An enemy.... In my fucking house!? //Andrew//

Sted: The Club
Tid: 03:04
Omgivelser: En masse dansene og fulde væsner
Vejr: Overskyet med en kold og rivende vind
Tøj: https://fbcdn-sphotos-f-a.akamaihd.net/hphotos-ak-frc3/1044168_636454483045780_519366897_n.jpg

Unge væsner dansede forvildet rundt i deres fint påklædte tø..... Okay, påklædt var måske for meget sagt for nogle vedkommes, men stort set hele klubbens gæster havde studset sig op til endnu en vild aften i klubben hvor de skulle danse, drikke og ødelægge deres makeup og hår. Hvorfor overhovedet gøre så meget ud af sig selv? Man ville alligevel ligne en alt for død zombie, når man engang besluttede sig for at tage hjem. Grundet af alle kvindernes alt få små kjoler, fik Rogers nogle nedladende blikke da hun trådte op i sit arbejds tøj. Ha, de kvinder som sendte de blikke skulle være glade for hun ikke havde hendes pistol med, for så havde hun blæst deres hoveder af! Selvsikker som hun var, ignorerede hun deres blikke og traskede over mod baren. Men så... Hørte hun noget ''Har i set den fattigrøv? Ikke engang råd til en kjole. Ja man får jo næsten ondt af hende'' sagde en pige, lige akkurat højt nok til at Rogers kunne høre det. Okay, nok var hun fattig, men INGEN skulle kalde hende en fattigrøv! Ah ah, det slipper hun ikke afsted med. Hun vendte sig om mod kvinden med et nedladende smil på læberne. Åh gud, den kvinde var en pige! Hun lignede knap og nap en der var fyldt 16 år! ''En kjole siger du?'' Rogers grinede svagt. ''Hvis det er det der stykke stof som lige akkurat dækker dine, ikke engang veludviklet former, til. Så nej, det har jeg ikke råd til.'' hun vendte sig om og traskede videre, mens hun råbte noget til pigen, som gjorde hende mundlam. ''Og hvis jeg havde råd, så ville jeg ikke købe det.'' Også blev hende og hendes veninder sat på plads.
Vejen op mod baren føltes som en evighed, men efter at havde skubbet sig forbi nogle svedige unger, var hun endelig nået frem. Hun satte sig på bar stolen og bestilte noget.. Noget hun ikke helt vidste hvad var. Rogers havde aldrig kommet ved en bar for at drikke, men kun for at dræbe. Dette var første gang hun faktisk skulle smage noget med alkohol i. Grunden til at hun sad ved baren, var fordi hun simpelthen var så nede i humøret. Ud af 5 spædbørn, fik hun kun reddet 1. En ikke fuldført mission plejede ALDRIG at påvirke hendes humør, men det var som om at hun havde prøvet det selv engang. Som om hun var det ene spædbarn som blev reddet. Trist nok kunne hun ikke huske en skid om hendes fortid, så der var ingen hjælp at hente der. Men alt i alt var hun bare blevet trist efter den episode, som var sket samme aften og var derfor hun sad ved baren.
Efter hun havde bedt om noget at drikke, blev der fundet en flaske frem som der stod 'Vodka' på, og derefter hældt op i et glas til hende. Inden bartenderen smuttede fik hun fat i flasken, og efter blot 1 time var flasken halv tom og Rogers var godt fuld og helt oppe med humøret. Hun dansede, lod nogle enkelte fyre tro de havde en chance også bare skride, og drak mere.. Første gang hun drak, også havde hun allerede drukket en halv flaske Vodka! Plus hun blev ved med at drikke fra flasken af. Det var stærke sager til en nybegynder, hvilket hun lige pludselig også kunne mærke. Hun blev svimmel.. Hun prøvede på at finde vej op til baren igen, men det var som om hun var fanget i et menneske net og kunne ikke komme ud.

Påklædning og skikkelse - Minus sværdet.

