I'm gonna puke... can I borrow your shoe? ~Andrew~

Sted: kroen "Kroen"
Omgivelser: Nogle folk ved bordene rundt omkring og nogle oppe ved baren.
Tid: 27.30 eller stod der 22.30?
Vejr: Hun har ikke været uden for Kroen et stykke tid nu, så hun kender dog kun til den lumre luft indendørs. Dog så det ud til at regne, da den sidste der kom ind ad døren, til Kroen, var plask våd.


Pearl sad oppe ved baren, med et tomt øl krus i hånden, mens hun langsomt drejede rundt på barstolen.
Hun var iført et par lyse shorts af cowboystof og en stram, sort top, med tynde stropper. Om halsen bar hun en sølvkæde med en lille fint vedhæng af en kors og hendes højre håndled var iført et tykt læder armbånd, med sølvperler og små pyramideformede pigge.
"En øl mere?" spurgte bartenderen og så misbilliget på hende.
Pearl stoppede med at dreje rundt. "Hvis du spørger én gang til, så brækker jeg nakken på dig," sagde hun irriteret.
Nu havde det ikke været meningen at hun skulle være ond mod ham, men dette var tredje gang han havde spurgt hende, og dette var første gang hun havde taget sig sammen til at sige nej. Hun kunne ærlig talt ikke fordrage øl, og de to hun nu havde fået, havde taget en evighed at få ned. Desuden vidste han godt, at hun ikke kunne lide dem, alligevel tilbød han en eller to styks, hver gang hun kom, og han vidste, at hun ikke kunne få sig selv til at sige nej.
Hun gav ham sit krus. "Stik mig en Faxekondi i stedet."
"Hvor gammel er du lige?" Bartenderen tog hendes krus og skiftede det ud med et rent et og fyldte det med Faxe kondi.
Pearl ignorerede hans spørgsmål og begyndte igen at dreje rundt på barstolen.
En mand kom op til baren. "Kan vi få tre øl mere til det bord dernede?" han nikkede mod et af bordene.
Pearl stoppede øjeblikkeligt med at dreje rundt, tog hænderne op til munden og lavede bræklyde.
"Hun er ikke fuld. Hun kan bare ikke lide øl," sagde bartenderen som svar på mandens hævede øjenbryn.
"Er du sikker på, at hun ikke er fuld?" sagde han så, da Pearl begyndte at mumle noget uforståeligt ned i sine hænder.
"Tro mig, det er bare sådan hun er." Bartenderen placerede tre fyldte øl krus på et fad og skubbede det hen mod manden. "Egentlig en skam, for hun er nu ellers meget pæn."

"Ææh, hvad er idéen med at snakke om mig, når jeg sidder lige her?" påpegede Pearl efter manden var gået.
"Hvad er idéen med at lege en lille pige?" gav bartenderen igen.
"Jeg keeeeder mig," sagde Pearl og hev en pakke cigaretter frem. Hun syntes at høre bartenderen mumle noget om, at han godt kunne finde en kost og et fejeblad til hende, hvorefter han nævnte lidt om, at man ikke måtte ryge på Kroen, men det var Pearl nu ligeglad med. Hvis han skulle have budskabet frem, måtte han snakke lidt højere.

 Dæmonen var den skræmmende skikkelse, han var ikke som elveren, langtfra. Han var ligeglad med de fleste, han var mere dyster, han elskede at dræbe, han udnyttede piger! Hvordan han var ville man hurtigt finde ud af. Han var en 'bad' guy, ikke en som røg og tog stoffer for at virke sej, men en der kan myrdede uden at tøve, han kunne finde på at slå sin bedste ven ihjel uden at føle skam eller noget over det. Han var kold overfor andre, uhøflig.. medmindre han var ude efter en kvinde til måltid. Så var han skam charmerende, flirtende og en sand gentleman.. og så vågnede kvinden op fra sin drøm, når hun mærkede hun var ved at dø. Elveren var normalt høflig, venlig, imødekommende, hjælpsom og fantastisk. Mange elskede elveren, nærmest alle hadede dæmonen. Det havde dæmonen det fint med. Venner, kærlighed var en svaghed! 
Andrew åbnede døren til kroen og trådte indenfor. Han havde kursen mod bardisken med barstolene.. Hans mørke blik strøg rundt i rummet, søgende efter et offer, selvom han ikke var sulten efter en sjæl.. Men hvem sagde man ikke kunne få dessert selvom man ikke var sulten? Hvis nogen sagde det ville vedkommende blive dræbt efter et sekund.Han satte sig på en af barstolene, og kunne allerede mærke adskilliges blikke på sin ryg. Det undrede ham ikke. De havde nok set ham med blod på sig, gå væk med flere piger på samme aften, eller noget andet... Hans mørke aura, hans udstråling, skabte også megen opmærksomhed. Han kunne lugte røg... Hans mørke blik vendte sig mod en pige der sad og røg.. Han kunne også høre bartenderen mumle om at man ikke måtte ryge. "Er du en der spytter på reglerne eller er du bare døv?" Han hævede et øjnebryn spørgende. Hans stemme var forførende, ikke med vilje, og havde noget mystisk over sig.

