Jeg har været fraværende som i har set i den besked Nille sendte ud, og det er fordi det .. ja, kort sagt har været de værste fire dage i mit liv. Men jeg er tilbage nu, og jeg er klar til at tage over igen, og derfor skal mutantracer, faceclaims, spørgsmål, blandingsracer, ris, ros og så videre sendes til mig igen - selvom spørgsmål, ris, ros og så videre selvfølgelig …
Det er dejligt at se der er kommet så mange til siden!
Men jeg laver denne nyhed af en vigtig grund.
Jeg kan ikke få fat i Echo, men bare rolig, der er sikkert ikke sket noget alvorligt. ^^
Jeg er i den tro at hun har fået konfiskeret sin mobil og sin computer. Hvad grunden kan være til det, er jeg ikke sikker på. Dog er jeg sikker på at hun snart kommer …
Her på siden har vi, som i nok har set, rang. Det er de små stjerner der over jeres billede. Når i har skrevet nok indlæg, så vil i gå op i rang. Her er hvor mange indlæg, i skal have skrevet for at komme op i rang:
Specialtitel : One of the First Ten Fulde navn : Hayden Leslie Johnson Kropsalder : 19 Eksistens : 19 Antal indlæg : 20 Reputation : 0 Points : 14 Age : 28 Join date : 15/07/13 Evne : ingen
Emne: I´m not afraid! ~Sean Man Jul 15, 2013 4:38 am
Tid: 07:25 Sted: Skoven Vejr: Blid blæst, koldt og skyfrit Omgivelser: Solopgang, en fredelig morgen Årstid: Sommer Påklædning:
Hayden var goed ind mellem træerne ved skovens begyndelse. Hun var tidlig på den og eftersom det jo var weekend, skulle hun ikke nå noget. Der var som sådan ingen grund til at hun var stået så tidligt op, men hun havde ikke kunnet sove og havde tilsidst stået op og efter at have gået lidt rundt derhjemme, var hun endt med at gå sig en tur. Selvom hun viste at der ville være Dæmoner her ud og at dette sted er meget mørkt og dyster ville hun gå en tur hun var ikke bange få noget eller nogen.Der var helle tiden en frisk prise men det var nok også fordi det var så tidligt.I mellem træerne var vinden dog ikke særlig mærkbar og den friske kulde bed hende i kinderne. Hendes hænder befandt sig i jakkelommen. Solen var på vej op, og de eneste skyer som fandtes på himlen var så tynde at de kunne ses igennem. Det var en dejlig sommermorgen, selvom kulden var vinteren endnu ikke havde sluppet sit tag. Den gyldne røde sol kastede lys ud for at fjerne mørket som havde hvilet over skoven hele natten.Hayden fyldte sine lunger med den kolde luft, mens hun langsomt gik vidrer.
Sean Nybegynder
Specialtitel : One of the First Ten Fulde navn : Sean Cian McCormac Kropsalder : 23 Eksistens : 173 år Antal indlæg : 63 Reputation : 0 Points : 47 Age : 28 Join date : 15/07/13 Evne : Tankekontrol. Kan sætter billeder, tanker eller andre følelser ind i folk. Jo stærkere personen er psykisk, jo bedre kan de modstå det og jo mere af sin egen energi skal han bruge for at det virker.
Emne: Sv: I´m not afraid! ~Sean Tirs Jul 16, 2013 5:11 am
Han boede faktisk i byen. Han gemte sig i byen og prøvede at overleve dagene, uden at vide hvad han egentlig ventede på eller ville med sit liv. Efter han havde forandret sig, efter han var blevet umenneskelig, havde folk hadet ham og han var rejst hjemmefra. livet i byen var svært for ham, han turde ikke gøre opmærksom på sig selv og havde aldrig fået fuldendt sin uddannelse. Faktisk viste han ikke rigtig hvad han skulle bruge sit liv til. I stedet rejste han lidt frem og tilbage med andre dæmoner. Det var rart at bruge sig energi sammen med andre dæmoner, for at holde den skjulte lejr i live. Klædt i en let slidt, sort T-shirt, nogle slidte jeans, kondisko og med to læderarmbånd om den ene håndled. En lille tatovering med nogle små tal på den ene underarm, det mørke hår der strittede let til alle sider og de grå øjne. Dette var Sean, som i øjeblikket brugte tid på at finde træ med to andre dæmoner. Til bålene om aftenen, så de kunne holde varmen. Til forskel fra livet i byen, var dette rart. Han snakkede og nød tiden med de andre dæmoner, de var ens og kendte alle til at være jaget eller hadet, for noget ingen af dem kunne gøre for. Selvfølgelig var der nogen af dem der var overbeviste om at det var fedt af være dæmon, at man skulle være stolt af det. De samme der opførte sig ondt over for alle og andre, bare for at give folk en grund til at hade dem. Han samlede et stort stykke op, uden synderlig problemer, selv om det ville være et stykke der ville være for tungt til et almindeligt menneske. han smed det over på den vogn de havde med, som efterhånden var fuld af træ. Endelig besluttede de for at gå tilbage til lejren. De to andre gik først, med vognen, Sean gik bag dem. Han faldt lidt bagud, da han pludselig hørte en lyd. Han stoppede op og lod de andre gå videre. En af dem opdagede han ikke var med og stoppede selv op, kiggede sig omkring, og så så på Sean igen. "Hvad nu?" "Bare fortsæt, jeg kommer om lidt" han smilte ubekymret og vinkede kort til dem, som tegn til alt var i orden og de bare kunne gå hjem. Hvad de så gjorde. Vognen knagede svagt da den satte i bevægelse igen. Luften var frisk og kølig, da han gik mod den vej, hvor han havde hørt lyden. En vildfaren vampyr måske? Nej, deres lejr lå på den anden side af deres. Han gik, til hen så en skikkelse der gik mellem træerne. Han stoppede op og studerede let skikkelsen, som hun gik der...hvad lavede hun her? Viste hun ikke hvor farligt det var? Hun kunne selvfølgelig være en dæmon eller vampyr, som prøvede at finde sin lejr, selv om de fleste nok ville følges med nogen der kendte vejen. Måske havde hun ikke haft den mulighed? Det endte med han trådte frem foran ham. Han stod med rank ryg og prøvede at virke lidt mere truende end han egentlig var. "Faret vildt eller bare ude og strække benene?"
Man Jul 22, 2013 4:13 am af 
Emne: I´m not afraid! ~Sean 