Denne gang, heldigvis, var Andrew i sin elver skikkelse. Det var også på tide, heri morges var han bare pludselig i elver skikkelse, han havde ikke selv bedt om det, nu kunne han godt nok godt skifte skikkelse til dæmonen, men han ville gerne være elveren denne da.. nat. Det var jo nat. Men som dæmonen skulle elveren også have sex for at få mad. Han var bare ikke nær så god til det, derfor var han på The Club. Han havde godt nok lige fået en sjæl, så han var ikke sulten, hvordan han havde fået sjælen? That's a secret, my dear.  Han havde nogle tricks,som han dog ikke lige altid brød sig om, men som dæmonen ville elske! Og, øh, nej det var ikke voldtagning... Det var at drikke pigen fuld så hun ikke kunne stå, eller noget som helst, og så trække hende med hen til et privat rum, og så var tøsen da lige klar og parat til det! Den virkede hver gang, så den metode brugte han tit. Dæmonen ville dog elske at bruge metoden, hvis det ikke var fordi at pigerne faldt på stribe for hans mystiske væsen. Elveren forstod det ikke, det var jo en dæmon? Hvad var der så tiltrækkende ved ham? Måske det at han var en incubus, og derfor var dragende for hver en kvinde, en incubus var jo skabt til at få kvinder med hen i sengen. Så selvfølgelig var dæmonen flot og så videre, men den gik bare ikke ved elveren. For elveren var ikke en incubus, men en ret pæn elver fyr der var lidt for sød af sig. Mange piger så det ikke som tiltrækkende, nogle gjorde. Elveren forstod bare ikke hvad der var så tiltrækkende ved en mørk, arrogant incubus. Måske var det, det med at dæmonen ikke blev forvirret over hvad han skulle sige? Det kunne være det, men det var nu ikke helt sikkert. For elveren vidste næsten aldrig hvad han skulle sige når han skulle 'score' en kvinde. Dæmonen derimod, han vidste lige præcis hvad der skulle til med og uden ord. Det var hamrende irriterende.
Han fik banet sig vej hen til baren, men da han var på vej derover, gled hans blik over en kvinde der knap nok kunne gå. Han rynkede på panden, og ændrede sin retning mod hende. "Undskyld, men har du brug for hjælp?" Han så spørgende på hende.

Hun havde det dårligt. Ikke bare dårligt, hendes krop var blevet overtaget af en stormflod naturfænomener. Den halve flaske Vodka havde bestemt sig for at lege 'Storm over Atlanterhavet' og man kunne roligt sige at den levede sig ind i rollen. Der blæste en sandstorm op i hendes mund, og hver gang hun tog et skridt, føltes det som om hun stod i en lille robåd ude på åbent vand, uden land i sigte. Allerede der havde hun besluttet sig for at aldrig drikke mere. Årh forhelvede, man lever kun en gang! Hun tog ende en slurk af flasken og gav resten af flasken til den nærmeste, som næsten så taknemlig ud for at havde fået noget mere at drikke.
Brug for hjælp, hende? Ha, som om. Hun rystede sløvt på hovedet og banet sig en vej forbi ham, mens hun bad til gud om ikke at vælte for øjnene af ham. Også var det det skete, en fyr der vist var ligeså fuld som Rogers, hvis ikke mere, skubbede ved at uheld til hende så hun landte lige på røven. En smerte skød igennem hende og hun stønnede højlydt over smerten. Havde rummet ikke været pumpet fuld af musik havde alle nok hørt hende, men da det ikke var tilfældet ville det kun være de nærmeste som hørte hendes støn. Hun sukkede indenvendigt og bed sig selv i læben, for derefter endelig at rette blikket op mod ham som ville 'hjælpe' hende. Year right, hun kendte til sådan nogle typer! Han var garanteret en voldtægtsforbryder! Men hun havde brug for hjælp, også selvom hun ikke ville indrømme det. Hun så på ham med nogle let irriteret øjne, som nok ville ligne et råb om hjælp. ''Måske....'' hun sukkede. ''Måske har jeg brug for lidt hjælp..'' Det var nok det tætteste man kunne komme på, for at få hende til at bede om hjælp. Hun ville aldrig spørge direkte om der var nogen som gad at hjælpe hende, det ville være for svagt.

Andrew var ingen voldtægtsforbryder ikke som dæmon heller. Elveren var langtfra en der ville voldtage kvinder! Han fandt det lavt, utilgiveligt! Han rynkede på panden da hun rystede på hovedet, hun havde brug for hjælp, det kunne enhver da se!Men hun nægtede det - typisk. Hvorfor kunne kvinder ikke stole på mænd for engangs skyld? De skulle altid mistænke dem! Men hvis de ikke gjorde det, ville de også være dumme, så det var nu også meget fint.
Han fulgte hende med øjnene da hun gik forbi ham, men så væltede hun ved at en idiot kom ved et uheld til at skubbe til hende. Han så irriteret på fyren, og satte sig på hug foran kvinden. Han smilede svagt da hun indrømmede at hun havde brug for hjælp. Han rejste sig op og rakte en hånd ned til hende for at hjælpe hende op. "Jeg gør dig ikke noget, jeg vil bare hjælpe dig hjem." Sagde han med et smil. "Mit navn er Andrew, hvad hedder du?" Han så spørgende på hende. "Og hvor bor du henne?" Han lagde hovedet lidt på skrå.

