Hvordan jeg blev forført

Sted: The new night Cafee 
Tid: 22.21
Omgivelser: Der er begyndt at tynde ud i folk i gå gaden, da solen er gået ned, folk er en smule nervøse og skynder sig at lave deres indkøb.
Inde på cafeen er der heller ikke meget aktivitet, da den er kun få dage gammel:
Shaden sad med en avis i hånden, og læste inde på sit værelse, han faldt over et lille opslag om en ny cafee der lige havde åbnede.
Shaden tænkte sig lidt om før han besluttede sig for at ville tage der ned, han blev nød til at møde andre personer, og blive mere social. Han gik i bad, og iført et håndklæde om livet, stillede han sig foran spejlede og begyndte at ordne sit hår, fandt en parfume som han kun normalt brugte når han var på jagt, da den var meget forførende i sin duft.
Hans påklædning, blev en kort ærmet skjorte og et par shorts, ganske normalt, og en lille rose som han lagde i sin skjorte lommen, rosen var speciel og indeholdte hans parfumes forførende duft.
han tog nogen solbriller på og gik så udenfor, efter 10 minnuters gang var han fremme ved Cafeen, den så en smule død ud, men han gik alligevel der ind, han bestilte en kop blod kaffe og satte sig for sig selv, ved et bord bagerst cafeen. Da der var gået lidt tid så han en ung kvinde komme ind, hun så virkelig godt ud, og han fik øjenkontakt med hende.

Lyra havde hørt alt for meget om en eller anden cafe, der skulle åbne snart de sidste par dage. Hun plejede ikke at være typen, som omgav sig med levererangs væsner, men hvem ved, måske kunne nogle af de små let manipulerede hjerner være hende til nytte, blev hun enig med sig selv om, imens hun stod foran det gigantiske guldindrammede spejl i hendes viktorianskinspirerede villa. Hun lod langsomt den absurd dyre forgyldte hårbørste løbe igennem sit lange mørke hår og beklagede i tankerne, at hun ikke havde en stuepige til at gøre det for sig. Hun blev færdig og satte den røde blomst i sit hår. Den stod næsten perfekt til hendes rubinrøde øjne. Hun så ned ad sig selv og smilede køligt. Hun var smuk, det vidste hun, hun var langt smukkere, end noget menneske nogensinde kunne gøre sig håb om at blive. Hendes lange sorte kjole sad perfekt på hende og slæbte hen ad jorden på en pæ måde, når hun gik. Kort lukkede hun øjnene, hvorefter hun hun vendte sig væk fra spejlet og gik ud af hoveddøren.
Med en gangart som kun en med utrolige mængder af selvsikkerhed kunne få til at fungere, begav hun sig mod cafeen.
Der var ret dødt, men hun lagde hurtigt mærke til en dreng, eller han lignede en dreng på hendes egen alder. 
Der var noget ved ham, noget hun kunne bruge.
Med smidige kattebevægelser gik hun over, trak en stol ud ved hans bord og satte sig fuldstændig uanfægtet ned, at imens  hun smilede sit mest overnaturlig perfekte smil.

Shaden så hvordan hun kom nærmere i mod ham, og begyndte at blive en smule nervøs, der var nemlig noget ved hende, hele den måde hun gik og så på, var dominerende, da hun satte sig ned foran ham, smilede han til hende, hun smilede tilbage, hun havde perfekte tænder, hvilket var noget som tændte ham.
Shaden var meget renlig og hvis folk er uhygiejniske, var det et stort Turn off.
"God aften" lod han sig selv sige, og sørgede for at rette sig en smule op og holde øjenkontakt med hende "Jeg hedder Shaden, hvad dit navn?"
han lagde hånden om sin kop, og kørte den op til munden og tog en tår, det smagte udmærket, men han havde dog fået noget meget bedre.
*Hvad mon en som hende laver på denne lille cafe her?* kunne han ikke lade hver med at tænke.
han kiggede på hendes blomst i håret og tænkte *vi matcher* 

"Mit navn er Lyra Phantomhive," sagde hun med en stemmeføring, som indikerede, at nu kunne han godt kaste sig ned på knæ og begynde at tilbede, den jord hun betrådte. Der var noget ved ham, noget Lyra vidste, at hun ville kunne bruge. Hun var klar over, at han ikke var menneskelig, det strålede ud af ham. Menneskerne var selvfølgelig for dumme til at se dette. Lyra var ret sikker på, at man ville kunne sætte et blinkende neonskilt med påskriften vampyr op over hendes hovedet, og de folk hun spillede violin for ville stadig ikke lægge mærke til noget. Hun smilede et køligt, men forførende smil og sænkkede så stemmen så den (selvfølgelig) menneskelige cafeejer ikke ville kunne høre dem og sagde så i et toneleje, der nok var en smule ildevarslende "Du er ikke et menneske,"

