fear the jungle //Cersei//

omgivelser: et kæmpe vandfald tæt ved nogen klipper, nogen træer ude i kanten.
vejre: dejlig sommer dag med masser af solskind, en let brise
tøj: et par revet lændeklæde
årstid: sommer

Fire stod tæt ved vandfaldet mens han bare nydt vejret og de lugte der var, han var ikke forvandlet til sit andet jeg. han sad på en sten med føderene nede i det okay køligevand, han havde lige gået flere km idag så han trængte til at slappe lidt af efter den lange rejse. han vidste ikke helt hvor han var han havde nemlig aldrig været i denne her del af junglen, han begyndte at nynne en eller anden melodi for ikke at kede sig han lagde sig afslappet tilbage mens han nydt vejret, junglen og bare at han ikke engang er død endnu. han så bare lidt mod træernes kroge mens han begyndte at føjte en smule han rejste sig op og begyndte at strække ud han gjorde sig nok bare klar til at rejse videre men han varmede lidt op til at starte med

Påklædning :: Heldragt plus et par støvler, af samme farve som dragten

Et håndligt udtrykke gled over hendes ansigt, da hun gik igennem skoven, hendes lange blonde hår var sat op. Dette var i sandhed hendes sande form, ikke som den sort håret kvinde, det var blot pigen hun havde besat, sød og ren som hun var, ikke ligefrem en hun normalt ville gå til, men desperate tider, krævede desværre desperate valg. Heldigt for hende og med hendes evne, kunne hun nemt visse sig i sin sande form og derved også kunne føle sig som sig selv, i stedet for at være den hor som denne Catelyn i sandhed var.
En nynnen i det fjerne, fik hende til at stoppe op, blot for at lytte i stilheden. Hvem mon det var som havde valgt at tage ud til et spring vand og rende rundt som en eller anden sang glad idiot. Hun trådte ud mellem træerne og fik hurtigt øje på ejeren, med armene over kors, gik hun mod ham med hoved på skrå

halvvejs gennem hans opvarmning kunne han lugte noget der kom tætter, han forvandlet sig hurtigt og med et sprang, sprang han over sit offerer med en knurend og med et vredt blik kigget han dybt inde i denne persons øjne. skulle han mon stole på denne tøs der havde kommet tæt på ham. hun lignede ikke nogen der kunne gøre skade på ham så han besluttede sig for at gå væk. han stod bare og betragtede hende og forvandlet sig tilbage han rejste sig og gik hen til denne person "undskyld men du har en stærk lugt" sagde han og ragte denne person sin hånd for at hjælpe hende op. "hvem er du og hvad vil du enlig her" sagde han med en nermest vred stemme, man kunne mærke at han var klar til at slårs om nødvendigt, hvis nu hun skulle gøre ham noget.

Hun hævede øjenbrynet da han med et blev til en eller anden forvokset kat og sprang på hende, hun lå stille og lagde armene over kors "er du færdig med at lege nu" spurte hun halvt hånligt og lagde koldt hoved på skrå. Hun rullede med øjnene og slog hans hånd væk da han rakte den mod hende. Hun rejste sig op i en flydende bevægelse og vrængede på næsen "ja søde du lugter sgu heller ikke af røde violer" sagde hun koldt. Hun tørrede jorden af sin dragt, strakte sig og sukkede. Hun gik ud mod vandet og så tilbage mod ham "jeg ser ikke der står noget skilt, der siger jeg skal fortælle dig hvem jeg er, men lad os bare sige jeg har brug for svømme lidt" sagde hun og begyndte at åbne op for korsettet i sin dragt. Cersei var kold og hånlig af natur, nok var hun sød når hun var i catelyns form, men først der, når hun var i sin egen, kom hendes indre kulde virkelig frem

