En misforstålse //Ellie//

Sted: Stranden
Omgivelser:Det er lunt på stranden, man kan se en støre flok måger, som kredser rundt, og en fisk som kæmper en desperart kamp for ikke at dø på sandet.

Tid: 21.34

Shaden var taget ned til stranden for at tænke, alt det nye som var sket her på det sidste i hans liv, alle de nye mennesker og ansigter han skulle lære uden ad, normalt holdt han sig alene og boede ude i skovene og på landet, og fødet fra uheldige forbi passerende.
Men nu var han flyttede til byen, det havde været en stor omvæltning for ham.
Shaden satte sig på en sten, som var i sandet tæt på vandet, den var ret stor.Han spejdet ud i mørket da han hørte en lyd, og længere fremme kunne han se en skikkelse komme tættere og tættere på, han kunne se på kropsbygningen det passede til en kvinde, en ung en.
Han rejste sig op, og trak forsigtigt sit sølv bånd op, smerten jog igennem ham, men den holdt ham os fra sulten.
Hun kom tættere på ham og han så hendes ansigt, hun så ganske smuk ud, og han smilede charmerende til ham og blev en smule pinlig over at han ikke havde pænt tøj på, kun en sort læder jakke og nogen lidt flåssede bukser, normalt ville han havde haft skjorte på, men ikke på stranden.
"Godaften" sagde han da hun var tæt nok på til at høre ham. 

Ellie havde ingen valgt at tilbringe sin fritid ved stranden, bølgerne skvulpede stille på bredden, hun havde ikke regnet med at møde nogen her på denne tid, men en smule nyskarrigt blev hun. Hun stoppede op og forblev skyggerne da hun så at han havde fået øje på hende. Hun var som regel også en enspænder og stolede ikke på sig selv hvad der angik andre, hun simpelthen brændt sig for meget i hendes liv. Hun anede ikke rigtigt hvordan skulle opføre sig, men hun gik til sidst helt over til ham. Hun stod og kiggede akavet på ham vidst ikke rigtigt havde hun skulle. Selvom det åbenlyst at sig hej forholdte sig tavs hun satte sig ved siden af og først da han sagde noget fik hun taget sig sammen ” hey” sagde hun uden kiggede hun var god disse situationer og det gjorde hun nervøs og lidt kejtet, men det var det gode ved livet var at man ikke ens, det ville blive for kedeligt. Hun smilede ganske kort inden vendte blik imod denne fremmede. Hun virkede interesseret, men hun ville ikke for påtrængende og derfor spurgte hun ikke omkring hvad der bragte ham her ud.

Ellie havde ingen valgt at tilbringe sin fritid ved stranden, bølgerne skvulpede stille på bredden, hun havde ikke regnet med at møde nogen her på denne tid, men en smule nyskarrigt blev hun. Hun stoppede op og forblev skyggerne da hun så at han havde fået øje på hende. Hun var som regel også en enspænder og stolede ikke på sig selv hvad der angik andre, hun simpelthen brændt sig for meget i hendes liv. Hun anede ikke rigtigt hvordan skulle opføre sig, men hun gik til sidst helt over til ham. Hun stod og kiggede akavet på ham vidst ikke rigtigt havde hun skulle. Selvom det åbenlyst at sig hej forholdte sig tavs hun satte sig ved siden af og først da han sagde noget fik hun taget sig sammen ” hey” sagde hun uden kiggede hun var god disse situationer og det gjorde hun nervøs og lidt kejtet, men det var det gode ved livet var at man ikke ens, det ville blive for kedeligt. Hun smilede ganske kort inden vendte blik imod denne fremmede. Hun virkede interesseret, men hun ville ikke for påtrængende og derfor spurgte hun ikke omkring hvad der bragte ham her ud.

Shaden sendte hende skjulte blikke, og brød tavsheden med "Mit navn er Shaden, hvad hedder du?" 
og rakte sin hånd ud til hende for at give hånd, hendes hånd var dejlig varm og han slap den og sagde så "hvad laver du enligt her nede på det her tidspunkt om aftnen?"
drejede hovede mod hende og smilede charmerende, et smil som for det meste sendte pigerne i drømmeverdenen.
*hun er en smule anderledes... men på den gode måde* tænkte han og samlede en lille sten op som lå på sandet, kastede den ud i havet så den lavede 7 smut.
Shaden havde aldrig kunne slå smut før han blev en vampyr, men det kunne han nu, uden rigtigt at skulle anstrenge sig for det.


