Kan det virkelig være dig( Nissia)

Tid: irl
sted: stranden
vejr: vinden blæser kraftigt nogle få spredte skyer dækker engang imellem for solen.
Omgivelser: der tomt ingen at se milevidt omkring.
Årstid: sommer
Påklædning: hvid T-shirt og et par slidte jeans, fødder er bare.

Ellie, den ensomme vandrede havde endelig fundet vej til stranden, det var det sted som hun holdte mest af vandet her talte til hende, det fortalte hende en masse ting som ikke  havde nogle mening og ikke kom hende ved, vejret havde været dårlig de sidste mange dage, men havde solen endelig fundet frem verden igen. Der var ingen der kunne se at hun ikke var glad for udenpå smilede, men indenvendig var hendes smil et hav smerte. Hun følte sig alene, men det var også hendes engen skyld, hun følte sig ikke god nok. Hun havde måtte give mange ting op, men værste var hendes datter.
Hun havde ikke fortalt det til nogle, men hun havde datter et sted ude i verden, hun håbede at hun havde det godt hvor end hun var. Ellie slog svagt et klik med tungen inden hun forsatte ned imod vandet som måske var lidt koldt, men for hende var det lige meget. Vandet var hendes element. Hun sukkede svagt hendes barndom havde ikke været god, men hun håbede idet mindste at hendes datter fået det liv som Ellie ikke ville kunne give hende, et liv hvor blev beskyttet imod fare som måtte komme hendes vej. Hun stoppede op kiggede sig skulderen inden forsatte imod vandet, det følte koldt idet vandet ramte hendes fødder, hun gik til vandet steg lidt over hendes ankler og satte sig idet, falske lavede nogle få skramle når den skyllede tilbage på plads ved hende side.

Nissia gik gennem skoven mens hun tænkte på hvad hun skulle lave, og kom så til at tænke på og tage til stranden en tur, Nis foldede sine vinger ud og satte af mod stranden, hvor hende og Mille, en ældre dame der have taget sig af hende fra hun var helt lille, tit have været ned for at bad og lege i sandet. Nis fløj hurtigt rundt og nød den kølige vind mod sit ansigt hun, Nis elskede at være udenfor og boede derfor i skoven. Nis landende og foldede sine vinger ind før hun gik langs stranden i bare tære hun gik lidt ud i vandet for at duppe sine tære da hun så en der sad i vand kanten, hun gik der over for venlighedens skyld, da hun nåde der hen var der noget ved kvinde som virkede bekendt,"hej, lvad lavre du? ." spurgte hun og smilte til hende med et smil

Ellie lignede ikke umidligtbart en der ville reagere på tiltale, men det var mere fordi stemme mindede hende om nogen en del af hendes fortid og noget hun ikke ville rive op igen, men så skete der alligevel et eller der andet og hun bevægede langsomt sit ansigt imod pigen som snakkede til hende, hun gispede en smule da hun mindede så meget om den person hun helst ikke ville møde og derfor rejste sig en smule afvisnede, men det var ikke fordi hun ville være afvisnede, men fordi hun ikke villetro sine egnen øjne, men hun var 100 på at det var hendes datter som stod foran hende, men det så ikke ud som hun genkendte hende, men alligevel blev det afvisende til et kærligt smil ” årh du ved tænker” sagde hun kærligt og en lyst til stryge hende over håret og fortælle at det hele nok skulle gå, hun meget ked af at give hende, men hun var ikke sikker og som stilheden bredte sig følte hun sig mere akavet og nervøs. Hun vendte sit blik ud imod havet det virkede stille og hun satte sig igen ned imens hun lyttede imens kort afventede den fremmede som mindede så meget om tid der endte kort efter hendes datters fødsel. Hun følte en måde skam over at havde forladt så lille et barn, men kunne ikke klare at opfostre det alene.