Case 7: Havvæsen

Havvæsen.

Kære dagbog.
Jeg er i vildrede. Jeg har fundet en race mere, men man kan også argumentere for, at det er flere racer. De er nemlig forskellige slags, men de har alle ét tilfælles - De er en del af havet. Men jeg vil nu mene at de alligevel er så ens, at jeg kan tillade mig at lave dem til én race. Jo, det gør jeg. Havvæsen skal racens navn være! Det spænder vidt og bredt. Optegnelserne omkring havvæsnerne er stukket ind blandt siderne i min dagbog, til læsning for fremtidige generationer.
God læselyst, fremtidige læsere.
Doktor Garret Shane.

Historien.
Havvæsnernes gener kommer fra de mennesker der blev dette via genmanipulationen: Smidige, hurtige, godt svømmende. Det betyder at havvæsnerne kan vride deres krop i stillinger, der syntes umulige, fordi de er så smidige. De er ligeledes nogle af de hurtigste væsner under vand overhovedet, og de er også rimeligt hurtige på landjorden. Derudover svømmer de i vandet som var de født der, hvilket mange af dem faktisk er.
Havvæsnernes gener stammer oprindeligt fra dele af fiskegener, hvilket er grunden til at deres krop ændrede sig i denne retning. Det startede ved havvæsnerne med at genmanipulationen lavede ekstra luftveje i form af næsten usynlige gæller bag havvæsnernes ører, men dette betød også at disse væsner begyndte at få åndenød når de havde været for længe over vandet. De kunne uden problemer være over vandet i flere dage, men på et eller andet tidspunkt ville de få svært ved at trække vejret over vand, og deres gæller ville begynde at smerte kraftigt som var de tørret ud. Derudover havde deres krop også brug for mere fugt end menneskers for ikke at tørre ud.
Da havvæsnerne fik åndenød, drev deres instinkter dem ud i vandet hvor de lagde sig. Straks bredte en følelse af velbehag sig i deres kroppe, og de vidste at de hørte til under vandet. Men havvæsnernes muskler blev hurtigt trætte af at svømme konstant, og dette udviklede kroppen hurtigt - og smertefuldt - en løsning på. Den sørgede for at når noget vådt i store mængder landede på et havvæsen ville knoglevævet i havæsnets ben blive midlertidigt opløst, og benenes hud ville 'smelte' sammen.
Dette gjorde at havvæsnerne havde en hale, men kroppen havde nu det opløste knoglevæv, der ikke måtte være helt opløst, når havvæsnerne var i vand, for det skulle gerne kunne komme tilbage når de ikke var. Derfor trak kroppen denne substans ud over deres haler som tynde men stærke skæl, hvilket gjorde at i havvæsnernes hale i mange tilfælde var hvide - selvom der dog ses mange med andre farver.
Så snart havvæsnet blev tørt trak knoglevævet sig tilbage igennem huden, og satte sig igen fast på sin faste plads, imens huden blev revet over på midten og adskilte benene endnu engang. Dette betød også at mange havvæsner havde - næsten utydelige - ar op ad indersiden af benene, hvor huden blev revet over hver gang de trådte op på vand. Derfor er det også en utroligt ubehagelig oplevelse at skifte imellem landvæsen og havvæsen, men for mange er det dét værd.

Skabelsen.
Alle havvæsner bliver født, idet man ikke kan blive forvandlet til et havvæsen. Når et havvæsen bliver født, vil dets ben være vokset sammen selvom knoglevævet endnu ikke har lagt sig omkring 'halen' som skæl. Benene er vokset sammen fordi der er vådt inde i livmoderen, og havvæsnerne udvikler sig derfor først og fremmest som deres 'havskikkelse'. Når først barnet er tørt vil halen rive sig fra hinanden og blive ben, og næste gang forvandlingen sker vil skællene også vise sig.
Havvæsners gener er rimeligt dominante, selvom de viger for mere dominerende gener som f.eks englegener eller dæmongener. Mange havvæsner ønsker også at føde sådan at barnet vil falde ned i vand lige umiddelbart efter det er kommet ud, idet børnene ellers meget hurtigt vil føle sig kvalt, fordi deres gæller på dette tidspunkt er mere udviklede end det åndedrætssystem mennesker har.
Sex og fødsel kan kun foregå som landvæsen og ikke som havvæsen - det vil sige når havvæsnet er tørt udvendigt.