// Er en smule kort, men det for at få lidt mere dialog ind//

// det er helt iorden som sagt har jeg ikke de stor krav//

Ellie tog hans og gav den ganske kort klem ” Ellie” svarede hun smilede forsigtigt ham, hun følte sig mere tryk ved ham, men stadig ikke sådan at hun ville springe i hans og hun rødmede ikke af hans charmende smil, men hun forstod godt at pigerne ville dåne vis han smilede til dem, for det var ikke noget grimt smil overhovedet, men hun rødmede ikke der skulle mere end et smil til for at få hende til at rødme, det var måske også fordi lignede en på 19, men det betød ikke at hun var 19. Hun følte sig alligevel smigret over at nogen kunne finde på at smile sådan til hende, hun lagde kort hovedet på skrå , mon han havde gættet at hun var en vandnymfe, men det var hun ikke sikker på at han havde, men det behøvede hun ikke at fortællle hvorfor skulle hun ” jeg nyder stilheden” svarede hun smilede ganske kort ” hvad med dig?” spurgte hun spørgende og hævede automatisk det ene øjnbryn.

"Jamen hvis du nyder stilheden... så forstyrre jeg dig jo, og det vil jeg ikke" svarede han ironisk.
Shaden kiggede ind i hendes øjne, de så en anelse trætte ud, som om hun havde oplevede en masse, men hun lignede en på 19? *Hun er ikke et menneske.. Måske en nymfe? Men jeg bliver nød til at vide mere før jeg kan være sikker* Tænkte han og smilede så igen til hende, lod en hånd køre op igennem hans hår.
"Bare så vi har det helt på det rene, så er jeg en vampyr.."
Han var ikke sikker på om hun havde gættede det, men han var alligevel os lidt ligeglad, han følte sig en smule mere afslappet i hendes selvskab, hans tanker om blod var der heller ikke, og han havde ikke sin sølvsnor fremme.

" det gør du det faktisk ret meget" sagde hun drillende og følte sig lettet over at han ikke var så farlig som hun troede, hun havde hørt så meget om disse vampyrer og deres skønhed som kunne logge hvem som helst i deres hule hånd. Hun vendte lagde sig på sandet imens fnisede en smule, hun følte sig som en forelsket skolepige i hans nærvær. Ikke at hun var forelsket i ham, men hun følte sig fjollet i hans som man ville vis man var forelsket " så du må heller gå" sagde hun grinede så meget at hun til sidst fik hikke. Hun betragtede ham da han sagde at han var en vampyr, hun gættet det efter håndtrykket. Hun løftede sig op på albuerne og med smil stak hun sin ene hånd frem imod ham imens støttede på den anden albue " Ellie den farlige vandnymfe" sagde hun, men faktisk var hun ikke farlig, hendes evnen var ingen gang en der kunne dræbe den var lige modsat. Hun kneb øjnene sammen for at understrege at hun farlig.

Shaden smilede og gav hende hånden " En vandnymfe jamen dog, det mig en ære at møde dig"
svarede han og grinede, han slap dog ikke hendes hånd men gik et skridt tættere på, han kunne se hun prøvede at se farlig ud, men det så mere komisk ud.
han ville skræmme hende en smule bare for sjovt, han gik et skridt tættere så de nu stod helt tæt, og lænede sig frem af og hviskede i hendes øre "Bare slap af og nyd det her" han lod sin mund gå tættere på hendes hals, han kunne mærke angsten brede sig i kroppen og lagde en hånd om hendes nakke og tvang hendes hals mere synlig og blottet, lod sin mund ramme den med gav den dog kun et kys, han smilede venligt og trak sig så tilbage og sagde "du ikke den eneste som er farlig, men det betyder ikke man går og dræber alt og alle" han havde dog stadig ikke slippet hendes hånd, da han nød det.

