh shit! En mutation? Er jeg en mutant! Åh gud! Åh nej!"
Hendes stemme forsvandt hurtigere og hurtigere hen i luften, og hendes læber bevægede sig hurtigt og panisk. Hun var ikke direkte bange for mutanter, men tanken om på den måde at være andet end et menneske, skræmte hende faktisk, selvom hun ikke ville afsløre det. Vent, var han også en mutant? Åh gud, var hun lukket inde i et rum med en mutant? Godt nok havde hun knaldet nogle stykker, men det var noget andet end at være låst inde i et rum med én af dem. Den sidste del handlede om at være fanget, den anden handlede om noget heeeelt andet.
Hun havde skubbet sig op i stående stilling, og forsvandt hen over gulvet, inden hun nåede den låste dør. Forsigtigt skubbede hun imod døren for at se om den åbnede, men den rokkede sig ikke ud af flækken. Hun skubbede håndtaget ned og skubbede og trak, men intet skete. Hun trykkede på nogle tilfældige taster på låsefunktions...dimserne, og fik ikke noget held med at åbne døren. Det hele havde været rolige, kontrollerede bevægelser, og hun ville helt tydeligt bare teste om hun faktisk kunne komme ud.
Hun nikkede langsomt, og vendte sig derefter om for at lægge blikket imod ham, med accept malet i blikket. Fint, hun kunne ikke komme ud. Så måtte hun bare få det bedste ud af det, om det så var godt eller ej.
Hans spørgsmål overraskede hende dog kraftigt.
"Øh .. Elendig? Hvad snakker du om? Jeg .... Sex er fedt, hvorfor ikke have så meget som muligt? Og så få penge for det!"
Hun fik det til at lyde som en selvfølge at selvfølgelig ønskede man at være prostitueret. Hvorfor skulle man ikke ville det?!

''Nej det er ikke en direkte mutation. Mutationer er hovedsageligt fysisk og da du ikke har en fysisk krop er du ret svær at mutere.''

Han sagde det helt roligt, og han kiggede bare på hende da hun gik over til døren, imens undrede det ham lidt hvorfor hun havde så meget imod mutanter, hovedsageligt var de jo ligesom almindelige mennesker, Dog var der nogle der var mere onde end andre, men generelt var de jo bare menneskelige.

''Og igen har du overvejet hvor racistisk det er en attitude du har overfor mutanter?''

Han kiggede roligt rundt, og lyttede til hendes svar, det gav ikke helt mening, hvis hun fandt sex fantastisk, hvorfor ville hun så sætte sig selv til salg på en måde hvor hun kunne risikere at være med mænd der var klamme eller dårlige.

''men hvis det er for fantastisk sex, giver det ikke mening, du kan risikere både klamme mænd, men også mænd som slet ikke kan bruges til noget i sengen jo. Så der er vel en anden og dybere liggende grund?''

"Hvorfor kan en sjæl ikke mutere? Jeg havde engang en onkel, og jeg tror nok hans sjæl muterede eller sådan noget. Det sagde min bror i hvert fald!"
Hendes bror elskede at drille hende, så faktisk ville det ikke undre hende enormt hvis det blot havde været hendes brors spøgerier der havde udløst denne tro i hendes sind. Cher ville gerne indrømme at hun ikke vidste så super meget om sådan nogle mutanter og sådan noget, men siden hun aldrig havde påstået at hun vidste meget om dem, så var det også mere end fair at hun ikke legede forskertype. Medmindre det var i en utroligt kort kittel der for det meste blev trukket af rimeligt hurtigt.
"Racistisk? En mutant slog min veninde ihjel da hun var på vej hjem fra Parken! De er svin hele bundtet!"
Hun generaliserede måske ret kraftigt, men Cher var tilgengæld også ret ligeglad på det punkt. Hun havde elsket Liana, og da hun var død, var Cher brudt fulstændigt sammen i flere uger. Og derefter opbygget et had og en frygt til mutanter, som endnu brusede i hende nu, selvom det efterhånden var en god håndel år siden det skete. Men tid eller ingen tid, Liana var stadig død, og det var stadig en mutants skyld!
"Hvad snakker du om kære?"
Cher valsede henover gulvet med en pludseligt rolig, flydende bevægelsestilstand, og satte sidelæns på stolen med en hurtig bevægelse, hvorefter hun hastigt førte øllen op til hendes læber i adskillige sekunder, inden hun besvarede hans ord.
"Jeg får normalt nogle fine nok. Og hvis de er dårlige, så bliver de stamkunder, og så skal jeg nok få gjort dem til tigre i sengen inden jeg er færdig!"
Hun blinkede med det ene øjne, og tog endnu en slurk af øllen. Åh gud, det ville være fedt at blive fuld nu .. Hun kunne godt trænge til at være en smule fuld, løs og langt væk på dette tidspunkt.