"Jeg hører skam fint," sagde hun og tog et sug af sin smøg. Hun lænede sig ind over baren og tog fat i sit krus med faxe Kondi, som bartenderen kun havde fyldt op, men ikke skubbet hen til hende. "Hvis han ikke ikke kan sige det til mig uden at mumle, så er det vel ikke så vigtigt?" Pearl trak på skuldrene og så på manden, som lige var ankommet.
Hun tog endnu et sug af sin smøg, og så manden an, fra top til tå. Han så en lille smule dyster ud.
"Vil du ha' noget Faxe Kondi?" Hun hævede det ene øjenbryn. "En smøg, eller vil du have, jeg stopper med at ryge?" Hun lagde langsomt hovedet let på skrå og så spørgende på ham, mens hun holdt sin smøg mellem to fingre, mens den langsomt brændte sig kortere.
"Du er sådan en type, der bare vil have kvinder gør hvad du be'r om, er du ik'? En mandschauvinist?" Hun tog en tår af sin Faxe Kondi og så afventende på ham. Hun havde en fornemmelse på at hun havde ret omkring ham. Men hun havde jo kun dømt det ud fra den måde, han havde snakket til hende på, og bare hans udstråling. Men selvfølgelig vidste hun jo ikke, hvem han var, ved bare at se på hans udstråling. Hun havde dog stadig en lille stemme i hovedet, der sagde, at han ikke var særlig venlig.

Dæmonens navn var rigtigt Andrew, men Lailah havde givet ham navnet Jayden.. Så nu var elveren og dæmonen mere forskellige, elverens navn var Andrew, dæmonens var Jayden. Lailah var elverens 'kæreste', Jayden var ikke glad for det, for elverens fine tøs kunne skabe problemer.  Jayden stolede ikke på nogen, ikke engang Andrew, så Jayden så alle som problemer der skulle ryddes af vejen.  Jaydens mørke blik hvilede roligt på kvinden. "Det er vel vigtigt, medmindre du gerne vil blive smidt ud?" Han lagde hovedet lidt på skrå.
Jayden var ikke typen der lod folk træde ned på ham, han gav dem i hvert fald ikke lov. "Nej tak." Sagde han til det med faxe kondi.. Han ville ikke have noget at drikke, det var ikke det han var her for. Jayden røg selv, men han ville ikke provokere, for at risikere at blive smidt ud. 
Skulle det være en fornærmelse? "Nej, jeg er ikke sådan en type. Jeg er en incubus, jeg vil ikke bestemme over kvinder, jeg vil bare have mad så jeg ikke dør." Hans øjne var utrolig kolde, helt tomme. "Hvad er du?" Han hentydede til race, men om hun forstod det, var jo ikke helt sikkert.

"Jeg bliver ikke smidt ud," sagde hun og så hen mod bartenderen som egentlig ikke så særlig glad ud.
"Men hvis det virkelig er et problem," hun smed sin cigaret ned i et tomt krus der stod på barbordet og tog derefter en tår af sin Faxe Kondi, "så skal jeg da nok være sød." Hun smilede sødt hvilket overhovedet ikke passede til hendes stil. Hele hendes væremåde passede ikke på hende. Hvis man kun havde set et billed af hende, ville man tro, at hun var sådan en stille pige, som egentlig godt kunne finde på at være ond. Det var i hvert fald det hun selv syntes. Men sådan var hun nu overhovedet ikke, og det ville alle, som havde mødt hende bare én gang, kunne bekræfte.
"Jeg er rimelig klog... og så er jeg også pænt lækker," sagde hun med et smil. Hun vidste godt hvad manden havde hentydet til, men hun kunne nu godt lide at lade være med at svare.
"Så... du æder kvinder. Har jeg ret?" Hun rynkede lidt på brynene. "Det lyder da meget romantisk, hvor kan man melde sig?" sagde hun ironisk og rullede med øjnene.

