An enemy.... In my fucking house!? //Andrew//

Andrews mørke lange hår var endnu mere mørkt nu og klistrede sig til hans hud. Han trykkede svagt hendes krop mod sin, og smilede svagt mod hendes læber. Han kunne mærke hendes tøj var vådt, og forsigtigt havde han kørt sine varme hånd ind under hendes læder jakke og trøje, så hans hånd var mod hendes rygs bare hud. Han begyndte blidt at Kærtegne hendes hud, og håbede han ikke havde overskredet en grænse. Han ville selvfølgelig straks stoppe hvis det var.  Han havde selv brug for luft, så da hun trak sig væk, tog han en dyb indånding så luften friskede hans lunger op. Han kyssede blidt hendes kind.
Dæmonen grinede svagt da hun rødmede, han elskede dette! Det var morsomt. Hun var det perfekte offer at more sig over, når man kedede sig. "Du er så fin når du rødmer!" Sagde han hånende. "Ville du kunne klare en som ham? Du kender knap nok elveren. Han gemmer på hemmeligheder der har skræmt mange væk." Han smilede roligt.
"Det der gav ingen mening." Sagde han blot.
Elveren så på rogers med store, lettet mandelbrune øjne. Han åndede lettet ud og tog forsigtigt hendes hånd for derefter at kysse hendes håndryg blidt. "Det er aldrig sket før." Hviskede han.

Pludselig mærkede hun en varm hånd mod hendes rygs bare hud, som blidt kærtegnede hende. Han havde ikke overskredet en grænse, langtfra. Hun elskede at være nær ham, og at mærke hans hud mod hendes var en fantastisk følelse som fik det til at kilde i hele hendes krop. Hun grinede svagt og plantede et blidt kys ved hans læber. ''Du må hellere passe på Andrew.. grinede hun. Hendes lyst for ham blev blot større af at han havde sin hånd der, så hvis han ikke passede på ville det bare ende med at han mistede sit tøj midt ude på gaden.. Det kunne de ikke have, heh.
Hun lavede store øjne af ham da han kommenterede hendes rødmen. ''Mhm...'' var det eneste hun kunne sige til det, da hun fandt det utrolig pinligt at rødme foran ham. ''Ja så? Hele mit liv har jeg skræmt folk væk på grund af min attitude, elveren var den eneste som ikke forlod mig, så jeg vil gøre det samme.'' svarede hun med et lille smil på læberne.
Grinende rystede hun på hovedet og placerede hendes pande på hans skulder. ''Jeg ved det.'' sagde hun med et grin. Hun fjernede dog hurtigt hovedet igen, da hun var bange for om han ville blive vred på hende.
Hans mandelbrune øjne var smukke og hun faldt helt væk i dem i et stykke tid. ''Aldrig..?'' spurgte hun med en svag stemme. ''Jamen.. Var du træt? Hvad tror du der kunne være galt..?'' hun så bekymrende på ham.

Lettelsen strøg let gennem elveren over at han ikke havde overskredet en grænse. Han havde respekt for hendes grænser, kunne man sige. Han ville ikke tvinge hende til noget, som hun ikke ville. Han smilede over hendes ord og grinede svagt. "Hvorfor dog det?" Spurgte han og betragtede hende kærligt , mens hans hånd kærligt kærtegnede hendes ryg videre, men dog længere oppe. Hans anden hånd kærtegnede hendes hofte blidt. Han trykkede inderligt sine læber mod hendes.
Dæmonen grinede svagt. "Men du kender ikke til alt. Han har hemmeligheder der kunne få dig op på det røde felt... Jeg må dog ikke fortælle dig det." Sagde han og lagde hovedet lidt på skrå.
Han rynkede på panden da hun lagde sin pande på hans skulder. Han trådte undrende væk fra hende da hun trådte sig væk. Han ville ikke have at hun rørte ved ham.
Forsigtigt prøvede elveren at trække Rogers over sig. Han ville gerne have hende tæt på sig. "Jeg har bare brugt for meget energi, min kære. Ingen grund til bekymring, elskede." Sagde han blidt.

