Case 4: Dæmon

Dæmon.

Kære dagbog.
Endnu en mutantrace har vist mig sine sider, og ved denne ... Ja, den instinktive frygt jeg føler i denne skabnings nærvær giver mig intet andet valg end at kalde den 'dæmon'. Når jeg ser ind i dens øjne ... Dæmon er det eneste navn, der er passende! Optegnelserne omkring dæmonerne er stukket ind blandt siderne i min dagbog, til læsning for fremtidige generationer.
God læselyst, fremtidige læsere.
Doktor Garret Shane.

Historien.
Dæmonens gener kommer fra de mennesker der blev dette via genmanipulationen: Smukke, tapre, selvstændige. Dermed er dæmonen tit meget smukkere end mennesket, men det er fordi de har noget mystisk og spændende omkring dem, som som tiltrækker andre. De er meget modige i forhold til det gennemsnitlige menneske, og bakker sjældent ud hurtigt. Derudover oftest tænker de mest på sig selv og de folk de elsker, og de er bedre til at sætte sig selv i første række.
Dæmonernes gener ændrede sig faktisk rimeligvist ret meget ligesom englenes gjorde det. Mange af de samme faktorer var i spil, men fordi de gener der ændrede sig i deres krop var forskellige, så ændrede de sig i to forskellige retninger - nogle ville kalde det god og ond, nogen ville kalde det positivt eller negativt. Men det var ikke nogen af delene. De var helt simpelt forskellige, og havde forskellige værdier - ingen af dem var perfekte, og ingen af dem var dårlige.
Som englene, så blev dæmonernes røde blodlegemer bedre til at optage ilt, hvilket på sin vis havde de samme konsekvenser som englene mærkede. Der gik forholdsvist lang tid inden dæmonernes symptomer slog ind, men de kom dog nogle dage før englene, hvilket er grunden til at man siger at englene er dæmonernes modsætning, og ikke omvendt. Og da de slog ind voksede der ligeledes vinger ud mellem deres skulderblade. Disse lignede dog på ingen måde englenes.
Deres knogler gjorde nemlig intet tegn på at udhule sig, og blive lettere sådan at englevinger kunne bære dem. Dette betød at vingerne måtte være stærkere hvis de skulle kunne bære dæmonen, og de fik derfor indsat adskillige knogler i vingerne, hvor alle knoglerne var noget nær ubrydelige. Sener og muskler blev lagt omkring knoglerne, og derefter blev et tykt, hudlignende materiale spændt ud over. Dette gjorde vingerne overraskende stærke, og gjorde dem i stand til at bære dæmonerne selvom de ikke havde lette knogler. Og ligesom englene kunne de trække disse ud og ind af kroppen, således de ikke behøvede at være fremme tit.
Men dæmoner havde også et andet problem. Deres krop kunne ikke producere proteiner, og kunne ikke optage proteiner specielt godt. Derfor måtte de have proteiner fra kød. Dyrekød kunne til nødt fungere, men smagen af det virkede afskyelig på dæmonens tunge, så istedet rettede de deres syn imod menneskekød og lignende racer. Dæmonen var nu blevet et rovdyr, og kunne ikke overleve uden de nødvendige proteiner de indtog fra kød. Hjernen kompenserede for ubehaget ved at spise råt kød, ved at lade dopamin udløse i deres hjerne når de blev mætte af kødet. Dopamin giver en følelse af velbehag, ligesom stoffer gør det.
Ligesom englene ernæredes dæmoner også af følelser, og igen var teorien at det var noget mentalt der fik dæmonerne til at se sig selv som dårlige væsner, der skulle syntes disse følelser var gode, og derfor ernæredes de af dem. Dog har positive følelser ingen indvirkning på deres kroppe, og de har ikke brug for negative følelser for at overleve.

Skabelsen.
Til sin store lettelse opdagede Doktor Garret Shane at det var umuligt at blive forvandlet til en dæmon. Disse væsner skræmte ham fra vid og sans, så han havde det faktisk testet på grusom vis. Men forsøgspersonen havde bare mere ilt i systemet i en begrænset tidsperiode i stedet for at blive forvandlet til en dæmon, idet de røde blodlegemer ikke var dominante overfor andre blodlegemer, men derimod blev udskilt af kroppens immunsystemer, som en virus.
Men selvfølgelig kunne dæmoner alligevel godt formere sig - dette skete dog ved hjælp af fødsel. Et dæmonbarn blev født levende, og voksede i en dæmonmoders mave som et menneskebarn ville gøre det i et menneske. Dæmongenerne var dominerende, så hvis en person med dæmongenerne og en person uden dæmongenerne skulle have et barn, så ville barnet blive en dæmon med meget stor sandsynlighed. Derfor er der sjældent hybrider der har dæmongenerne.

Fakta(Opridset).