Bartenderen kunne virke som en sur gammel gnavpot lige nu, syntes Jayden. Han rystede på hovedet og så på hende igen. "Og hvordan kan du så være sikker på det?" Han hævede spørgende et øjnebryn.
Flabede tøs. Det var hvad hun var. Flabet. Mange ville nok bare sarkastisk sige 'mange tak', men Jayden var ikke typen der sagde tak. Så i stedet sagde han, "tja, det er da godt du kan tage imod en ordre," og han mumlede det svagt mens et uhyggeligt glimt viste sig i hans mørke øjne.
Egoistisk, det var hun da også. Han sukkede. Jaja, hun var pæn, men det betød intet for Jayden. Hun var også ret dum. "Hør her.. Din race. Det var hvad jeg mente, hvad er din race? Brug dog din hjerne." Han var ikke irriteret, for hvis han blev irriteret, ville han ikke være der lige nu.
Han himlede med øjnene. "Jeg vil ikke ligefrem sige jeg æder kvinder, jeg spiser bare deres sjæle." Han så tomt på hende. "Du er da ikke ligefrem for klog, hva?" Han rystede på hovedet som om han besvarede spørgsmålet for hende.

"Fordi jeg er en daglig kunde, og det vil koste ham mange penge, hvis jeg en dag ikke kommer her længere," sagde hun som var det den største selvfølge i hele verden. "Desuden er vi "gode" venner, så..." et smil bredte sig på Pearls læber mens hun så på manden ved siden af hende.
"Desuden tager jeg ikke imod ordre fra andre. Jeg udsteder bare høflighed, så andre kan holde ud at være i nærheden af mig." Hun tag endnu en tår fra sin Faxe Kondi og rejste sig.
"Desuden er jeg klog. Jeg kan bare godt lide at drille folk. Ser du. Jeg kan godt lide, at lade som om jeg ikke er klog. Jeg hader at være den lille artige pige, som kender svaret på alt." Hun trak på skuldrene og gik helt hen til manden.
"Mit navn er Pearl og jeg er en lyselver. Og ja, jeg er fuldblods, også selvom mit hår er mørkt." Hun smilede skævt og rakte ham sin hånd og ventede bare på, at han ville trykke den.

Hun havde ret, det ville koste ham mange penge. Jayden vendte og drejede mulighederne for hvad han kunne sige. Han så blot tomt på hende mens hun snakkede og da hun var færdig med at snakke, lagde han hovedet lidt på skrå og så vurderende på hende. "Har du nogle venner? Udover din 'gode' ven dér," han nikkede mod bartenderen. Han havde ikke tænkt sig at blive hendes ven, det var ikke noget han gjorde, han ville ingen venner have. De var en svaghed.
Han fnøs. Han kunne ikke klare at være i nærheden af hende, så hendes måde at være høflig på, var ikke den slags han brød sig om. "Det er ikke smart at lade som om man ikke er klog, man bliver undervurderet og trådt ned på, så man til sidst bryder sammen." Sagde han, så klog som han dog var. "Hvorfor hader du det?" Han havde slet ikke set hun havde rejst sig. Han kiggede på hende.
Lyselver med mørkt hår? Jaja. Han var egentlig ligeglad, for at være ærlig. "Aha." Han så først bare på hendes hånd og sukkede så. Han tog imod hendes hånd og trykkede den høfligt. "Jayden." Han havde sagt sin race, udover det med at han faktisk var Hybrid, en blanding...

"Jeg har ikke brug for venner" svarede hun bare. Egentlig var det lige præcis, hvad hun havde brug for. Hun savnede at have venner, men sandheden var, at folk ikke gad være venner med hende. Sørgeligt var det da, men hun prøvede at være ligeglad.
"Og, jeg ved ikke hvorfor jeg prøver at virke dum. Vil vel bare gerne have at folk har medlidenhed med mig?" Hun trak på skuldrene. "Hvis jeg virkelig bare havde været en eller anden dum unge, så sad jeg måske ikke her i dag." Hun smilede lidt, men det var så falsk, at ingen var i tvivl.
"Hej Jayden." Hun gav slip for hans hånd igen.
"Altså på den anden side er det jo også røv kedeligt at være "normal" ik'? Hellere vil jeg rende rundt og lave sjov med alt og alle og opføre mig som en lille pige, i stedet for at virke "normal" bare sidde, kede mig ihjel og drikke klam øl." Det sidste sagde hun med væmmelse i stemmen. Hun var godt klar over, at hun snakkede meget. Seriøst det gjorde hun. Alt for meget. Men hvad skulle hun ellers lave? Sidde og stirre ud i den tomme luft og vente på nogen sagde noget? Så kunne den nogen jo lige så godt være hende.