''Fordi jeg ikke vil hive tøjet af dig midt på gaden..'' hviskede hun i en forførrende stemme. Hun trykkede selv hendes læber mod hans da han gjorde det. Uuuh, han gjorde det altså ikke let for hende at holde sig væk!
''Mig? I det rødefelt, ha!'' sagde hun hånligt og krydsede armene over brystet. Hendes øjne faldt tænksomt mod jorden, men fandt til sidst dæmonens blik igen. ''Fortæl mig det.'' sagde hun så til sidst.
''Øh, jeg.. undskyld.'' Det var ikke meningen at han skulle reagere sådan. Det hun havde gjort faldt hende bare naturligt, hun havde ikke tænkt over at han ville reagere sådan.
Hun smilede da han prøvede at trække Rogers over sig, hun gjorde dog ikke modstand og lagde sig op på ham med hovedet på hans brystkasse. Da han kaldte hende elskede, gik kuldegysningerne gennem hende. Elskede han hende virkelig? Ingen havde nogensinde elsket hende, eller sagt noget lignende til hende. Hun blev rørt. ''Er du sikker på du er okay?'' spurgte hun og plantede et kys ved hans kæbe.

En lav, charmerende latter forlod Elverens læber. Han trykkede drillende men forførende hendes krop mod sin, med hånden mod hendes ryg. Han smilede kækt. "Og du ville ikke kunne vente til at vi har fundet et værelse med en seng?" Spurgte han drillende. Blidt nappede han forsigtigt hendes underlæbe for at se hvad hun sagde til det.
Han smilede kækt. "Du virkede meget sur da du rettede en kniv mod min strube." Sagde han og grinede. "Jeg fortæller dig intet. Du finder ud sf det... Med tiden." I hvert fald det med kelsey fik hun snart at vide.
Han skævede mod hende - hvorfor havde hun gjort det? Det havde han i hvert fald ikke brudt sig om.   "Det fint." Sagde han koldt.
Elveren smilede da hun lagde sig over ham. Han lagde sine arme om hende og trykkede hende ned til sig. Han kunne ikke helt sige han elskede hende, han var alt for genert.. "Helt sikker." Sagde han blidt og smilede over hendes kys. Han masserede blidt hendes nakke.

En følelse som aldrig var gået igennem hende, skyllede igennem hende som et vandfald. Han tændte hende.. No way! Ikke der, det måtte for guds skyld da vente! Hun grinede nervøst over følelsen og sendte ham et kækt smil. ''Det ville blive svært hvis du bliver ved med at være dig.'' grinede hun og pressede forførrende hendes krop ind mod hans, mens hun lod to fingre kravle ned af hans bryst kasse og stoppede lidt over buksekanten. Hun grinede svagt og sendte ham et blændende smil.
''Jamen det var jo før jeg lærte.. Øh, jer.. at kende! Det er anderledes nu.'' mumlede hun. Da hun havde rettet kniven mod hans strube, vidste hun jo ikke hvordan han.. eller, de.. var i virkeligheden. Hun havde jo troet de havde haft sex. ''Come on Andrew! Fortæl mig det nu, gør mig forberedt!'' hun så bedende på ham.
Hun sukkede. ''Undskyld...'' og lige efter hun havde sagt det, tog hun hænderne op til munden. Hun havde lige sagt, undskyld.....? TO GANGE!? Hvad skete der med hende, hun kunne pludselig sige undskyld! Rødme! og grine! Hun kunne slet ikke kende sig selv mere..
''Godt'' hviskede hun i en forførrende stemme og plantede endnu et kys ved hans kæbe, som langsomt nærmede sig hans læber igen. Hun ville gerne sige at hun elskede ham, men bare fordi hun nu kunne sige undskyld, til ham og kun ham, betød det ikke at hun også kunne sige ordet 'elsker'. Eller gjorde det?