Andrew lignede ikke ligefrem en voldtægtsforbryder, men det var simpelthen gået hen og blevet en vane at mistænke alle hun kom nær. Til tider slap hun så for en masse problemer, mens andre gange gav det hende bare flere problemer. Grunden til at hun så ham som en klam fætter, var fordi han ville hjælpe hende. Han ville hjælpe en kvinde som knap og nap kunne gå på hendes ben, hjem. Det lyder lidt perverst. Ellers var hun bare meget paranoid.
Hun gjorde store øjne da hans hånd nærmede sig hende, og i et kort øjeblik strivrede hun bare som en halv idiot på den. Hun trak lidt på skulderen og lagde så hendes hånd i hans så hun kunne komme op. I det sekund hun stod på begge hendes ben begyndte det med at sejle for hende, og for ikke at vælte igen tog hun fat i hans skulder og brugte ham som støtte. Okay, måske havde hun brug for mere hjælp end hun troede.... "Andrew... Flot navn.." mumlede hun, og først efter lidt tid gik det op for hende at hun havde sagt det hun tænkte højt. Damn, hun ville aldrig drikke mere! "øh.. Du ved, glem det.." hun sukkede irriteret over sig selv. "Mit navn er Rogers." løgn, det var hendes efternavn, men det behøvede han ikke at få af vide. Hehe... Hvor hun boede... Æhm... Når jo, nu kunne hun huske det! "I starten af midterkvarteret..." mumlede hun. Kunne han følge hende derhen, kunne hun selv pege på hendes hus.

Andrew ventede tålmodigt på at hun tog imod hans hånd - hvilket han virkelig håbede at hun gjorde. Han smilede venligt til hende og havde et høfligt glimt i sine mandelbrune øjne. Hans smil blev en anelse større da hun tog imod hans hånd, og han trak hende forsigtigt op at stå. Han lod hende tage fat i hans skulder, han lagde dog ikke en arm om hendes hofter - det kunne betegnes forkert. Han lagde hovedet lidt på skrå. "Mange tak." Sagde han til hendes kompliment om hans navn.
Glemme det? Nå okay. "Okay?" Han hævede et øjnebryn men sagde ikke mere om det. "Rogers.. Hyggeligt at møde dig." Sagde han høfligt med et skævt smil om læberne. Han nikkede over hendes svar. Okay, midterkvarteret..Han tøvede men lagde så en arm om hende, for at trække hende med ud af klubben.
Han trak hende med mod midterkvarteret hen til starten af det, i hvert fald. "Hvilket hus?" Spurgte han da de nåede derhen. Han så rundt.

På vej op at stå fik hun en masse mundlamme informationer om Andrew. Hendes første håndsindtryk var at han var venlig, måske for venlig og det var det der forvirrede hende, hun var ikke vant til sådan noget. Han havde nogle smukke mandelbrune øjne, mange piger ville garanteret smelte helt væk hvis han sendte dem et kort blik, plus han havde et smil som kunne ligge mange piger ned. Kroppen var heller ikke værst og kunne holde til meget. Han var jo perfekt!!! - i hvert fald på ydre siden. Alt dette var ikke blot for at komplimentere ham i hovedet, men hun fandt ganske enkelt ud af en helt masse om Andrew. Han var mere eller mindre stærk og kunne holde til meget, piger havde han garanteret omkring sig.. Hun kunne bare ikke finde ud af hvilken race han var. Nymfer er smukke, det er han også. Dæmoner er stærke, det er han garanteret også. Engel var ogsåen mulighed... Hmm.. - Alle disse informationer fik hun skovlet indebord, blot ved at rejse sig op. Hun var hurtig tænkende.
"hyggeligt.. Year right, hyggeligt at følge en alt for fuld kvinde hjem.." mumlede hun. Det overraskede hende faktisk at hun kunne udtale alle de ord i en sætning, helt perfekt. Wauw, måske var hun ikke så fuld igen? Hun prøvede på at give slip fra ham, men var allerede på vej ned mod gulvet igen, heldigvis fik hun lige grebet fat i hans skulder.
Normalt ville en mands arm der, havde gjort hende sur, bange, urolig og ikke mindst irriteret, men denne gang faldt der en slags ro over hende, grundet af at han ville hjælpe hende. Hendes fordomme om ham var ved at fordufte, men de var Der stadig og kunne bryde ud i hvert øjeblik.
"øh.." hun tøvede lidt og så forvirret rundt i kvarteret. Dette her var tæt på slumkvarteret, hvilket man tydeligt kunne se. Hun pegede snøvlet over på et lille hus, som ikke var sat særlig godt i stand. Det gjorde dog ikke noget, det eneste hun brugte huset til var at sove. "Herover." hendes fødder satte straks igang for at komme derover, men hun kunne stadig ikke gå uden hans hjælp. Kunne hun noget uden hans hjælp!? Arh, det var så frusterende.