''Fordi sjæle fungere på en helt anden måde, der er nogle få mutationer der kan ske, men efter hvad jeg ved er det ikke sket for dig.''

Han smilede roligt til hende, og han rystede på hovedet af hende, og han kiggede på hende roligt, som hun sagde hvorfor det var hun hadede mutanter. Han syntes det var en utroligt dårlig grund, fordi det ville betyde hun skulle hade og frygte alle mennesker hvis det havde været et menneske der havde gjort det.

''Så hvis et andet menneske havde slået hende ihjel så ville du have hadet og frygtet samtlige mennesker der lever?''

Han spurgte på en måde så han virkede ret seriøst hvilket han faktisk også var, han ville høre om det var sådan hun havde det, fordi hvis det var så var det knap så skidt, men han havde stadig tænkt sig at overbevise hende at det var en dårlig tilgang.

''Om at den grund du giver mig giver ikke meget mening. Så er det for at glemme ting som at din veninde blev dræbt der gør at du har så meget sex? og opsøger den?''

Han kiggede på hende roligt.

"Jeg forstår altså ikke sjælen, det vil jeg godt indrømme. Jeg læser ikke så meget."
Hun trak næsten undskyldende på skuldrene, og lod fødderne dingle legende under hende, som hun sad løftet op i stolen med armene. Hendes fingre løb dansende henover stolens halvbløde underlag, inden hun snoede dem omkring den halvlunkne ølflaske og fik taget endnu en slurk af den våde masse. Damn, det her var nok en af de underligste dage af hendes liv, og hun havde været udsat for en hel del utroligt underlige dage. Godt nok var hun ikke hundrede procent sikker på hvordan hun var endt her, men hendes hjerne havde fået en hel del forskellige løsninger på hvordan hun pludseligt kunne være vågnet op her uden erindring med at være endt her, så hun lod slet ikke tankerne strejfe det emne.
"Det er noget andet med mennesker! De er ikke .. Eh .. Så creepy og underlige, du ved."
Indrømmet, Cher var måske en smule generaliserende omkring mutanter, men det var fordi hun inderst inde frygtede dem, præcis som langt de fleste andre mennesker gjorde. Eller, det var hvad hun bildte sig ind de fleste mennesker gjorde, for hun var ikke inde i andres hjerne, og vidste derfor ikke hvordan andre følte. Hendes finger lod ølflaskens hals snurre imellem tommel- og pegefingeren, imens hun nysgerrigt lod blikket lægge derpå.
Hun var faktisk ikke rigtigt bange for ham længere. Måske fordi samtalen ikke længere handlede om hvordan hun ikke var sig selv, og hvordan alting fuckede hendes liv op, åbenbart. Det her var et langt tryggere samtaleemne, og dermed var hun langt større fan af dette.
"Hvad snakker du om? Nej det har ingenting med det at gøre, jeg kan bare godt lide sex og penge!"
Det var hvad hun bildte sig selv ind i hvert fald, og var derfor hundrede procent overbevist om dette.

''Det ville også være utroligt, jeg tror ikke der findes nogen der virkeligt forstår hvordan vores sjæl virkeligt fungerer.''

Han smilede roligt, og mente stadig hun var voldsomt racistisk, men forsøgte stadig ikke at lade hende vide at han faktisk var en mutant, det var bedre at lade det vente til sidst til når hun måske stolede lidt mere på ham og var mere tryg ved ham.

''Så fordi nogle mutanter ikke er helt som mennesker de både creepye og farlige? Har du overvejet hvor ofte mutanter har hjulpet mennesker? De har evner der er fantastisk for menneskers overlevelse. Og igen er der ikke mange mennesker der er creepy og underlige? Du ved mordere, politikere, sælgere og præster.''

Han så på hende roligt, og han grinede bare af hende, han kiggede på hende og gik rundt om hende hurtigt, mens han smilede.

''Så det har absolut intet at gøre med din frygt for mutanter, samt at du ser verden som en smule elendig?''