Elveren smilede svagt, han kunne fornemme at han tændte hende, hvilket han fandt morsomt.  Han nappede blidt hendes underlæbe og trykkede hende mod sig. "Synd for dig." Hviskede han drillende og brummede svagt af nydelse. 
Dæmonen lagde armene over kors og hovedet lidt på skrå. "Meget anderledes, du vil gerne være Elverens kæreste." Sagde han drillende og blinkede til hende, dog kun for at drille. "Nej, jeg siger intet." Sagde han og trak på den ene skulder.
Dæmonen sukkede svagt. "Intet at sige undskyld for." Mumlede han blot.
Elveren strøg hende ned af ryggen og kyssede hendes pande. "Du er vidunderlig." Hviskede han kærligt. Han trykkede kærligt sine læber mod hendes og smilede svagt.

Hvor var han ond! Han skulle sku da ikke pirre hende midt ude på gaden hvor alle kunne se det, hun var ikke nudist. "Andrew..." nynnede hun med en forførende stemme. Hun trykkede kærligt hendes læber mod hans i et dybt kys, hvor man nærmest ville kunne føle begæret i. "Stop nu.." hviskede hun, selvom hun dog ikke selv stoppede.
Hun trak lidt på skulderen og rødmede da han sagde hun gerne ville være elvernes kæreste. Det var jo sandt, men der var bare så mange dårlig ting ved at de blev kærester... "Jeg ved ikke... Der er bare så mange ting der strider imod mit forhold til ham." mumlede hun skuffet.
"Ha, og jeg troede du var en badboy der ikke lyttede til elveren." grinede hun hånende for at få ham til at sige noget.
Hun fniste af hans kompliment, men kom så i tanke om at dæmonen fulgte med i det hele.. Men da elveren ikke ligefrem gjorde det let for hende at holde sig væk, slog hun dæmonen ud af hovedet og koncentrerede sig om elveren. "Hvad så nu..? Vil du sove, eller?" hviskede hun i en forførende stemme og blinkede drillende til ham.

Elveren smilede over hende, da hun nynnede hans navn forførende, han kærtegnede hendes hofte blidt, men forførende, med den ene hånd. Han gengældte inderligt, begærligt kysset og smilede svagt mod hendes læber. "Jeg kan ikke stoppe." HViskede han drillende, men mente det skam.
Dæmonen smilede kækt over at hun rødmede og lagde hovedet lidt på skrå.  "Og det lader du stoppe dig? Jeg troede du elskede ham." Dæmonen rynkede svagt på ham. Han himlede med øjnene over hende. "Prøv bare, jeg siger intet." Han rystede på hovedet.
Elveren smilede kærligt til hende, og trykkede hende ned til sig, mere insisterende. "Det kommer an på hvad du vil." Hviskede han svagt og kyssede hendes hals, der hvor han kunne nå.

Hun sukkede, men fnisede derefter. ''Så får vi et problem, for det kan jeg heller ikke...'' hun udviklede forsigtigt og prøvede sig frem ved at lade hendes tunge kærtegne hans. Okay, hun vidste godt at de måtte stoppe inden de hev tøjet af hinanden i begær, men de kunne vel godt trække det ud til det sidste.. Heh.
Hun rynkede panden af det han sagde. Han havde ret, hvorfor skulle det stoppe hende? Og dog, Andrew kunne jo risikere at komme til skade og i værste fald dø. ''Jeg vil ikke miste jer.. øh ham? Dig.. What ever, lader jeg jer gå mister jeg jer og i kommer ikke til skade, men hvis jeg ikke lade jer gå mister jeg jer nok alligevel til døden....'' sukkede hun. ''Jeg elsker ham..'' Hmm... Det var meget lettere at sige hvad hun følte til dæmonen end elveren, og heldigvis hørte elveren jo det hele! Hun havde nu både sagt undskyld og ordet 'elsker' til dæmonen.
''Du er håbløs sweetheart..'' mumlede hun irriteret efterfulgt af et lille grin, da han sagde han ikke ville fortælle noget.
Hun tøvede lidt og sendte ham så et blændende smil. ''Tjo... Vi fik jo ikke færdiggjort det vi startede ude på gaden.'' hviskede hun flirtende.