Fakta(Opridset).

• Ingen havvæsner er udødelige. Deres gennemsnitlige levealder ligger omkring samme sted som den menneskelige levealder.
  
  
• Mange havvæsner er meget smukke både som landvæsen og havvæsen fordi vandet holder deres hud fugtig og frisk, imens de aldrig vil se beskidte ud. Dog er der nogle få havvæsner der får rynket og løs hud af at være for meget under vand - dette ses dog sjældent. Derudover er næsten alle havvæsner i meget god form fordi de bevæger sig så meget under vand, og man vil derfor sjældent se et buttet eller tykt havvæsen.
  
  
• Havvæsner er ligeså stærke som mennesker generelt, men fordi de bevæger sig meget så er mange af dem lidt stærkere end det gennemsnitlige menneske. Dette er dog kun fordi de er i god form, og ikke fordi deres muskler generelt er stærkere.
  
  
• Under vand kan havvæsner nå op på svimlende 250 km i timen hvis de er trænede i dette, selvom det dog tærer utroligt på deres kræfter og er ligesom sprint for mennesker. Ikke-trænede havvæsner vil normalt i vand hellere holde sig under 150 km i timen når de skal svømme hurtigt. I deres menneskeskikkelse kan de nå op på 90 km i timen i deres løb.
  
  
• Havvæsner er det mest smidige væsen der findes, idet de i deres havform bevæger talje og hofter for at bevæge halen. Dette gør at de er utroligt godt egnede til akrobatik, idet deres kroppe kan bøje på de mest utrolige måder.
  
  
• Mange havvæsner føler sig bedst tilpas under vand, idet de så vil føle at det har nemmest ved at trække vejret. Dog vil nogle få syntes bedre om at være på landjorden, men det er meget sjældent.
  
  
• Havvæsner kan blive slået ihjel af de samme ting som mennesker, selvom de ikke kan drukne - grunden dertil giver sig selv.
  
  
• Havvæsner ser bedre i mørke, og deres høresans er bedre både på land og i vand. Dog er deres følesans en smule bedøvet i vand, men lugte og smagssans er en smule bedre i vand, imens de alle tre er på menneskeligt niveau over vandet.
  

Racer.
Der findes 3 forskellige havvæsner.

Almindelige: Almindelige havvæsner er de havvæsner der ikke har noget specielt over sig. Deres manipulerede gener var kun de tre tidligere beskrevet, og de har derfor ikke noget specielt over sig som de andre racer ikke har. Mange almindelige havvæsner føler sig tæt forbundet til vandet, selvom de også sagtens kan være over vandet uden store problemer.

Sirener: Disse bliver kaldt sirener fordi de, udover de tidligere nævnte tre genmanipulationer, også har fået en smuk sangstemme. De første sirener huskede historier om skrækindjagende, smukke, syngende havvæsner der trak sømand ned i dybet med deres sangstemme, så størstedelen af dem troede derefter at det var deres opgave. De næste generationer af sirener blev opdraget til at gøre dette, hvilket er grunden til at mange sirener tror at dette er deres formål med livet. Dog er det ikke sådan i virkeligheden.

Rovvæsner: Disse er havvæsnernes form for rovdyr, idet deres gener blev hentet fra hajer. Dette betyder at de i deres havform vil få skarpere tænder end både almindelige havvæsner og sirener. Deres kroppe manglede, ligesom f.eks varulve, proteiner hvilket var grunden til at de udviklede disse skarpe tænder i første omgang istedet for at holde fast i deres egne.
Rovvæsner vil, hver gang deres kroppe har brug for et proteintilskud hvilket sker hver 4-5 dag, føle sig tiltrukket voldsomt af havet og deres havform. Når de kommer under vandet vil de, hvis der er gået for lang tid siden deres sidste 'tilskud', gå i den samme form for blodrus som hajer går i hvis de lugter blod i vandet. Rovvæsner vil angribe og spise andre væsner hvis muligt under vandet, selvom de godt kan bruge fisk istedet - dette smager dog på ingen måde ligeså godt som andet kød. På landjorden vil de ikke føle trang til at slå ihjel og spise andre, men derimod en trang til at komme i vandet, hvis de har brug for proteiner.
Rovvæsner kan nærmest smage blod i vandet, og deres smags- , lugte- og høresans under vandet er langt bedre end andre havvæsners sanser. På land vil de være på samme niveau som sirener og almindelige havvæsner.