Ellie grinede lidt af sig selv inden hun blev trukket ind til ham hendes hjerne slog smule fra da han blottede hendes hals holdte hun næsten vejret i skræk over at han ville drikke hendes blod, det troede hun i hvert fald, hun begyndte blive lilla, men da han kyssede den åndede hun lettet op. Hun havde troet han ville noget helt andetog kom til se en smule mærkelig ud, hun betragtede ham blev nærmest pige sur, men det forsvandt hurtigt da hun fandt ud at faktisk havde kysset hende på halsen, hendes frie hånd røg automatisk der op. Hvad var det lige der skete,? Hun følte sig genert, men så huskede hun at han gjort hende bange, det skulle han få betalt, hun kiggede ned på deres hænder. Hun følte ikke at det var forkert, det føltes rart. Det lang tid siden hun havde givet sig selv lov til at flirte, så da han mindste ventede det. Kastede hun sig over ham væltede ham og sig selv ned i sandet, inden han nåede sætte sig op satte hun sig på hans mave, hun smilede og lagde hovedet på skrå ” det var ikke fair” sagde hun lavede trutmund som kun piger kunne gøre det når de ikke fik deres vilje. Hun kiggede ham i øjnene inden det slog hende. Hun blev siddende på hans mave, men fik et tænksomt udtryk, hun kunne ikke hvad nu vis hun igen blev smidt ud når han havde brugt hende hun rejste sig hurtigt op som var hun blevet brændt af at sidde på ham. Hun var ikke god nok, som hun altid gjorde når hun var trist gik hun ud satte sig i vandet, hun satte sig godt stykke ud. Hun blev altid beroliget af vandet, men hun var jo også en vandnymfe. Hun kunne og måtte ikke blive brændt igen. Det gjorde for ondt inde i hendes hjerte og hun var ikke sikker på at det de havde gang i var godt. Nogen ville komme til skade og det kunne hun ikke klare. Hun havde været i gemmen nok. Det havde gjort at mistet tilliden til dømmekraft.

Shaden blev skubbet omkuld, og havnede i vandet, det var en smule lunt og han nød det selvom han tænkte på sit tøj, hun sad på hans mave hvilket han nød ret meget, hun var virkelig smuk ingen tvivl om det 
"Nej men jeg blev nød til at vise dig hvilken risiko du løber ved at være sammen med mig" svarede han, der gik lidt også kastede hun sig nærmest væk som om
hun havde brændt sig "hvad sker der? er det begrund af mig? jeg kan godt forstå du bange.. men jeg gør dig intet.. det svært ikke at holde af dig"
sagde han og satte sig ud til hende i vandet, og hviskede så i hendes øre for at berolige hende
"Det ikke mange som har fået mig til at ligge sådan, og da slet ikke i vand... du er noget specielt.. det er alle, men jeg tror slet ikke det fordi du bange vel?"
han lagde en hånd på hende ryg og nussede forsigtigt

Ellie lod som hun set ham i stykke tid, men så vendte sit blik imod ham og rystede på hovedet han var ikke skylden, men mere dem præget hendes liv dårlig retning, imens kiggede på ham hendes blik var trist, men hun kunne lige så godt komme igang. Hun begyndte fortælle ham om hendes barndom om hvordan alt i starten var fryd gammen i hendes familie, men som hun blev ældre gik det hele i stykker og hendes far forsvandt, hendes mor smed hende ud af med den bedsked om hun ikke skulle komme igen, men en af de andre vandnymfe familie tog hende til sig. Hun fortalte ham også om hendes forhold til engel som hun var forelsket, men han var ikke forelsket og han skred fra hende og barnet. Hun vat pyhske ødelagt. Derfor måtte hun også opgive sit hvilket var noget af det sværeste i hele hendes liv. Hun stolende ikke på sig selv. Hun var hende i sit hoved ikke god nok til andre, hun stivende en smule da han sagde hun var speciel, for det følte hun sig ikke " jeg er ikke god nok, det er min skyld min far skred fra mig og min mor, det var også fordi jeg ikke var god nok at han skred" sagde hun, men hun puttede sig alligevel ind til ham. Han var den første hun fortalt det til og han var ikke forsvundet og han virkede som en hun kunne stole på og det rart, en lyst til kysse hans læber voksede i hende, men hun tøvede en smule inden hun igen kiggede op på ham, kunne han måske være den hun manglede den ven som hun kunne stole på.