han sukkede lidt "man kan aldrig vide hvad der ligger om hjørnet vel" sagde han mens han bare gabte af hende. han kedet sig lidt i hendes nærvær måske på grund af den kulde hun ud vidste. han grinte lidt inden i "af at lugte godt overlever jeg ikke af" sagde han mens han kiggede skævt på hende han gik hen til vandet og bare kigget på det han smilte lidt "men lad mig da stille dig et andet spørgsmål hvad er du" for tvivler på du er en af min slags, efter som han menes efter at der ikke var nogen der var kold i trekket. han kigget lidt på hende og studerede hendes trek. man kunne godt se at han undrede sig over hvad hun enlig var han havde ikke set nogen der ikke udvidste frygt, ja han var nærmest ikke vandt til en der bare kigget roligt på ham det irreterede ham faktisk lidt

Hun lod korsettet falde og vendte sig mod ham, alt i mens hun trak sine støvler af "nej det kan man vel ikke, men hvad ville jeg kunne gøre, en kvinde mod sådan en stor farlig mand" sagde hun sarkastisk, Hun lagde hoved på skrå og hev fletningen ud af sit hår, så det lange blonde hår hang ned af hendes skuldre, hun kørte hånden igennem det. Hun lynede sig dragt op og tog den af, så hun til sidst stod i en bikini. Hun blinkede drillende til ham, vendte sig om, men hun stoppede da han spurte hvad hun var "ja, det er jo et fantastisk spørgsmål" klukkede hun og trådte ud i vandet "tør du gå med, måske fortæller jeg dig det, hvis du gør" lokkede hun drillende og vendte sig mod ham

han grinte lidt af hende, han gik tætter på mens han så tøvende på vandet. han undret sig nok om han kunne bunde men han finder jo ikke ud af det hvis han ikke prøver. "det and på hvad du ser hvad der er farligt" sagde han med et smil på læben. han gik forsigtig i vandet mens han stadig var sikker på at kunne komme væk der fra omnødvendigt. han vidste jo godt at han ikke kunne klare sig i vandet hvis han skulle slårs mod hende. "hvad er du så, hvis du ville sige det" sagde han mens han tøvede lidt, han kunne godt mærke han kunne røre bunden men han tøvede lidt, nok på grund af hans andet jeg, hans katte trak med vand vidste sig frem, kunne man nok også godt se. "hvor kommer du så fra" spurgte han hende om, han prøvede at lære hende lidt bedre at kende hvis hun gav ham lov.

Hun hævede øjenbrynet, en enkel handling der alligevel var så provokerende som bare pokker "lad mig se, hvorfor skulle jeg fortælle dig hvad jeg anser som farligt, regel nummer et i overlevelse, aldrig fortæl en du ikke kender, din svagheder" pointerede hun og kort var hendes grønne øjne helt blå, men de blev hurtigt grønne igen og hun lod sit lange blonde hår blive vådt af vandet. Hans spørgsmål fik hende til at grine "hvis jeg skulle sige hvad jeg var, så vil jeg sige jeg er mig også alligevel ikke" sagde hun og fik det til at lyde som en gåde, en ting hun holdte af at gøre. Hun gik op og satte sig i vandkanten, lænede sig tilbage på albuerne, som hun lå der så hun sårbar ud, men en ting man skulle huske var, ikke skue en hund på hårene, selv den svageste kan være den stærkeste "jeg kommer fra min mors skød, ligesom alle andre" sagde hun og solede sig i solen stråler

han sukkede lidt og kom hurtitgt op af vandet "dine gåder er ubruglige" sagde han mens han rystede sig for at få vandet af, han kiggede lidt på hende mens han sukkede bare "du er umulig" sagde han men inderst inde havde hun ret hvorfor stole på nogen. det her er et sted hvor det gælder om at overleve, han satte sig nogen par meter væk fra hende og bare så op mod himmelen han kunne godt mærke at han havde meget at lære med forskellige raser men hendes gåde blev ved med at komme op i hans tanker "hun er hende også ikke alligevel" sagde han nærmest hviskende. han kiggede på hende "er du da død" sagde han med et undrende blik i øjnene, han vidste ikke helt hvad hun mente med den gåde hun havde sagt.