Andrew smilede indvendigt over hende. "Et problem ville jeg nu ikke kalde det." Hviskede han svagt. Han nød at have hende så tæt på. Han blev en anelse overrasket da det virkede som om hendes tunge ville Kærtegne hans... Det havde han så ikke prøvet før, det mente han da ikke. Eller også var det bare længe siden så han ikke kunne huske det. Hans anden hånd sneg sig også under hendes tøj for at Kærtegne hendes bløde hud.
Dæmonen betragtede hende mens hun snakkede. "Hvem siger du vil miste ham? Han er ikke den bedste til at kæmpe, men dum er han sgu ikke. Hvis han løber i vanskeligheder ordner jeg sagerne, så han ikke dør." Sagde dæmonen med et svagt skuldertræk. "Hvis du elsker ham
Som du siger, vil du ikke give slip på ham. Uanset hvsd." Han smilede roligt til hende. Dæmonen trak på den ene skulder. "Nej, jeg er til at stole på." Sagde han.
Elveren grinede svagt over hendes forslag. "Nej, vi kunne færdiggøre det, hvis du har lyst." Hviskede han.

Hendes egne hænder gled op og ind under hans trøje så hun kunne kærtegne hans hud, med hendes fingre. Hun fniste af hans ord og fortsatte blot det dybe kys som de var igang med. I et par sekunder havde hun svært ved ikke at prøve at få hans trøje af, og trak sig derfor væk fra ham med et flirtende smil på læberne. ''Desværre Drewie skat, jeg har ikke samme selvkontrol som dig og kan ikke styrer mig mere..'' grinede hun og trak lidt på skulderen.
Hun så undrende på dæmonen, mens et lille smil follede sig ud på hendes læber. ''Hvorfor gør du det her? Er det for elveren?'' da hun mødte ham første gang havde hun fået den helt forkerte opfattelse af ham. Han var ikke så slem som hun troede. ''Du har ret, jeg giver ikke slip på ham..'' havde dæmonen ikke sagt at han nok skulle klare det så han ikke dør, så havde hun nok ladet ham gå. Men nu hvor han havde sagt det, så følte hun sig meget mere tryg.
''Det håber jeg da...'' mumlede hun.
Hun satte et ben på hver side af ham og smilede flirtende til ham. ''Lad os.'' hviskede hun forførrende og lænede sig ned for at plante et blidt og forsigtigt kys på hans læber. Hun havde faktisk hungret efter hans krop, siden da de stod på gaden og hun ikke kunne få den, så hun var egentlig ret hurtig til yndefuldt at rive hans trøje over hovedet, mens hun sendte ham et sødt smil.

En svag brummen af nydelse forlod hans læber da hendes hænder var inde under hans trøje, og kærtegnede hans hud. Han nød det virkeligt. Han blev en anelse forvirret da hun trak sig væk. Han kiggede spørgende på hende, men det spørgende blik, blev hurtigt drillende. "Hvilken skam... så må vi vente." Sagde han kærligt og smilede til hende.
Hvorfor dæmonen gjorde det... for elveren... Nej på grund af elveren. " På grund af elveren. Jeg gider ikke en trist, tudende elver. Så jeg hjælper ham." SAgde han og trak på den ene skulder. "Godt. Så er det problem løst." Han smilede kækt. Han sagde intet til det andet.
En svag, charmerende latter forlod hans læber, da hun satte et ben på hver side af ham. "Mhm.." Lød det bekræftende fra ham da hun forsigtigt trykkede sine læber mod hans. Han kørte sine hænder ind under hendes trøje og kærtegnede hendes hud. Dog tog han armene over hovedet, så hun kune få hans trøje af ham. Han prøvede at få hendes læderjakke af hende.

''Hmm... Jeg troede ikke der var noget godt i dig, men ser man det. Jeg tog fejl.'' sagde hun og blinkede udfordrende til ham. Også selvom han bare gjorde det fordi han ikke ville høre på elveren, så troede hun på at han havde en god følelse efter han havde hjulpet ham. Og desuden elskede han jo at dræbe, så det gik vel lige op?
Hun fniste da en charmerende latter forlod hans læber. Da hun havde fået trøjen af ham satte hun sig op og betragtede ham med et smil på læberne. Hun havde ventet på at se og røre ham i så langtid nu, og dette var fantastisk. Sådan sad hun i et lille stykke tid inden hun lod fingrene glide ned over hans bryst og mave. Han var så varm, så dejlig og ooh..... Hun elskede det der. Hun lod ham fjerne hendes læder jakke og smilede genert til ham. Det var trods alt hendes første gang, så.. ''Jeg er nervøs Andrew..'' mumlede hun. ''Jeg er jomfru...'' hendes stemme var lille og skamfuld.