"Giv det ti år, så forstår alle det nok!"
Hun sendte ham et stille smil, og den halve joke, der passerede hendes læber, syntes ikke helt at være en joke, men heller ikke noget seriøst som sådan. Faktisk så anede hun ikke noget om videnskabens fremskreden, men siden hun faktisk ikke brugte disse oplysninger til noget - overhovedet - så nægtede hun at researche på det. Dog skulle det ikke forhindre hende i at have en hel bunke arrogante og atypiske meninger om alt det hun intet vidste om, og selvom det kunne virke som et irriterende personlighedstræk, så var der faktisk ikke mange der fandt der særligt slemt, når de snakkede med hende.
"Har du set mutanter?! De er jo sygt weird! Man kan sgu kun stole på mennesker efterhånden! Jeg ville begå selvmord eller noget hvis jeg blev en mutant!"
Hun ignorerede fuldstændigt hans statement om at mutanter hjalp samfundet nogle gange, og faktisk reddede menneskeliv - mest fordi det modbeviste hendes pointe, og det var hun ikke fan af på noget plan. Så at lade som om hun ikke hørte det, eller svare på det på en måde så man ikke bemærkede at hun ikke svarede på det, var smartest.
Hun fulgte ham forvirret med blikket, som han gik rundt om hende.
"Nej, holdt op med det der! Det er underligt! Jeg siger jo til dig, at det handler om sex og penge! Jeg er en luder, ikke en verdensreddende ... person!"

''Det giver ingen mening? det tog langt over ti år fra computerens opfindelse før bare nær alle havde en forståelse for dem. Selv i dag er der nogle der ikke forstår dem.''

Han kiggede roligt på hende, og undrede sig meget over hvorfor hun undveg det han sagde med at mutanter hjalp? det var da underligt? hvorfor ville hun have nogen at være bange for og hade, hvorfor ville hun ikke hellere komme af med den frygt?

''Hvorfor vil du beholde din frygt for mutanter? hvorfor ikke komme videre og se at hun ikke blev dræbt fordi morderen var mutant men fordi morderen var sindsyg. jeg er enig i at der er hvisse former for mutanter som er en trudsel som vampyre, varulve og nogle dæmoner, men det er det samme med mennesker, der findes mordere, fascister, sadister, folk der vil overtage verden. Og så selvfølgeligt politikere.''

Han hadede sjovt nok politikere af alle arter, de gav ingen mening fordi set fra hans synspunkt forsøgte de ikke på andet end at tilrane sig magt, de gjorde jo intet for at faktisk hjælpe folket kun for sig selv.

''Jeg siger heller ikke du vil redde verden. Men du vil få det hele til at føle lidt nemmere lidt rarere så du ikke ser verden så skidt? Er det ikke sandt du ser verden som et lidt bedre sted under og efter sex?''

"Okay, jokealarm - du forstod den ikke!"
Hun himlede drastisk med øjnene, og svang benene op på stolen, og stoppede dermed det dansende dingleri. Samtidig med ordene slog hun næsten ud med armene, og kastede hovedet til den ene side så håret dansede som et pendul bag hende med superfart. Først da lå hendes blik igen på ham, imens hun fik lagt armene ned i skødet og vippet hovedet til siden som et lille nysgerrigt barn. Sætningen i sig selv var måske både en smule barnlig og irriterende, men den lettere teenageagtige lillepigestemme der passerede hendes læber med ordene, havde den helt samme klang som ordene selv, og derfor passede det overraskende godt til den voksne krop hun bar rundt med.
"Fordi hvis jeg ikke gør så siger det bum splat? Hellere være mistænksom og levende end naiv og død, right?"
Hun sendte ham et stort smil, og vippede så hovedet til den anden side med noget der lignede en ugleagtig bevægelse. Samtidig bevægede hendes tanker sig rivende i hovedet på hende, og derfor blev der kort efter skubbet ord ud igennem hendes læber igen ud over den samme sætning.
"Og hvad er der lige med dig og politikere?"
Hun rystede med himmelvendte øjne på hovedet ved hans næste ord. Hvorfor ville han ikke bare forstå at det handlede om sex og penge? Nydelse og ting man kunne købe! Ikke noget med godhed, ikke noget med elendighed, ikke noget med .. Øh, nogle af de andre muligheder. Sex og penge! Hun ville bare have nydelse og stuff.
"Det har ikke noget med det at gøre! Det er altså langt simplere end det du siger - det er bare sex og penge, altså."

Han trak på skuldrende han havde aldrig været god til jokes fordi de ikke gav mening for ham. Han var en videnskabsmand, og det var egentligt den eneste grund til det. Han kiggede på hende roligt som hun kommenterede på det han havde sagt eller rettere spurgt hende om.

''Men kunne et menneske som du ikke er bange for lige så nemt trakke en kniv og skære din strube over? eller skyde dig mellem øjnene? eller kvæle dig? Men så tænk hvis nu du var sammen med en venligsindet mutant som ville kunne se det komme og pacificere faren?''

