Jeg har været fraværende som i har set i den besked Nille sendte ud, og det er fordi det .. ja, kort sagt har været de værste fire dage i mit liv. Men jeg er tilbage nu, og jeg er klar til at tage over igen, og derfor skal mutantracer, faceclaims, spørgsmål, blandingsracer, ris, ros og så videre sendes til mig igen - selvom spørgsmål, ris, ros og så videre selvfølgelig …
Det er dejligt at se der er kommet så mange til siden!
Men jeg laver denne nyhed af en vigtig grund.
Jeg kan ikke få fat i Echo, men bare rolig, der er sikkert ikke sket noget alvorligt. ^^
Jeg er i den tro at hun har fået konfiskeret sin mobil og sin computer. Hvad grunden kan være til det, er jeg ikke sikker på. Dog er jeg sikker på at hun snart kommer …
Her på siden har vi, som i nok har set, rang. Det er de små stjerner der over jeres billede. Når i har skrevet nok indlæg, så vil i gå op i rang. Her er hvor mange indlæg, i skal have skrevet for at komme op i rang:
Specialtitel : One of the First Ten - Administrator. Fulde navn : Echo. Kropsalder : 23 år Eksistens : Ukendt. Antal indlæg : 135 Reputation : 0 Points : 182 Age : 27 Join date : 11/02/13 Evne : Immune soul, who never forgets.
Emne: Eksisterende væsner Lør Jul 13, 2013 6:09 am
Eksisterende væsner
OBS! Dette er langt fra alle væsner der findes, dette er blot et lille udvalg. Opfind gerne jeres egne væsner i spillet, og skriv gerne hvis i vil have dem skrevet herind. Dette er altid mere end velkomment.
Tryk på væsnet, hvis i ønsker at læse om dette.
Slagtere:
Slagtere ligner egentligt mennesker, og kan være alle køn og alle aldre. De kravler dog på alle fire, i stillingen der ses på billedet overfor, og kan kravle lodret, vandret og på hovedet. De løber utroligt hurtigt, og har kun ét formål i livet - at slå alt og alle ihjel. Deres yndlingsmåde at slå ihjel på er at bide hovedet af, eller rive lemmerne af ofret. Slagtere er ikke særligt kloge, og selv den mest banale taktik kan overvinde en af dem. De er ligeledes ikke svære at slå ihjel, idet de kan slås ihjel af det fuldstændigt samme som et menneske, og sjældent forsøger at undvige en kniv hvis den bliver stukket ud efter dem, eller viger væk fra en pistol. De har ingen tanker i hovedet, ud over "riv, flå, slå ihjel". De vil intet andet end slå ihjel, uden tanke for noget andet. Dog kan de godt være besværlige bæster at udrydde, fordi det næsten er en umulighed at se én kravle alene. De kommer altid i flokke, der varierer i størrelser fra 10-20 stykker, til op til flere hundrede der kan komme i samme flok og angribe uden tanke for andet. De lever alle steder, og yngler utroligt hurtigt, og findes derfor i et enormt stort antal. Man skal dog kun frygte dem grundet antallet, idet de er utroligt nemme at slå ihjel.
Kryptilvæsner:
Kryptilvæsner er i virkeligheden muterede krybdyr. De er gennemsnitligt samme højde som mennesker, men er set i en højde helt op til 3 meter. De er koldblodige, og ses derfor tit ude i solen og liggende varme steder. Dog er de meget aggresive, og hvis man forskrækker dem eller tirrer dem, så kan man være sikker på at blive angrebet. De ses sjældent i flokke, men det sker at der er hele kolonier af disse, hvilket er et skræmmende syn, idet de er dygtige dræbere. Dog er de blinde, men har en fantastisk lugtesans, der gør at hvis du står i en vind der blæser i deres retning op til en hel kilometer væk, så kan de lugte dig. Derudover er deres høresans også langt bedre end et menneskes, så de er utroligt gode jagtdyr. De er utroligt hurtige og ret stærke, men det kan i mange tilfælde være en fordel at de ikke kan se, idet man i såfald kan overmande dem. Derudover er de utroligt dårlige til at angribe flere flokke, idet de så udvælger sig ét individ at angribe, og syntes kun at fokusere på at dræbe dette ene individ. Hvis andre angriber slår den disse ihjel for at forhindre dens mål, men vil lade disse være, hvis de ikke angriber. De kan nemt slås ihjel ved at gennembore deres hjerte(sidder i punktet mellem ribbene og mellemgulvet), gennembore hjernen eller separere hoved fra krop. Derudover forbløder de også overraskende hurtigt, men er ellers ret sejlivede.
