theese fancy places are so boring what do you say should we spice things up //Lyra//

S: en snobbet fest i upperkvarteret af Salutem
T: 15.00
O: en masse mennesker i fint tøj
V: regn
P: et jakkesæt i sort og en rød skjorte

Kenshi havde fået et tip om en ung rigmands søn der gik meget op i fester på hver dag. Kenshi så en muligheden og tog den om han plejede. han stod i sin lejlighed og tog et jakkesæt på over en rød skjorte. han tog to pistoler fra sit køkkenbord og satte dem i skulderholdere som lå gemt under hans jakke sæt. han tog en dyb indånding "så går det løs igen" han åbnede døren og lukkede den efter sig, der lød en række en masse lyde af mekanismer da den blev låst og forseglet bag en 10 cm tyk stål dør.

han gik mod det store hus hvor der blev holdt fest og rettede på sit slips da han gik ind i huset og gik forbi butlerne og tog et glas champagne og tog en slurk. lyden af en smuk violin spil ramte hans øre og han kunne ikke lade være med at tænke hvor smukt det lød.

Lyra var som sædvanelig festens midtpunkt, når hun først begyndte at spille. Violin byen kørte ubesværet hen over strengene, og hun lukkede øjnene. Hun ænsede ikke de omkring stående mennesker. De var ikke hendes opmærksomhed værdige. Lavere stående væsner det var, hvad det var. Sådan havde det altid været, og sådan ville det fortsætte med at være. Hun smilede køligt og perfekt selv med lukkede øjne, havde hun ikke svært ved at forstille sig de tilbedende udtryk på menneskernes ansigter. Tjaa hun fortjente også tilbedere, hun skulle jo være dronning en dag. Men når den dag kom, ville menneskerne blot være  bytte. De ville ikke længere herske i deres dyrebare by, den ville være hende og hendes støtters domane, Det skulle hun nok sørger for. En skønne dag  ville hun kunne herske ubesværet over denne verden, sådan skulle det blive. 
Da hun havde spillet stykket færdig, takkede hun for opmærksomheden, bukkede kort og gjorde sig klar til at gå ned fra den sceneagtige forhøjning, hun stod på.

Kenshi gik rundt mellem menneskene som snakkede, alle af dem der var til festen var enten blevet rige eller født rige. han smilede og gik rundt mellem dem, hans smil var ikke mere end lige under hans udseende mens han lede efter sit mål. han gik mellem de mange mennesker og så den han ledte efter, en mand i et jakkesæt og over hørte hvad han sagde "Tjener vil de ikke lægge min jakke op på mit værelse 2 fra højre på anden sal" Kenshi smilede bare "så gerne hr ellers andet" han blev viftet væk og gik op oven på da han stødte på pigen der havde spillet violin "hejsa hvad laver du her" han gemte den lille gave til den fine herre

han smilede til hende og gav hende hånden og kyssede den "hvis alt går ret finder du ud af hvem jeg er om ikke for langt tid" han gik videre og ind på værelset og lagde jakken på sengen og satte tre miner fast i hans værelse og armerede dem. han var den eneste der havde en detonator til dem og gik ud af værelset igen.

han gik nedenunder igen og ventede på hans mål ville gå ind på hans værelse. og som på kommando gik han afsted mod sit værelse, så forudsigeligt. Kenshi trykkede på knappen og ventede ti sekunder hvor efter et brag lød gennem hele huset og flere vagter strømmede ind og omkring ham "årh hvad er nu det er festen slut " han trak sin pistol " surt show" han skød to af dem og resten bakkede væk "i er usle små mennesker alle sammen" han gik mod døren og smuttede ud lige før violin pigen "og hvad vil du nu, kan en mand ikke få fred efter et veludført arbejde" han smilede ved synet af det store hul han havde lavet og de små røde stykker af manden han havde dræbt.