Andrew var glad for at hun ville tage imod hans hjælp, han ønskede jo ikke at gøre hende fortræd - i hvert fald ikke i elver formen.. Dæmon formen kunne nok godt finde på at ville skade hende, men nu var han heldigvis i elver formen, elelrs ville han nok ikke foreslå at hjælpe hende. Han smilede venligt til hende. Han grinede svagt over hendes ord. "Det er nu meget hyggeligt selvom du er fuld." Sagde han høfligt og så roligt på hende mens han ledte hende ud af klubben.
Han nikkede da hun pegede mod et af husene, som han hurtigt trak hende med hen til. VAr døren mon åben? " Er døren åben?" Han så spørgende på hende.

//mega kreasvigt.. sorry

//Du ved jeg elsker dig alligevel Drewie xD - Og desuden er der nok at svarer på. :3//

Hans høflighed forvirrede hende, hun havde stadig svært ved at forstå han gad at hjælpe hende. Hvorfor ikke bare lade hende ligge så hun kunne blive trampet ned af andre fulde folk, for derefter at blive fundet død næste morgen. Ingen ville alligevel savne hendes tilstedeværelse, så hvad skulle det gøre godt for? Havde nogen hørt hendes tanker ville man virkelig kunne se at hun havde det skidt. Hun fnøs og rystede svagt på hovedet.''Mhm...'' for første gang i langtid var hun mundlam. For det første var hun ikke van til denne opførsel og for det andet var hun fuld, og kunne ikke komme i tanke om nogen smart kommentar. Hun ville gerne påstå at det ville være mere hyggeligt hvis hun ikke var fuld, men det ville være en løgn. Før havde det følt som en evighed at komme ud af klubben, men da han pludselig hjalp hende og førte hende ud af klubben, var der ingen mennesker som stod i vejen for dem. Om det så var fordi han ikke var så fuld som hende og let kunne finde vejen ud, eller noget andet, var hun ligeglad med. Tanken om frisk luft var fantastisk!
''Hvorfor hjælper du overhovedet?'' noget som kunne ligned nysgerrighed viste sig i hende. ''Hvad er bagtanken?'' hun var stadig nysgerrig, men hun klemte hendes øjne svagt sammen og løftede det ene øjenbryn. Face to var godt igang.
Hun tøvede lidt da han spurgte om døren var åben, gav slap på ham og støttede sig i stedet op af husets side. Hun havde ingen nøgle til huset da der ikke var andet end en sofa, seng og et badeværelse. Ingen værdi genstande eller noget. Hun trak ned i dørhåndtaget og sendte ham et stort fjoget smil til ham, hvor hun derefter forsøgte sig på et skridt men var endnu engang ved at vælte. Hun holdt kun lige akkurat balancen på grund af at hun havde fat i døren. Med en svingende gang som var alt andet end utiltrækkende, som hendes gang ellers plejede at være, fik hun bevæget sig over i sofaen.. Og hun var kun ved at vælte 2 gange.. Hun placerede hendes lille fine popo, i sofaen og klappede tilfreds med sig selv, på sofa puden ved siden af hende.''Siden du havde tid til at følge en tilfældig kvinde hjem, har du vel også tid til at blive her lidt endnu.'' hun smilede kækt til ham. Havde hun ikke været fuld ville hun havde sparket ham ud af døren hvis han var gået ind, men nu var det jo sådan at hun var fuld og hun tænkte helt anderledes end hun plejede.

Andrew var egentlig ret ligeglad med hendes... mangel på ord, kunne man vel sige det var. Hun var jo fuld - det var vel ikke så mærkeligt. Han smilede blot høfligt til hende, mens han førte hende roligt ud. Han var langtfra fuld, tværtimod. Han havde nærmest ikke drukket noget, han foretrak ikke at være fuld.  
Hvorfor han hjalp? WEll, det læggede bare til Andrew, eller rette, elveren at hjælpe andre. Han så en anelse chokeret på hende da hun spurgte hvad bagtanken var. "Der er ingen bagtanke. Jeg vil bare gerne hjælpe." Sagde han roligt. HAn betragtede hende mens hun åbnede døren. Han skulle lige til at hjælpe hende da hun tog fat i døren. Han smilede roligt og betragtede hende mens hun gik mod sofaen. Han gik ind og lukkede forsigtigt døren efter sig, ikke fordi han regnede med at blive ret længe. han gik nok snart. Han så på hende igen. Oooog, hendes ord skræmte ham faktisk en anelse. "Øhm.. Hvis du mener du har brug for mere hjælp, kan jeg sagtens blive." HAn havde ingen planer om at sætte sig ved siden af hende.