Organsluger:
En organsluger er en den muterede form for myrersluger. Den suger dog organer ud af væsner i stedet for myrer ud af myretuer, og har derfor fået sit navn. Den har ingen øjne, men har utroligt lange kløer, og har et utal af pigge den kan få til at dække kroppen, som var den et kæmpe, dødbringende pindsvin. Organslugeren er utroligt stærk, men ikke så klog. De færdes i flokke på 3-4 sammen, og skal spise hele tiden. De spiser dyreorganer såvel som menneske- eller andre organer, og er rimeligt sejlivede, idet deres hud næsten er en skal der dog sagtens kan brydes, dog skal der mere end ét hug med en kniv til, før de faktisk bliver slået ihjel af dette. Derudover er det næsten umuligt at få dem til at forbløde, medmindre de har fået 20-30 stik, idet de er dækket af muskler. Dette betyder også at de er utroligt stærke, men knapt så hurtige, selvom deres ben er kraftige og har styrken til en utrolig hastighed. De har et blødt punkt på maven, ved kønsorganerne og ved halsen.
Ligsværmer:
En ligsværmer er muteringen af en natsværmer, der fik træk fra bl.a. en grib, idet den spiser lig. Den spiser udelukkende kadavere, og er derfor ikke en trussel i forhold til at blive angrebet. De er ingen trussel medmindre man forsøger at tage deres mad, idet de så kan blive aggresive og angribe, men hvis man ikke gør dem noget, så passer de sig selv. Dog er de alligevel farlige, for når de skal lette fra jorden og op i luften, så skyder de luft ud af to beholdere i deres bryst, der skaber kraftige vinde, og alt efter størrelsen på ligsværmeren(de største kan blive flere meter), så kan de kraftigste af disse vinde, slynge en person flere hundrede meter igennem luften. De svæver i luften, men skal have opdrift for ca. hver 200'ende meter de flyver, og derfor vil de igen skabe en kraftig vind. Derfor ønsker ingen at være nær dem når de flyver, selvom de som sådan ikke er farlige at være nær.
Undervandsvæsen:
Undervandsvæsner lever, som navnet siger, under vandet. De varierer kraftigt i størrelse, men har alle det tilfælles, at de har en tyk grønlig, slimet pels der dækker dem, der i uhyggelig grad ligner tang. Dette gør at mange væsner ikke ser det som skræmmende at gå ud i den sø eller mose denne opholder sig i, og kan derefter blive trukket ned i dybet og druknet. De har ofte adskillige lig i deres 'huler', som de binder fast med undervandsplanter. Her lader de dem ligge i nogle uger før de spiser dem, hvilket kan være et utroligt makabert syn, hvis man ved et uheld forvilder sig ind i et undervandsvæsens hule. Dog overlever man sjældent et besøg i et undervandsvæsens hule.
Kæmpe edderkopper:
Kæmpe edderkoppen, er helt simpelt en edderkop der er tre meter høj, og har ben der kan være op til 7 meter lange. Den lever i områder hvor den kan lave sit spind - der kan være strakt over en radius på flere kilometer - hvilket den kan over det hele. Sommetider kan man træde ind i en skov, og pludseligt er man klistret fast til flere centimeter tykt edderkoppespind. Det samme kan ske i en grotte eller i klipperne, eller sågar kan sker det at man træder ned i en vandedderkops spind, i vandet. Der er lige så mange kæmpe edderkopsracer, som der er af normale edderkopsracer. Endda de samme, selvom der på enkelte er muteret således at der, som på billedet over, er pigge enkelte steder, eller ekstra giftdepoter eller lignende. Kæmpe edderkopper spiser på samme måder som normale edderkopper, og der behøves derfor ingen videre forklaring der.
Shadowmom:
Shadowmom er et væsen, der lever i skabe, på lofte, i grotter og under sengen, og lignende mørke steder. Den elsker fugt og mørke, og lys er faktisk direkte skadeligt for den. Den er udødelig og kan ikke slås ihjel af våben, men hvis den er udsat for skarpt lys i flere minutter, så vil den syde, boble og opløses. Den er bange for alle former for lys, jo større des bedre. Shadowmom har fået sit navn, fordi den kan skabe skygger. Den kan tage noget af mørket, og skabe en skygge der får sit eget liv. Den går ind og manipulerer alle tilstedeværende psykisk, således at de ser skygger der bevæger sig, hvisker og trækker sig ud fra væggene som mørke, slimede væsner. Psykisk kan den endda manipulere så kraftigt, at en person tror den bliver kvalt eller på anden vis slået ihjel af en levende skygge, og kan på den måde slå en ihjel. Derefter trækker den personen tilbage til sit mørke, fugtige hjem og æder denne. Folk der er immune over for psykiske magier, er også immune overfor dette.