Jeg har været fraværende som i har set i den besked Nille sendte ud, og det er fordi det .. ja, kort sagt har været de værste fire dage i mit liv. Men jeg er tilbage nu, og jeg er klar til at tage over igen, og derfor skal mutantracer, faceclaims, spørgsmål, blandingsracer, ris, ros og så videre sendes til mig igen - selvom spørgsmål, ris, ros og så videre selvfølgelig …
Det er dejligt at se der er kommet så mange til siden!
Men jeg laver denne nyhed af en vigtig grund.
Jeg kan ikke få fat i Echo, men bare rolig, der er sikkert ikke sket noget alvorligt. ^^
Jeg er i den tro at hun har fået konfiskeret sin mobil og sin computer. Hvad grunden kan være til det, er jeg ikke sikker på. Dog er jeg sikker på at hun snart kommer …
Her på siden har vi, som i nok har set, rang. Det er de små stjerner der over jeres billede. Når i har skrevet nok indlæg, så vil i gå op i rang. Her er hvor mange indlæg, i skal have skrevet for at komme op i rang:
Fulde navn : Ellie Halliwell Kropsalder : 22 Eksistens : 105 år Antal indlæg : 70 Reputation : 0 Points : 44 Join date : 15/07/13 Evne : Hun har flaske med vand, det vand kan når hun røre ved det hele andre, men det har ingen effekt på hende selv
Emne: Giv nutiden en chance (Shamus) Søn Jul 21, 2013 8:25 am
Tiid: 12:30 Vejr: solskin omgivelser: hende i et træ
Ellie smilede svagt, hun elskede denne lysning, det var skønt vejr og solen skinnede fra en skyfri himmel, hun var ved gøre sig til at rejse, denne lysning var hendes det var der hendes magiske vand fandtes, hun gik ud til den lille kilde, hun fyldte hendes flaske med vandet, hun boede i denne lysning når hun var i skoven, medmindre hun vandrede, hun lod en hånd svagt en glide gemmen håret. Mange ville nok spørge hvorfor hun ikke boede i nymfe stammen, men bryd sig ikke om større mængder og holdte sig for selv i denne lysning, der var ingen der kendte til, de eneste gange hun var nymfe stammen var vis det nødvendigt. Grunden til holdte sig for selv, var fordi hun for mange gange brændt sig på andre, hun mente ikke at hun god nok, det havde fået vide hele sit liv. Hun satte sig nær vandet. Dette vand talte til hende. Hun lagde sig på ryggen og hun smilede svagt og søvnigt og hun faldt til sidst i søvn, vandet begyndte løfte sig dannede en beskyttet cirkel. Ellie snorkede stykke tid inden vandet vækkede hende hun var ikke alene, hun satte sig op, hun var en smule forvirret, da var jo ingen der kendte til stedet, hun måtte gemme sig, tænk vis det var nogen der ville hende noget ondt. Hun kunne ikke forsvare sig, hun kunne mindst lappe vedkommende sammen, imens hun døde af blodmangel. Hun løb hen til træ adræt som kat, hun var dog ikke hurtig op træet, men nåede det inden vedkommen ville kunne se hende, hun så flasken med ligge der hvor hun sov, hun kunne bide tungen af sig vrede over at hun havde glemt sit vand, hun stirrede flasken hun håbende at vedkommende ikke ville finde den, men for den fremmede ville det ligne almindeligt vand. Ellie havde lovet sig selv, at hun ikke ville være en enspænder , det var dumt at holde sig fortiden, nu måtte hun give nu tiden chance, så den næste fremmede hun mødte ville hun være mere åben overfor, men sad hun dette træ prøvede på skjule sige. Hun var godt nok god til at mod sige sig selv.