Hans chokerende udtryk forvirrede hende, især fordi hun ikke kunne se om det var falsk. Det så ægte ud, men.. God skuespiller? Selvfølgelig var der en bagtanke, der var altid en bagtanke. ''Vil bare gerne hjælpe. pff....'' hun sukkede kort. Hun vidste virkelig ikke hvad hun skulle tro. Egentlig ville hun bare gerne gå fra ham, men hvis han nu bare gerne ville hjælpe.. Af egen fri vilje, så havde han en personlighed af guld da hun jo aldrig havde mødt andre der ville det. Ud over hende selv, modsat der var hun bare ligeså ond som hun var god. ''Aldrig i mit lange liv, har jeg oplevet nogen som ville hjælpe mig.'' mumlede hun. Ikke at hun tit havde brug for hjælp, men det tænkte hun ikke over. Hun vidste bare at der var ingen som nogensinde hjalp hende. Bortset fra der.
Kun hvis hun havde brug for hjælp? Hun havde det dårligt, men hun ville ikke virke ynkelig... Hendes fulde side havde en trang til at ville have ham til at blive, grundet selskabet... Hey vent! ''Heh.. Andrew? Snakke, jeg har bare brug for selskab..'' Hun så genert ned i gulvet. Det var første gang hun havde spurgt efter om nogen ville holde hende med selskab, og selvom det var i hendes fulde tilstand og hendes ikke fulde jeg kunne skælde sig selv ud senere, så mente hun det et eller andet sted.
Hun sendte ham et frisk smil, som hurtigt blev malet over af hvis maling. På blot få sekunder blev hele hendes ansigt hvidt, smilet forsvandt og hendes mave vendte sig. Automatisk og med hurtige reflekser rejste hun sig op og løb ud mod toilettet, hvor hun knælede ned foran toilettet og kastede noget af alt den Vodka op.. Føj....

Hvorfor troede hun dog at han løj? Han ville kun hjælpe! HAn havde ikke tænkt sig at forføre hende. For det havde han ikke tænkt sig, overhovedet! Han havde faktisk ikke engang haft det i tankerne. "Jeg mener det, jeg vil gerne hjælpe." Sagde han med et roligt smil om læberne. Hvorfor var hun så mistroisk? Skulle han slagte en drage før hun troede på ham? Han ville nok dø i forsøget. "Men nu er der en der vil hjælpe dig." Sagde han med et kækt smil om læberne - mest for at drille smilede han kækt.
Hun så ikke ud til at have det godt, hendes talemåde virkede meget... underlig. Om det var sådan hun snakkede normalt var han dog ikke helt sikker på."Nå... Okay." Han smilede roligt, og kørte en hånd igennem håret. "Jamen, hvis du gerne vil have selskab, vil jeg med glæde blive." Sagde han høfligt og smilede venligt.
Han rynkede på panden da hun styrtede ud til badeværelset. Hurtigt løb han efter hende, tog noget toilet papir og aede forsigtigt hendes ryg. Han rakte hende papiret. "Her. Skyl også munden."

Hendes mistro blev sjælendt lagt på hylden, selv ikke når hun var fuld, så at finde ham mistænktsom kunne ikke undgås. Om han så havde tænkt sig at forføre hende eller ej, så hindrede det på ingen måde hendes mistænksomhed. Tænkt hvis han var en af dem som ville dræbe hende! Dem var der en del af, og dette var da et perfekt øjeblik at få det gjort.
Hvordan kunne han være så rolig konstant? Et roligt smil spillede over hans læber, hvilket resulterede i at hun løftede det ene øjenbryn og så undrende på ham. ''Ja det siger du jo.'' sagde hun, stadig mistroisk og med et sarkastisk smil på læberne. Det var ikke særlig svært at høre på hende, at hun ikke fik særlig meget hjælp.
Tidligere havde hun været stolt over at kunne frembringe en forståelig sætning, men nu hvor alkoholen virkelig tog til, kunne man godt høre at hendes sprogbrug blev påvirket. Det overraskede lidt at han havde forstået hvad hun sagde. Det overraskede hende endnu mere at han gerne ville blive hos hende! Wauw, hvem var den fyr dog? Var der flere som ham i verden, eller var han den eneste tilbage af hans art? Hun rystede blidt på hovedet af sig selv og hendes tanker. Alkoholen var også begyndt at påvirke hendes tankegang... For fanden da. ''Med glæde? Hvorfor er du så venlig og høflig hele tiden?'' Hun så spørgende på ham. Hun ville gerne stille flere spørgsmål, men droppede det da hun nok ville komme til at kludre nogle ord sammen så det ville blive til det rene volapyk.
Hun fik kuldegysninger da en hånd ramte hendes ryg og lavede nogle beroligende bevægelser, og mens alle tankerne var rettet mod den hånd, var hendes krop fuld igang med at udstøde alkoholen som hun havde taget indebords. Hun vidste ikke helt hvad hun skulle tænke om Andrew og fik en knude i maven over hendes forvirrede tanker. Da hun var mere eller mindre færdig var hendes åndedræt blevet tungt, hun havde spændt i hele kroppen hvilket nu resulterede i at hun var helt færdig og bare havde lyst til at falde i søvn ved siden af toilettet. Hmm..... Det lød som en god ide, indtil hans stemme hev hende ud af hendes tanker. Hun så skiftevis på papiret og ham, og besluttede så til sidst at tage i mod papiret. ''Tak..'' mumlede hun svagt. Hun tørrede  mundvigeren, rejste sig så rystende op og skylede munden ved håndvasken. Lidt akavet vendte hun sig om mod ham og så ned i jorden mens hun trippede lidt med fødderne. Hun tøvede lidt. ''Du ved... Du behøver ikke blive, natten er stadig ung, så hvis du vil afsted tager du bare afsted.'' Det lød SLET ikke som Rogers det der, hun var så... så... Så anderledes ens hun plejede at være. Ha, han ville nok blive overrasket hvis han mødte hende i ædru tilstand!