Dæmonen vidste ikke om han skulle blive fornærmet eller ej, men en ting var sikkert. Han ville ikke tøve med at slå hende ihjel, hvis hun var direkte led overfor ham. "Hm. Jaja. Jeg er fyldt med overraskelser." mumlede han blot og så væk. Han brød sig ikke om at snakke med hende, han kunne ikke rigtig lide hende, men han kunne ikke tvinge elveren væk fra hende, desværre.
Elveren fandt det kært at hun fniste sådan, hun var så sød! Han betragtede hende nysgerrigt da hun blot sad op og kiggede på ham. Han satte sig op da hun mumlede. Han kyssede hendes kind blidt. "Det er intet at skamme sig over. Jeg skal nok være blid." Hviskede han kærligt til hende og smilede. Han kyssede hendes hals kærligt. "Jeg elsker dig..." Hviskede han og lagde armene om hende for at trykke hende mod sig.

Han ville ikke tøve med et slå hende ihjel, og hun ville ikke tøve med at slå ham ihjel... Eller, hun ville ikke tøve hvis han ikke var forenet med elveren, men nu var det sådan at det var han hvilket var den eneste grund til at hun ikke slog ham ihjel. Og for at gøre det klart; ''Det her betyder ikke jeg kan lide dig.'' hun så stift på ham.
Hun lagde hænderne rundt om hans bare overkrop da han satte sig op, og kiggede direkte ind i hans øjne. Blid? Var det ikke det som dæmonen sagde han ikke ville være? ''Dæmonen sagde noget andet..'' mumlede hun. Uanset hvad ville det komme til at gøre ondt i starten, men det kunne jo ikke undgås. Men de tre magiske ord fik hende til at slappe helt af i kroppen. ''Jeg...'' hun tøvede lidt for at få ordene frem. [color=#ffcc33]''Jeg elsker også dig!''[/color udbrød hun til sidst og pressede ivrigt hendes læber mod hans. Hun sagde det til ham! Hun sagde det virkeligt!!! Hun var så stolt af sig selv.

Dæmonen hævede et øjnebryn over hendes ord, nå, så hun kunne ikke lide ham? Det lød måske sært, men han var fandme lettet over det. "Jeg kan sgu heller ikke lide dig. Hvis det ikke var fordi elveren elskede dig, ville jeg have slået dig ihjel da jeg fik muligheden." Sagde han ondt og tomt med et svagt smil om læberne.
Elveren smilede kærligt til hende, nød hendes hænder på hans nøgne overkrop. Hans smil forsvandt ikke engang over det hun sagde. "Dæmonen siger så meget." Sagde han blidt og strøg hende ned af kinden kærligt.  Da hun sagde de tre ord, spredte sig en lykkelig varme sig i hver fiber i hans krop. Han gengældte inderligt kysset med et kærligt smil. Han trykkede hende tæt ind til sig.

''Og var det ikke fordi du var forbundet til elveren, så havde jeg slået dig ihjel lige nu og lige her.'' sagde hun med et overlegen smil på læberne, mens hun trådte et udfordrende skridt frem mod ham. Personligt betød dæmonen ingenting for hende, men strategisk.... Så var det nok klogest at holde ham i live. Ikke kun på grund af elveren, men fordi hun godt kunne bruge hans hjælp til de mord hun laver.
Hun tøvede lidt over det han sagde. Skulle hun tro på ham eller lade vær? Det spørgsmål glemte hun dog alt om da han strøg hende ned over kinden. Det kilede svagt i de nedre regioner og hun sendte ham et sødt smil inden hun rejste sig op. Fuck at dæmonen så det hele! Nu ville hun bare have Andrew tæt på sig! Hun lynnede ned i hendes heldragt og trak den så af så hun kun stod i hendes undertøj. Hendes former var veludviklet, smukke og runde, og hun var stolt over det! Hun sendte ham et flirtende smil, lagde hendes hænder på hans skulder og prøvede på at få ham ned at ligge igen, mens hun pressede hendes læber mod hans.