Løj hun for ham? For hvis hun gjorde skulle hun lære at det gjorde man altså ikke overfor Jayden. Han så tomt på hende i nogle sekunder inden han skilte sine læber. "Hvis du lyver for mig, går det roligt galt. Alle har brug for venner." Han havde ingen venner, han så dem som en svaghed, men.. han kunne da godt tænke sig en som kunne lide ham, som ikke var Kelsey, i stedet for alle hadede ham.
Det der falske smil irriterede ham, men det viste han dog ikke. "men det kan skabe konsekvenser for dig, måske skulle du droppe det nu?" Han lagde hovedet lidt på skrå.
Han brød sig ikke om at have kontakt med en anden person, snakke.. Det brød han sig ikke om, det var underligt. "Så skaf dig et job, få venner, hvis du ikke er normal, vil du blive udstødt og hadet af alle. Det er værre end du tror." Han så tomt på hende.

"Du har ret. Alle har brug for venner, men jeg vil ikke have nogen," sagde hun og trak let på skuldrene. "Den dag de forråder dig, og du mister dem, fortryder du bare, at du nogensinde stiftede bekendtskab med dem." Hun talte af erfaring. Hun tænkte på den eneste ven hun nogensinde havde haft. Alexander. Ham som havde hjulpet hende, lært hende at det var helt okay at være anderledes, for derefter at fortælle hende, at det at være anderledes var dødsygt, og at hun burde gøre noget ved sig selv. Han havde svigtet hende, og derfor havde hun ikke lyst til at tage chancen igen.
"Og jeg ved godt, at man ikke bør lyve. Sandheden er, at jeg lyver så meget for mig selv, at jeg ikke længere ved, hvad der er sandt." Hun satte sig hen på barstolen igen og tog fat om sin Faxe Kondi.
"Og hvad så hvis folk hader mig for den jeg er? hellere det, end at jeg prøver at være en jeg ikke er. Så vil det jo ikke være mig, som de kan lide." Hun løftede kruset op til sine læber og tog en tår.

Han vidste hvordan det var at blive svigtet af en ven, selvom han ikke helt havde stolet  på den ven, så.. "Men de var venner. Du kan bare dræbe dem når de har svigtet dig." Sagde han koldt og så tomt på hende. Han havde selv gjort det. DE skulle ikke slippe godt fra at forråde ham, så.. han dræbte dem. Han skammede sig ikke over det, han følte ikke skyld over det, de havde fortjent det. Det havde været retfærdigt.
Han sukkede svagt. Hun var tydeligvis en pige med problemer, hvorfor sad han overhovedet og snakkede med hende? det var jo latterligt. Han mindede om elveren lige nu, bare mere kold og.. følsesløs. "Så lad vær med at lyve." Mumlede han surt og så væk.
"Jaja, så vær den du vil være." Ja, han havde mistet interessen og så nu efter et offer. DEt var jo alligevel håbløst. Han ville ikke hjælpe hende.

Pearl sukkede. "Jeg kan sgu da ikke bare gå rundt og slå alt og alle ihjel, bare fordi de ikke lige gør, som det behager mig," sagde hun og måbede. "Hvad er det for en sindsyg tanke!?"
Hun tømte sit faxe kondi krus og rejste sig fra barstolen. Hun vidste ikke rigtigt, om hun havde lyst til at snakke med en person, som var så... ond? eller måske mere... følelsesløs? Oh My! "Har du overhovedet selv nogen venner?" spurgte hun. Hun troede det ikke, og det var derfor mærkeligt, at han skulle gå op i, at hun burde få nogen.
"Og hvis nu jeg så slog dem ihjel, så ville det ikke hjælpe en skid. De har jo stadig svigtet mig, og jeg vil stadig have det forfærdeligt og tude i flere dage, fordi jeg havde været dum nok til at stole på vedkomne. Så død eller levende, jeg ville stadig føle mig forrådt." Hun stilte det tomme krus på barbordet og forlod derefter baren.