Andrew ville hverken voldtage, skade hende eller dræbe hende. Han ville ikke gøre hende noget som helst ondt, kun hjælpe hende. Han smilede høfligt til hende, ligeglad med hendes mistænksomhed. Han grinede svagt. "Ja, jeg siger det. Jeg skriver det jo ikke." Han sagde det drillende og blinkede til hende. Han smilede kækt.
Dæmonen var meget anderledes end elveren, dæmonen ville aldrig have hjulpet hende medmindre han ville have sex med hende. Elveren gjorde ikke den slags, han hjalp andre fodi han havde lyst, han ville intet have tilbage. Han betragtede hende roligt, opmærksomt, da hun skyllede sin mund. Han smilede blidt til hende da hun sagde han ikke behøvede at blive. "Men jeg vil gerne blive - hvis jeg må, selvfølgelig. "Må jeg gerne blive?" Han lagde hovedet lidt på skrå.

Hans svar var overraskende, men hun kunne ikke holde et lille smil, samt et fnis tilbage. Hun måtte tvinge sig selv neutral igen for ikke at have smilet hængende på læberne. Det var første gang i langtid hun havde grinet af noget, hvor hun ikke mente det på en hånlig måde. Det var alkoholen skyld, det kunne kun være dens skyld. I følge hende selv, var der ingen andre forklaringer end at det var alkoholen som gjorde det.
Rogers havde nok aldrig selv valgt at hjælpe en fuld kvinde hjem og hjælpe hende når hun kastede op, hvilket var derfor hun ikke kunne forstå hans tankegang. Og dog, hun havde jo selv hjulpet folk engang fordi hun havde tid, nu tog hun dog bare penge for at gøre det. Hmm... Hun måtte tænke over det i morgen, hun kunne ikke helt koncentrere sig. Hans blide smil frembrang en forvirring i hendes øjne, men mon ikke han var ved at være vant til det? ''Øh...'' hun havde ikke rigtig nogle ord. Det var som om hun var blevet til en baby igen, ingen mulighed for kommunikation fordi man ikke havde et stort ordforråd. ''Du må gerne blive, jeg.. Jeg tror bare gerne jeg vil sove.'' hun tøvede lidt inden hun fortsatte. ''Men du er velkommen til at blive!'' hun smilede skævt, men så hurtigt ned i jorden igen.

Andrew var mere åben i sin elver skikkelse end dæmon skikkelse. Man ville blive overrasket over at han havde så forskellige to sider, men ak ja, sådan var livet.Hende Rogers virkede nu meget flink, han ville gerne lære hende mere at kende - han havde bare den ide at dæmonen ikke ville. Elveren var den mange foretrak, dæmonen var mere... han kunne bare smutte. Elveren var nærmest alles yndlings, måske derfor dæmonen var blevet så kold? For ikke at lukke nogen ind? Muligvis.
Hans blide smil blev blot bredere da han så forvirring i hendes øjne, men han kunne mærke at dæmonen ville have styringen, dog kunne han selv vælge om dæmonen måtte bestemme, dæmonen kunne ikke bare presse sig frem. Hun virkede genert, elelr tom for ord, han valgte dog genert. For det betød hun kunne lide ham, hvilket... dæmonen ikke kunne lide, kunne elveren mærke. "I så fald bliver jeg. Jeg er også ret træt." Sagde han blidt og foldede armene bag nakken. "Må jeg sove på sofaen?" Han spurgte egentlig bare for at være høflig.