"Ser man det...en morder i upperkvarter...jeg er imponeret over, at du udføre dit job så åbenlyst," sagde hun og klappede let i sine slanke blege hænder. "Hvis vagterne kommer efter os, så er det dig de går efter, alle her elsker mig alt for meget til at mistænke mig for at gøre den mindste smule galt," fortsatte hun i et tonefald, der lød yderst beklagende. "Og jo jeg kunne sagtens lade dig være alene, jeg vælger bare at lade være," sagde hun med et strålende smil.
"Du er nemlig ikke som dem...du kunne blive vigtig en dag, og hvis man ikke holder øje med de vigtige brikker, taber man spillet og bliver aldrig til noget," sagde hun i en tone, som forklarede hun reglerne i et svært brætspil til et barn. 
Men for Lyra var livet også et spil...et spil, der skulle vindes, og de mennesker hun fandt nyttige blev hendes brikker (nogle vigtigere end andre selvfølgelig).

han smilede til hende "du taler som ingen anden, jeg har spillet det spil du taler om i hunrede vis af år" han smilede til hende "og du er noget helt særligt" han var trods alt en besat han så op på trappen og vagterne kom ned af den "jeg er på en måde ked af det der skal ske" han lænede sig ind og kyssede hende indtil de var løbet forbi. han krympede sig for den lussing men den kom ikke han var for undret på en måde "den var ny" han smilede lidt skævt normalt havde pige et problem med at man plantede et par læber på deres men så igen hun var ikke normal.

han smilede og gik hen mod de rygende ruiner af det værelse han havde sprængt i stykker "se alt den overskyggende dejlige tone af blod " han kravlede ind gennem hullet "efter som de kønne små vagter leder efter mig hvad siger du til at finde de kønne smykker" han smilede og rakte hende hånden

"Jamen når nu du spørger så venligt, og diamanter er jo en piges bedste venner," sagde hun med en klirrende latter, inden hun lagde sin hånd i hans og lod ham hjælpe sig gennem hullet i muren. "Synd, at alt det blod bliver spildt på at male vægge," sagde hun i en beklagende tone, men alligevel havde hun et udtryk i ansigtet, som stod hun og betragtede et dyrt kunstværk, da hun lod blikket glide henover ødelæggelserne. Hun havde ikke rigtig tænkt over det med kysset fra før, for hende betød det ikke særlig meget, det var bare endnu en del af livets spil. Selvfølgelig kunne hun ikke vide, hvordan han tænkte om det, men det var sikkert noget i samme dur, blev hun enig med sig selv om.

Kenshi så på hende "hvis det er en diamant du vil have, er det det vi leder efter" han smilede til hende og sparkede døren op. han gik ud i gangen med sin pistol hævet og sænkede den igen "så du er vampyr, født sådan eller forvandlet" han så tilbage og gik hen af gangen og ind af den første dør hvor der stod en æske som han åbnede "guld, guld, guld og mere guld hvor kedeligt" han tog en pose frem "oh well det bliver godt at sælge" han gik ud igen og åbnede døren på den anden dør og fandt en smuk diamant halskæde der uheldigvis sad fast på en kvinde "min kære vil du tage den her" han smilede og gik hen til skrive bordet og tømte smykke skrinet

"Jeg blev forvandlet for meget længe siden," sagde hun som svar på hans spørgsmål og hendes vampyrisme, imens hun fulgte ham rundt. Da de kom ind i værelset, stirrede den unge kvinde chokeret på dem ude af stand til at bevæge sig. "Sikke en pæn halskæde, sådan en vil jeg også gerne have," sagde Lyra i et lyst og venligt tonefald. Man skulle være dygtig for at lægge mærke til sindssygen, der lå under det. Kvinden slappede et kort øjeblik af, og Lyra bevægede sig over mod hende med elegante katteagtige bevægelser. Hun lagde hurtigt sin violin fra sig på natbordet, hvorefter hun vendte sig mod kvinden igen. "Jeg kunne selvfølgelig også bare tage din, når du er død," hviskede hun med et uskyldigt ansigtsudtryk, der overhovedet ikke passede til, det hun sagde. Med de ord satte hun tænderne i halsen på kvinden.
Da hun var tømt for blod, smed Lyra hende fra sig på det ultradyrt udseende gulvtæppe og tog hendes halskæde.

han smilede "den klæder dig" han smilede og gik videre gennem husets andre døre og tømte dem for værdi genstande. han smilede "hør vil du hjem til mig og dele byttet måske, eller er der noget jeg ellers kan tilbyde dig" han gik gennem de lange gange og opdagede ikke den vagt der stod for enden af gangen der affyrede et pistol skud der strejfede hans arm "AV FOR HELVEDE" han skød tilbage og ramte manden i brystet "er du klar over hvad jeg har skulle gøre for at få den her krop" han rev sit ærme af og forbandt sin arm. han vendte sig rundt "rigligt med bytte" han tog hendes hånd " kom med så skal jeg vise dig min ydmyge lejlighed.