Haha! Truede hun ham nu? Hvor kært! "Awh, du er så kær når du truer mænd." Sagde han hånende og så ned på hende. Han lagde armene over kors. "Træd tættere på og du mister et ben, snuske." Sagde han truende, koldt.
Elveren ville nok ikke kunne forstå hvis hun ikke ville stole på ham. Han så undrende på hende da hun rejste sig op, men det undrende blik blev erstattet af et tændt glimt i hans øjne da hun lynede ned i hendes heldragt. Det var tydeligt at han var tændt. Han lagde sig ned da hun nærmest tvang ham til det... Men et let greb ved hendes hofter fik han trukket hende over sig igen. Hans hænder strøg hen til hendes bh, ved ryggen. Han kyssede hendes læber ivrigt og inderligt.

''Kær....!?'' hvæsede hun af ham og kneb øjnene let sammen. Tøsen havde temperament, og det var hun fandme stolt af! Det var irriterende at han var højre end hende, så kunne han se ned på hende... Snuske? Ej nu måtte han holde! Hun tøvede ikke engang da hun trådte et skridt tættere på ham, så der kun lige akkurat var få centimeter imellem dem. Hun så hånligt op på ham og ventede bare på at der skete noget, selvom hun forventede at der ikke ville ske noget. ''Nåååå?'' sagde hun og grinede overlegen.
Endnu et af hendes fnis slap forbi hendes læber da hun så det tændte glimt i hans øjne. Hun smilede igennem kysset og da hun mærkede hans hænder ved hendes bh, prøvede hun langsomt at hive bukserne af ham. Hans nærvær gjorde hende helt blød i knæene og fik alt inden i hende til at kilde! Hun sukkede nydende over at mærke hans varme hud mod hendes egen. Hun var lykkelig.

Dæmonen havde vidst ramt et ømt punkt. Haha, så kunne hun lære det! "Ja, kær." Sagde han og hævede et øjnebryn som om han fandt hende ultra sær. Han grinede da hun trådte tættere på... Og så greb han ud efter hendes hals. Hvis han fik fat i hendes hals, ville han presse hende mod en af husene med sin krop og klemme om hendes hals som ville han kvæle hende, "beklageligvis har jeg ingen kniv. Men jeg kan altid skade dig på en måde." Hviskede han snerrende.
Igen kom den søde fnisen fra hendes læber og helt uden grund rødmede han! Han kunne bare mærke varmen ved hans kinder så han vidste at han rødmede! Åh hvor pinligt... Han så sikkert latterlig ud. Han åbnede hendes bh og trak den forsigtigt af hende. Han kyssede kærligt hendes kraveben og hans hænder lagde sig mod hendes trusser.

''Jeg er ikke kær!'' hvæsede hun ad ham. Okay, hun havde ikke forventet han faktisk ville gøre noget, men ser man det.. Spradbassen tog fat i hendes hals og pressede hende op mod et af husene med hans krop. Frækt alligevel? Okay nej, den tanke skulle hun droppe, men hun havde en vane med at misforstå alting. ''Man skal være to til en tango'' hendes stemme var svag på grund af at han havde fat om hendes hals, men man ville godt kunne høre hvad hun sagde, samt se et lille smil forme sig ud på hendes læber. Helt uden tøven, stak hun hånden ned i bukserne på ham og tog fat i hans lem. ''Slip min hals, eller jeg dræber din lille ven her.'' grinede hun hånligt, selvom det var lidt svært.
Hun løftede et øjenbryn da der var noget ved Andrew som ændrede sig. Rødmede han? Ej hvor kært, hun blev helt varm inden i! Det ændrede dog ikke på hendes opfattelse af ham, han var stadig smuk.. Og hun elskede ham. Hun hjalp ham med at få sin bh af uden at bryde kysset et eneste gang. Hun sukkede tilfreds da hans læber landte på hendes kraveben, og hvis han lod hende gøre det fjernede hun slev sin trusser så hun var nøgen foran ham. Hun var fuld af følelser der sagde at dette var forkert, og andre som sagde at det var rigtigt og det skulle udforskes!