Det overraskede hende at han ville blive. Helt ærligt, klokken var da ikke så mange og med hans udseende, var der sikkert en masse piger udenfor døren som stod i kø til at tilbringe en aften sammen med ham. Det var også det faktum at hun var fuld, at det overraskede hende. Hun havde efterhånden fundet ud af at han var venlig, men.... Arh, hun kunne ikke forstå ham!
Ville han sove hos hende? Yes man, sleepover! ''Øh..'' hun trådte ud af badeværelset og så hen mod sofaen som var en smule beskidt og som der var masser af huler i. ''Det må du godt, men..'' hun så hen mod hendes dobbeltseng. ''Sofaen der er nok ikke lige så tilfredsstillende som en seng.'' hun smilede en smule genert, da hendes hentydning om at han godt måtte sove i sengen sammen med hende, sagtens kunne misforstås. Hun havde ikke tænkt sig at de skulle lave noget, for guds skyld nej, men den sofa var faldefærdig og ikke særlig lækker at sove i. Med lidt besvær fik hun trukket hendes sløve krop hen mod sengen, slog dynen til side og lavede en håndbevægelse som tegn på at han godt måtte ligge sig.

Elveren var ikke typen der ville score hvem som helst, javist han havde haft et par kærester han havde været forelsket i, men ikke andet. Dog var der hende her Kelsey der blev ved med at tro på at han stadig elskede hende, efter de havde været adskilt i flere år, men at han nægtede at indse det. Men han elskede hende jo for pokker da ikke?! Både dæmonen og elveren havde sagt det til hende og hun blev ved! Stædige kvinde! Men ak ja, sådan var det bare.
Andrew fulgte med ud af badeværelset og så mod sofaen. Han ville ikke trænge på og sove ved siden af hende, hvis hun ikke ville have det. Han var ikke en pervers stodder der ville have sex hele tiden, så han så intet galt i at sove ved siden af en pige - med tøj på. "Hvis du ikke har noget imod det, så kan jeg vel godt sove ved dig." MED TØJ PÅ! - skreg hans tanker. Han tøvede men gik så over til sengen og lagde sig, dog føltes det akavet.

Hun smilede af hans svar og da han havde lagt sig, lagde hun sig ned ved siden af ham. Stemningen var okay akavet, men det betød intet da hun var hurtig til at falde i søvn.

//Og vi springer frem til når hun vågner :33//

Kendte man til det, hvor man var blevet gennemtæsket og havde fået en slem hjernerystelse, ville man vide at smerterne var værst når der var gået et par dage og man havde sovet på det. Smerterne var ulidelig og hovedet dunkede som bare pokker, og truede med af eksplodere af trykket! Sådan havde Rogers det da hun så småt var ved at vågne op, hun havde stadig lukket øjnene da hun var nervøs for om hendes øjne ville poppe ud af hovedet på hende hvis hun åbnede dem. Okay nej, men hun ville garanteret få endnu mere ondt i hovedet! Hun ville aldrig drikke igen. Aldrig. Efter lidt tid var hun ved at falde i søvn igen, men da hun lige ville vende sig ramte hendes ben noget som føltes som et andet ben.... Vent, hvad? Straks sprang hendes øjne op, udsigten var ikke værst, men hvad lavede han i hendes seng! Hun så på ham med store forvirret øjne. Det sidste hun kunne huske var at han fulgte hende hjem fordi hun var fuld. Hendes tanker fløj rundt om tre bogstaver som dannede noget hun ellers aldrig havde prøvet. Sex. Sex. Sex.... SEX! Da det gik op for hende hvad der kunne været sket, faldt hun fortumlet ned på gulvet med et hårdt bump.
Hun stak hånden ind under sengen hvor hun fandt en lille, skarp kniv. Hurtigt kom hun på benene, sprang op i sengen med et ben på hver side af ham mens kniven blev lagt mod hans hals''Du....'' hvæsede hun, mens hendes hoved nærmede sig hans. Oh... han skulle ikke slippe godt fra dette! Rogers var fuldt overbevist om at de havde haft sex, også selvom de begge havde tøj på. ''At have sex med en fuld kvinde er stort set det samme som voldtægt.'' sagde hun koldt.