• Dæmoner er udødelige. Forskere mener at det er fordi deres iltoptag er større end englenes, og at overskuddet af ilt derfor går til at holde deres krop igang, men det vides ikke med sikkerhed.
  
  
• Dæmoner ses som smukke, selvom de faktisk ligner et normalt menneske(undtagelser ved bestemte racer). De ses alligevel som overnaturligt smukke, fordi de har et skær omkring dem der får dem til at virke mystiske og tiltrækkende, hvilket drager væsner ind imod dem.
  
  
• Dæmoner er stærkere end mennesker, fordi deres knogler er stærkere, samt deres iltoptag er som sagt større hvilket også hjælper kraftigt på det. De kan løfte mellem 150 og 250 kg uden at have trænet tidligere overhovedet. Hvis de træner nok, kan de komme helt op på at kunne løfte 500 kg, men så skal de træne utroligt meget.
  
  
• Dæmoner er en smule hurtigere end mennesker, men det er så lidt at det næsten er ubetydeligt. Dog er de mere udholdende, så de kan løbe længere end et gennemsnitligt menneske.
  
  
• Dæmoner kan blive skadet af hellige genstande og vievand. Hvorfor vides ikke med sikkerhed, men man mener at det ligesom ved vampyrerne er mentalt. De vil føle voldsom smerte, men der findes en teori om at kan afhjælpes med tiden. Teorien er dog ikke blevet bevist.
  
  
• Dæmoner er stærkest lige når de har spist, og vil blive svagere for hver dag der går efter dette. Når der er gået mere end fem dage uden at de har indtaget kød, vil de føle sig afkræftede og have utroligt ondt. De vil ikke kunne tænke klart, og i mange tilfælde går de amok og slår en stor gruppe ihjel hvis der er gået mere end en uge uden indtag af kød.
  
  
• Dæmoner kan blive slået ihjel af praktisk talt de samme ting som mennesker, selvom de er mere sejlivede. De skal miste langt mere blod end et menneske inden de dør fordi de har meget ilt deri.
  
  
• Dæmoner har stærkere sanser end mennesker, hvilket er tydeligst lige når de har spist.
  
  
• Dæmoner har ikke noget med kristendommen at gøre, selvom mange dæmoner tror det og opfører sig derefter. Derfor vil mange dæmoner også hade engle, og føle at det er deres natur at gøre det - selvom det faktisk ikke er det.
  

Racer.
Der findes to forskellige dæmonracer.

Bloddæmoner: Denne dæmon ernærer sig ikke blot med proteinerne fra kødet, men også fra nogle af de røde blodlegemer der er at finde i blodet fra væsnerne der bliver slået ihjel. Det er fordi at selvom de røde blodlegemer i dæmonens krop er bedre end menneskers, så bliver de også hurtigt udslidt. Derfor er den hele tiden nødt til at få nye blodlegemer ind i kroppen, der kan blive iltrige og dø ud.
Bloddæmoner er tit mere temperamentsfulde - hvorfor vides ikke med sikkerhed. En teori går ud på at det er fordi at de er opdraget til at være kolde og nådesløse i forhold til de andre dæmonracer, fordi de netop er nødt til ikke blot at spise kødet fra sine ofre, men også drikke deres blod - Og de har ikke samme fordele som vampyrerne har, med spidse tænder. Det skal i berøring med tungen.

Sjæledæmoner: Forskere har altid omhyggeligt forklaret at det ikke er bevist at mennesket har en sjæl der bor i dem. Det har sjæledæmonerne fået modbevist, idet sjæle fungerer som føde for dem. Der findes mange forskellige former for sjæledæmoner, idet de er forskelligt muteret til hvordan de skal få fat i denne sjæl. Nogle får disse sjæle ved at berøre intimt(Kaldet incubus for mandlige og succubus for kvindelige) mens andre helt voldeligt skærer det ud eller sprætter personen op(Kaldet djævle), da sjælen ikke er én ting der er i kroppen. Det er små bidder der sidder omkring de mest følsomme steder på kroppen og i de mest vitale organer, og indeholder en del af personen hvis sjæl det er.
Sjæledæmonerne kan suge sjælen ud af personer ved at lade sin egen sjæl(den der sidder de følsomme steder eller ved de vitale organer) berøre det sted hvor der er den tyndeste barriere mellem sjæl og hud - som de intime områder. Dette kan ske via. sex, kys eller lignende(Incubus/Succubus'er gør dette). Det kan også ske hvor sjælen bliver skåret ud af kroppen, og blodet så rører ved dæmonens sjæl, der så opsluger den(Djævle gør dette).
En dæmon kan godt opsluge en hel sjæl(altså alle de sjælestykker der er i en krop), men det er uhyre besværligt fordi der er så mange. Hvis alle sjælestykkerne bliver taget, dør personen der ikke længere har en sjæl - derimod dør man ikke at af få taget 5-6 af dem(Der er i alt 27 stykker).