Jeg har været fraværende som i har set i den besked Nille sendte ud, og det er fordi det .. ja, kort sagt har været de værste fire dage i mit liv. Men jeg er tilbage nu, og jeg er klar til at tage over igen, og derfor skal mutantracer, faceclaims, spørgsmål, blandingsracer, ris, ros og så videre sendes til mig igen - selvom spørgsmål, ris, ros og så videre selvfølgelig …
Det er dejligt at se der er kommet så mange til siden!
Men jeg laver denne nyhed af en vigtig grund.
Jeg kan ikke få fat i Echo, men bare rolig, der er sikkert ikke sket noget alvorligt. ^^
Jeg er i den tro at hun har fået konfiskeret sin mobil og sin computer. Hvad grunden kan være til det, er jeg ikke sikker på. Dog er jeg sikker på at hun snart kommer …
Her på siden har vi, som i nok har set, rang. Det er de små stjerner der over jeres billede. Når i har skrevet nok indlæg, så vil i gå op i rang. Her er hvor mange indlæg, i skal have skrevet for at komme op i rang:
Specialtitel : One of the First Ten Fulde navn : Sean Cian McCormac Kropsalder : 23 Eksistens : 173 år Antal indlæg : 63 Reputation : 0 Points : 47 Age : 28 Join date : 15/07/13 Evne : Tankekontrol. Kan sætter billeder, tanker eller andre følelser ind i folk. Jo stærkere personen er psykisk, jo bedre kan de modstå det og jo mere af sin egen energi skal han bruge for at det virker.
Emne: nothing is as it seems (Kenshi) Søn Sep 22, 2013 3:27 am
S: Salutem, slumkvarteret, The Cage O: folk og væsner, et stort bur. T: aften V: overskyet og køligt. Men med alle de folk samlet, er der næsten lunt.
Han måtte udforske sine muligheder. Han var træt af at være den svage, være den der flygtede og var bange for vagterne på gaden, bange for de opdagede hvad han var og for at de skulle fange ham eller smide ham ud af byen. Men han havde undgået dem så længe, så hvorfor skulle de opdage ham nu? Bare fordi han gjorde brug af de midler de selv havde givet ham... Det hjemsøgte ham, gjorde han syg og næsten umulig til at se fornuft i særlig meget. Han havde ikke selv tænkt sig at blive en kæmper. Ikke umiddelbart. Men det var interessant at se de andre kæmpe, at se hvilke teknikker de brugte og hvordan de brugte deres evner. Hvordan de havde lært at leve med dem, til styrke og overlevelse. Han havde ingen siddeplads, han havde ikke været med til at stemme på hvem der ville vinde, selv om han havde været her hver nat i over en uge nu. Han gik rundt mellem folk og kiggede på buret, på hvordan de tævede hinanden til blods, til døden. Han havde set andre væsner næsten flygte fra stedet, bange for at blive hevet ind til kamp, som det efter sigende skulle være umuligt at slippe ud af igen, medmindre man var død. I virkeligheden følte han sig lidt vred på dem der holdte arrangementet, var de mennesker der drog nytte af væsnerne og deres styrker? Han kunne næsten ikke tro det, så ville de jo selv blive tæsket, ville de ikke? Eller var det andre væsner der brugte væsner?
han havde fundet et sted hvor der ikke var så mange folk, hvor han kunne skjule sig i skyggen og se hen mod buret. En mand havde netop fået et hårdt slag, hvortil blodet var sprøjtet ud over jorden. Her stank af sved og blod, lyden af folk der huede og buhede. Han var klædt i nogle slidte sko og jeans, samt en mørk T-shirt, også lidt slidt. Han havde ikke noget af særlig værdi, han boede i slummen og kæmpede til hverdag selv for at overleve. Det mørkebrune hår strittede let til alle sider, et læderarmbånd prydede hans ene håndled. De fleste var ret ligeglad med ham og hvorfor han var der, de interesserede sig mere for kampen. Ingen havde været interesseret i ham i over 100 år. så han var van til ensomheden. måske var det på tide at liste sig nærmere målet. Den eneste der havde været opmærksom på ham, havde været en ældre mand der søgte noget specielt. Noget fra en mand der var her i aften. I aften var det det rigtige tidspunkt.
Man Jul 22, 2013 4:13 am af 
Emne: nothing is as it seems (Kenshi) 