Han kiggede på hende roligt som han stillede scenariet op for hende, og han rystede på hovedet af hende som hun sagde hvorfor hun var luder han troede stadig ikke på hende. Det var ikke normalt at alting var s´å simpelt og slet ikke med mennesker.

''Det er ikke så simpelt, men du vil gerne leve i den tro? Du vil gerne tro det er for et simpelt grundlag du er luder fordi det gør det hele nemmere for dig? Men så sig mig, du synes måske slet ikke verden er lidt elendig udover når du har haft sex?''

Han ventede på hendes svar, selvom hun lidt havde undveget spørgsmålet sidste gang.

Hun rystede kraftigt på hovedet ved hans spørgsmål, og selvom hun levende så en film fra scenariet han beskrev, der udspillede sig for hendes indre blik, så viftede hun med hånden hans ord væk. Hvorfor var han så opsat på at dreje hende ind i mutant-lovers-sporet? Damn, de kendte knapt hinanden, og han forsøgte allerede at ændre på hende - forme hende og gøre hende bedre i hans øjne. Men hun ville ikke formes! Hun ville ikke gøres bedre, for ærligt talt var hun godt tilfreds med sig selv, som hun var på dette tidspunkt.
”Øh jo, men det er bare mere klamt hvis det er en ikke-menneske ting der gør det, right? Jeg mener, vil du ikke hellere myrdes af et menneske end et dyr?”
Hun undgik behændigt at svare på spørgsmålet omkring den venligtsindede mutant, for hun ønskede ikke at se mutanter som venligtsindede. Faktisk så ville hun helst droppe samtalerne i det hele taget, for nu hvor det værste chok havde passeret hende, så kunne hun sagtens se hvorfor hun havde været så længe om at se faren tidligere … Mhm. Vent, hvor var det nu hun havde været i tankerne? Argh, distraherende!
Som for at trække distraktionerne væk fra hendes nethinde, lod hun den sidste bundslat af øl passere hendes læber og fugte hendes mund, inden hun bed et stykke af den chokolade der lå ved hendes side. Åh, chokolade var en piges bedste ven - med meget, meget få undtagelser!
”Det er så simpelt! Verden er fin, og sex er godt. Pengene er også gode. Slut på diskussionen!”
Han måtte meget gerne holde op med at snakke som om hun havde et forfærdeligt liv, ud over den prostituerede del af det. Ikke fordi hun havde noget imod at han sagde hun havde et elendigt liv eller noget, for han kendte hende ikke så han vidste det ikke, men fordi hans sexsnak forvirrede hende.

''hvorfor er det klamt? Du siger det vel egentligt kun fordi du vil have en grund til hvorfor din veninde døde, du vil kunne sige det skedte fordi det var en person af en forfærdelig race, istedet for at hun døde fordi hun bare var uheldig.''

Han sagde det roligt, det var vel meget normalt, man forsøgte at finde en mening med alting, det var jo også derfor at der var så mange der var religiøse de ville have en mening med alting og det kunne guder give dem, fordi der stod beskrevet hvordan det var, og hvis det ikke stod beskrevet var det bare guds vilje.

''Men nej det er ikke mere klamt at blive slået ihjel af et dyr end af et menneske tværtimod. et menneske har andet bag det en forsvar og mad, et menneske gør det af lyst og fordi person er syg i hovedet.''

Han sagde det roligt, og han kiggede på hende. Hun virkede ikke helt oprigtigt i hans øjne, hendes måde at forsøge at slutte diskussionen med nogle få slagord, gjorde at han var sikker på der stak noget bag det. Han betragtede hende roligt.

''Jeg ved det ikke er hele sandheden, jeg tror på du synes pengene og sex er godt, men jeg ved der er mere. Og jeg er ret sikker på det kan linkes til din venindes død. Var du prostitueret før hendes død?''