Enten havde hun hørt forkert, for hun kunne ikke få noget af det han sagde til at hænge sammen da det ikke rigtig gav mening i hendes øre, eller også så var han sindsyg. Nu når han egentlig nævnte det, så var det ikke den fyr som hjalp hende hjem, som hun sad oven på. ''Stop med de julelege og fortæl mig sandheden,'' et kækt smil spillede over hendes læber mens et nådesløst blik så ham direkte i øjnene. ''Ellers vil det kønne ansigt som du bærer,'' hun strøg hendes fingre kærligt hen over hans kind. ''Ikke være så kønt når jeg er færdig med dig.'' hun smilede svagt.
Hovedpinen var slem og hun kunne stort set ikke huske hvad der helt præcis skete natten før, men hun vidste at dette ikke var ham der fulgte hende hjem, og grundet af at han nævnte noget med en dæmon og en elver, og ikke en formskifter, var tvivlen om at han talte sandt stor. Det her var langt fra kvinden som Andrew talte med natten inden, denne kvinde var meget mere selvsikker og stærk. Mens den fulde Rogers var en klaphat der både var naiv, svag og forvirret. ''Jeg ved ikke om du selv kan hører det, men det du siger giver ikke mening. Kun en formskifter kan skifte form.''

Andrew sukkede irriteret, åh du godeste, hun var da irriterende. Alle kvinder var irriterende i dæmonens øjne.. Han himlede med øjnene over hende og ventede lidt. Så skiftede han form til elveren. "Jeg er en blanding af dæmon og elver, Rogers. Min evne er at jeg kan skifte til min dæmon skikkelse eller elver skikkelse. Det er nok mere en forbandelse end en evne." Han smilede svagt. 
"Men vi har ikke haft sex! Det kan du være helt sikker på." Han smilede roligt til hende.

//kreasvigt....

Hun pressede kniven lidt hårdere mod hans strube da han sukkede irriteret. Fuck, han var da ulidelig at være sammen med! Hun sendte ham sit bedste dræberblik og lige inden hun skulle til at ødelægge dette smukke ansigt, skete der noget... Vent hvad!? Hendes øjne blev store og hun kravlede hurtigt væk fra ham mens han forklarede og skiftede form. Og BUM, så landte hun på gulvet. Igen. Hun tog sig til hovedet og prøvede på at samle tankerne. Var det muligt? En ægte hybrid. Aldrig i sit lange liv havde hun mødt en hybrid og havde faktisk kun troet det var en myte, men ser man det. Det var ikke en myte.
Efter lidt tid poppede hendes hoved frem lige over sengekanten mens hun så nysgerrigt på ham. I det mindste havde de ikke haft sex, puha... ''Æhm.. Så.. Jeg burde vel komme med en undskyldning for ikke at tro på dig.'' Hun bed sig kort i læben. HA! Som om hun ville komme med en undskyldning. Det hun lige havde sagt var hendes form for undskyldning og han kom ikke længere end det. Hun rejste sig hurtigt op og placerede hænderne i siden. ''Okay, hvad end der skete i går så lad os glemme det?'' egentlig ville hun gerne vide mere om ham fordi han var hybrid, men.. Nej, det ville være fedt hvis de bare kunne glemme det hele. Glemme at hun nogensinde havde været fuld osv..

Andrew holdte vejret da hun pressede kniven hårdere mod hans strube, for den ikke skulle snitte ham. Han ville helst ikke dø, han havde ikke nået at gøre alt det han ville. Han åndede lettet op da hun tog kniven væk og landede ned på gulvet. Han satte sig op og kiggede på hende. Han lagde hovedet lidt på skrå - gad vide hvad der var sket? Det kunne godt virke overvældende i starten, men man vænnede sig til det efterhånden. Han betragtede hende lidt.
"Ja, det burde du." Sagde han med et venligt smil om læberne. Han rakte hende sin hånd ned til hende for at hjælpe hende op i sengen igen. "Skal jeg glemme at du rødmede og virkede helt genert? Hm.." Han smilede drillende. "Så okay da." Han smilede høfligt til hende.

Hun trak lidt på skulderen da han bekræftede hendes spørgsmål, som egentlig ikke skulle svares på. Hendes blik landede på hans hånd, men hun kom i stedet hurtigt på benene. Rødmede....? Hende!? Nej, det kunne ikke passe, hun rødmede aldrig! ''Mhm.... Det var mit fulde jeg, du har ikke mødt den rigtige Lai...'' Hun så stift ud i luften. ''Rogers.'' rettede hun hurtigt. Det måtte være den hovedpine.. Forbandet være alkohol, det burde forbydes!
Hans høflighed forvirrede og irriterede hende stadig. Hun satte sig i skrædderstilling i sengen ved siden af ham, lagde hovedet lidt på skrå og så nysgerrigt på ham. ''Hvorfor er du så høflig? Det er belastende! Hvorfor er du ikke bare dig selv, drop alt det høfligheds pis og snak som et normalt menneske!'' det var hverken surt ment eller noget, hvilket man godt kunne høre på hendes undrende stemme. Man kunne godt høre fra Rogers at hun ikke kom fra de fine forstader, grundet hendes sprog. Men hey, hun var bare sig selv.