"Killingen benægter sin natur. Hvilken skam. Sådan en kær killing må da ikke benægte sin natur." Sagde han uskyldigt med en sukkersød stemme og Hundehvalpe øjne. En lav latter forlod hans læber efter det. Han stivnede over det hun gjorde. En knurren forlod hans læber og hans mørke øjne blev mere skræmmende. Hans greb om hendes hals blev hårdere. Men gav lidt slip dog ikke helt. "Nok er vores udseende forskellige, men smadrer du noget hos mig, smadrer du noget ved elveren. Så gør det bare!" Han snerrede det sidste.
Det var så pinligt at han rødmede... Det syntes elveren i hvert fald. Han blev lidt genert, hun havde vel opdaget det. Det så dog ikke ud til at ændre noget, heldigvis. Han sukkede blidt mod hendes læber og kærtegnede hendes krop. Han lod hende trække hendes trusser af. Han beundrede hendes krop i lidt tid... Han trykkede begærligt, ivrigt sine læber mod hendes.

Det. Sagde. Han. Bare. Ikke. Med hvidglødende øjne svang hun hendes fod op mod hans hals og hvis han ikke flyttede sig, ville hendes fod presse ham ind mod muren. Hun ville dog hurtigt fjerne den igen og knytte hænderne. ''Du er godt nok belastende!'' udbrød hun og sukkede irriteret over ham. Forbandede dæmon. Hun løftede hagen og så op i luften da hans greb om hendes hals blev hårdere. Damn, han gjorde det svært for hende at trække vejret! ''Jeg er da ligeglad -'' løgn, men det kunne han da ikke vide, heh.... ''- Hvis du ikke har fundet ud af det endnu babyboy, så gør jeg hvad der passer mig.'' hun grinede svagt, men ondt. Hendes greb om hans lem blev ved med at stige i grad og hvis hun ikke tog meget fejl, så ville det snart give ham smerter hvis han ikke gjorde noget ved det.
''Du er smuk'' hviskede hun da han rødmede. Hun smilede da han beundrede hendes krop... Lykkelig var det eneste ord der kunne beskrive hende. Efterhånden som tiden gik havde de begge smidt tøjet og var gået igang med at dyrke en liflig elskov.
Næste morgen vågnede Rogers nøgen op, mens hun klemte sig ind mod Andrews bare overkrop. Men denne morgen blev hun ikke skræmt og truede ham på livet, ligesom den sidste, denne morgen blev hun liggende med et tilfreds smil på læberne. ''Jeg elsker dig Andrew.'' hviskede hun, med troen at han stadig sov. Men hun var ikke sikker.

Dæmonen lod sig knap nok bemærke hvad hun gjorde med hendes fod, han havde for travlt med at ignorere Elverens protesterer. Men Elverens protester stoppede op på grund af Rogers. Dæmonen så på hende.. Smerte lynede i hans øjne. Dog var det ikke længere dæmonens øjne men Elverens. Dæmonen havde skiftet skikkelse til elveren. Elveren gav straks slip på hendes hals, såret over hendes ord.. Hun var ligeglad med ham..
Andrew smilede blidt over hendes ord. "Ikke mere smuk end dig." Sagde han kærligt med et blidt smil om læberne. Og så endelig begyndte det.
      -
Elveren trak vejret roligt og normalt, selvfølglig. Han sov med et lille smil om læberne. Han drømte selvfølglig om hende. Han vågnede svagt efterhånden som han blev mere opmærksom på hvad der var klemt mod hans krop. Hans arme lå om hende og han trykkede hende svagt ind til sig, da hun Hviskede at hun elskede ham. "Jeg elsker også dig." Hviskede han kærligt og trykkede blidt sine læber mod hendes.