Shaden lænede sig os stille og roligt ind, da hun hjorde det, og svarede så "nej og det er du heller ikke søde ven"
svarede han, der var noget over hende som fik ham i et lidt drillende humør, han viste hun ikke var vant til at blive snakket sådan til, og han nød en smule den følelse det gav.
Shaden kiggede over på den ene servitrice som lige nu lod som om hun læste i et blad men enligt sad og kiggede på dem, og sagde så "undskyld men jeg har lige brug for din hjælp et øjeblik".
Servitricen rødmede og kom ned, med en lille notes bog og svarede "hvad skal jeg hjælpe med?"
Shaden kiggede overfor ham med et drilsk smil og sagde "hvordan syntes du jeg ser ud?"
Den unge servitrice blev nu knaldrød i ansiget og man kunne se hvor usikker hun var og svarede "du ser... godt ud.. men jeg forstår ikke" mere noget hun ikke at sige før Shaden stoppede hende og sagde "tak jeg behøver ikke mere... bare gå over og læs i dit magazin"
hun gjorde som han sagde og han kiggede på Lyra "Hun kunne komme på min middag i aften" og grinede så, sådan at man rigtigt kunne se hans hjørnetænder.

Et glimt af forstårelse oplyste Lyras øjne, og hun smilede på en nærmest sejrssikker måde, så hendes hjørnetænder kom til syne. *Jeg vidste, at jeg kunne bruge ham til noget,* tænkte hun. Hun tog aldrig fejl, det var hun sikker på. Hendes smil blev lidt mere normalt. "Jeg kan lide, måden du tænker på," hviskede hun til kommentaren om sevitricen. Hun lo en latter, som alle villle finde chamerende, der var næsten ingen, der lagde mærke til den snert af sindssyge, der var skjult i den. Det havde hun det også fint med. "Det er også længe siden, jeg har fået blod," sagde hun stadig hviskende.

Shaden smilede til hende, og nød hendes latter men der var noget over den, et eller andet. 
Han kunne ikke helt sætte finger på hvad det var, men det var nok ikke helt godt "Jamen så lad os dele hende" svarede han men da han lænede sig ind for at hviske det, kom han lidt for langt og deres næser mødtes, det føltes koldt men dejligt og han fik sommerfugle i maven, det var ikke noget han fik tit.
"Har du et arbejdet?" spurgte han så situationen ikke blev helt for intens.
Han drak en tår til og kiggede så over på servitricen, hun stod igen og lurede, han brød sig ikke helt om folk som bare kiggede og gjorde ingen ting, hun så en anelse misundelig ud.

Lyra smilede og ignorerede fuldstændig, hvor tæt de pludselig var på hinanden. Hun skævede til servitricen, der havde et meget misundeligt udtryk i øjnene, hvorefter hun vendte sin opmærksom hed tilbage mod Shaden. "Lyder godt," sagde hun og smilede stadig perfekt, men nu med et en smule morderrisk udtryk i de store dukkeagtige øjne. "Men jeg spider altså ikke i baggårde og gyder, det er under min værdighed," påpegede hun. Han troede sikkert helller ikke det om hende, det strålede ud af hende, at hun var en overklasseperson. "Og ja jeg arbejder, jeg spiller violin, det er dog kun indtil, jeg indtager min retmæssige plads andetsteds," sagde hun stadig hviskende.

Shaden blev en smule fornærmet da hun hentydet til at hans planer var at drikke hende i en baggård men svarede så "har du et sted? vi evt kunne gøre det?"
han kiggede ind i hendes øjne og så meget kort og hurtigt, et lille strejf af sindsyge, men han måtte havde set syner, hun så ikke særlig sindssyg ud.
"hvor er din retmæsige plads om jeg må spørge?" spurgte han igen oprigtigt nysgerrigt.
han drak den sidste tår af sin blod kaffe og vendte blikket mod servitricen, hun lignede en med blod type C, det var ikke hans ynglings men det kunne gå, han kunne nemlig allerede mærke hvordan trangen blev støre og støre.
Han lod sin hånd køre gennem sit hår og rettede en smule på det, hans charmerende smil havde ikke virkede tidligere så enten var hun en meget gammel vampyr, eller os var hun meget selvsikker, og tænkte mest på sig selv, han hældte lidt til begge dele.