Cher himlede endnu engang drastisk og dramatisk med øjnene, i ægte dramaqueen stile. Hendes fingre dansede rundt om den nu tomme ølflaske, og lod blikket klistre sig dertil i adskillige sekunder, inden hun fik taget sig nok sammen til at besvare ham. Det irriterede hende grusomt at han blev ved med at linke alting til Lianas død, som om Liana havde været alt i Chers liv. Godt nok havde Liana betydet utroligt meget for Cher, og gjorde det stadig, men hun havde da ikke været alt. Bare .. Meget.
”Nej, ikke fordi hun var uheldig - Fordi en mutant mente at det var en genial idé at suge hende tør, som var hun en tomatjuice!”
Knapt havde det lidt morbide ord tomatjuice forladt hendes læber, før hendes øjne lukkedes sammen, og hun trak benene op under sig i nok grad til at hun kunne gemme hovedet ved benene. Det havde chokeret hende hvor kold hun havde lydt, da hun havde snakket om sin veninde som en tomatjuice der blev suget tør og indskrumpet, idet de ord i samme sekund gav hende billedet af den indtørrede veninde til at danse i hendes hoved, og sendte smerte ind til hendes sorg.
Hans ord forvirrede hende bare, og fik hende til at løfte hovedet så hun kunne hvile hagen imod knæene, som hun betragtede ham med et let hævet øjenbryn.
”Måske, men mennesker gør det også på en mere human måde. Dyr gør det på sådan en klam måde. Plus, hvis man bliver slået ihjel af et menneske så har man også fortjent det - det har man ikke hvis det er af et dyr.”
Cher ville kæmpe for sit synspunkt til sidste sekund, hvis det var hvad der skulle til, for hun var meget snæversynet på nogle punkter. Når først hun havde en opfattelse, så nægtede hun også at ændre på denne opfattelse, og smide sine egne holdninger og opfattelser væk, til fordel for andres. Hvad skulle der blive af mennesket hvis det blot lod alle andre ændre på det konstant? Næh nej!
”Come on, kan det ikke være lige meget om jeg var prostitueret før Liana døde?! Det er mit valg, og det er min krop!”

''Så var hun jo også bare uheldig, det kunne lige så godt have været en hvilket som helst anden det var gået ud over. Men du vil have muligheden for at skyde skylden på at det er morderens race der er grunden, men ved du hvad det er det ikke, det er morderens hoved der er noget galt med ikke hans race. Der er mindst lige så mange sindsyge mennesker som mutanter.''

Han kunne ikke lade være med at grine af hende da hun sagde at mennesker gjorde det på en human måde og dyr ikke gjorde, nu var hun lige godt for morsom. Dyr gjorde hvad de kunne for at dræbe så hurtigt og nemt, det gjorde mennesker nødvendigvis ikke. mennesker kunne finde på at torturere det gjorde dyr aldrig.

''Dyr torturerer ikke, men det gør mennesker, hvordan er det humant? og har man fortjent det? Nej ikke nødvendigvis størstedelen af de mennesker der dræber gør det af verdens dårligste grunde, et dyr gør det enten grundet sult eller fordi du har truet det.''

Han forstod hende virkeligt ikke, hvordan kunne hun være så blank? komme med så dårlige argumenter for hvorfor hun var racistisk. Hun var helt igennem en blankpoleret marmorkugle.

''Har jeg sagt der er noget galt i det? At det er forkert af dig? Eller at det ikke er dit valg? Nej. Så hvoror hiver du det frem?''

"Yeah, men så er de jo også freaks! Og nej, det er mutanten der er skyld i det, ikke personen! Det er den sindssyge mutering der gør at hun døde!"
Cher holdt stædigt fast i sine argumenter og holdning, som hun blot vadede rundt i det samme statement med beton bundet til fødderne, der forhindrede hende i at træde ud og opleve verden fra et andet synspunkt. Hun hadede mutanter og ville altid gøre det, og der var højst sandsynligt intet han kunne sige for at ændre på dette. Naturligvis havde hun jo heller ingen idé om at han ikke selv var et menneske, hvilket måske også var grunden til at hun ikke skrigene havde forsøgt at hamre sig vej ud igennem døren - eller væggen, hvis det var den eneste udvej. Hun havde virkelig opbygget en frygt og et had til mutanter, der ikke sådan lige kunne udskiftes og erstattes af mere venlige følelser.
"Nu tænker jeg ligesom på en kugle i hovedet i forhold til at blive flænset op af en eller anden sindssyg løve eller sådan noget, jo."
Hun havde ikke snakket om tortur, fordi så var det jo heller ikke fordi mennesket forsøgte at dræbe personen, bare give personen smerte, og det var altså ikke det samme. Og derudover så var det jo også kun sindssyge folk der torturerede andre, og når først man var sindssyg, så var man i hendes verden ikke rigtigt et menneske længere.
"Det er jo gode grunde for dem!"
Det var altså rimeligt diskriminerende af ham at han sagde at det var dårlige grunde, når de syntes det var gode grunde. Eller, det mente Cher i hvert fald i hendes lille trip af stædighed og irritation.
"Hey, jeg fik ændret samtaleemnet, så min mission er gennemført!"
Hun sendte ham et blændende smil.