Hun smilede "Jamen, det er da meningen, at jeg skal være dronning, jeg venter bare på, at folk indser det," sagde hun gravalvorligt. "Hmmm der er min villa selvfølgelig, men det ville måske blive et problem at slæbe hende med til upperkvarter," sagde hun som svar på hans første spørgsmål og gjorde et diskret kast med hovedet i retning af servitricen.. "Men altså de flest er nok optaget af fester lige nu, så der vil nok ikke være nogen, der lægger mærke til os,"  hun holdt en kort pause. "Og, hvis der er...slagter vi bare dem også," fortsatte hun med et uskyldigt smil, der slet ikke passede til det hun sagde eller udtrykket i hendes øjne. "Mennesker lægger stort set aldrig mærke til noget, og de der gør vil som ofte fortryde det i hvert fald, hvis det har noget med mig at gære," sagde hun. Servitricen stirrede stadig på dem og havde ingen ide om, hvad de snakkede om, men der var noget over dem der gjorde hende en smule nervøs.

"Droning? kræver det ikke at man er kongelig?" spurgte han en smule drillende, "og jeg tror godt at jeg med en smule overtaleslse kan få hende med der op.."
Shaden kiggede en smule på hende og tænkte så *Hun må virkelig være sindsyg.. men hvem har ikke et eller andet*
han kiggede igen over på servitricen og smilede hans mest charmerende smil, og hun rødmede så meget så hun næsten lignede en tomat "nej mennesker er ikke ligefrem dem som ligger mærke til mest... men de er jo os bare føde"
han smilede og spurgte så "gør vi det så eller?"

Lyra nikkede kort og smilede, hvorefter hun lagde sin slanke hånd henover hans egen, der lå på bordpladen. "Ja," hviskede hun og så kort på servitricen. "Der er alligevel ingen, der vil savne hende, så jeg kan ikke se problemet," fortsatte hun køligt. Hun undlod fuldstændig at tænke på, at hun måske havde familie. Lyra hadede det ord. Familie...Det ene lille uskyldige ord bragte hende i kontakt med hendes fortid og hendes mere menneskelige side, og hun kunne ikke lide det. Der var for mange minder forbundet med det...for meget smerte, som hun ønskede at glemme. Et kort øjeblik sad hun fuldstændig stille og ænsede ikke sine omgivelser, hvorefter hun med en pludselig bevægelse skubbede stolen ud og elegant rejste sig op. "Kommer du med?" spurgte hun nærmest kommanderende.

Shaden mærkede den kolde hånd mod hans hud, og var ikke helt sikker på hvor meget han enligt nød det, ingen tvivl, hun var helt sikkert en man helst ønskede på sin side, og ikke som en fjende.
"Udemærket så gør vi det" svarede han og rejste sig sammen med hende, men da han hørte hendes komanderene tonefald i at han skulle komme med fik det ham alligevel til at tænke *Jeg parrer ikke odre, jeg er heller ingen stilkerendt dreng eller livgard, eller tjenner, eller hvad hun nu ser mig som...Men jeg bliver nød til at spilde lidt mere med*
"ja jeg kommer nu" sagde han lavmælt og fulgte med hende op til disken og mumlede så til Lyra "lad mig ordne det her, hun skal nok følge med frivilligt"
Shaden henvendte sig til servitricen og sagde "Jeg kan alså virkelig godt lide den bluse der, den matcher virkelig godt til dine smukke blå øjne" Shaden lænede sig ind over og smilede mere til hende, og med forførske og næsten hypnotiske øjne hviskede han til hende "Hvad med du tager med os hjem, jeg ville elske at lære dig bedre at kende" Hun kiggede på dem og efter kort tid svarede hun "Udemærket hvor skal vi hen?"
Shaden grinede en smule.

Lyra smilede af menneskepigens dumhed, hvor dum havde man lov til at være altså. "Vi skal den her vej," sagde hun stadig smilende, men denne gang et mere uskyldigt smil. Sådan et, man nok ville synes var nuttet, hvis man ikke kendte hende særlig godt. Nogle få mennesker på gågaden vendte sig mod dem og kiggede undrende. Hvad skal Lyra med de to, syntes deres øjne at spørger, men hun ignorerede dem bare, de mennesker betød ikke noget.
De kom til upperkvarter, og hun kunne ikke lade være med at lægge mærke til pigens nærmest fortrylllede blik. Hun havde det samme lys i øjnene som et barn juleaften. Hun fulgte de to til sin villa låste døren op og trådte ind. "Nå,men så velkommen," sagde hun og slog ud med armene.